Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/634

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
616
Eyſtein, Sigurd og Olaf Magnusſønner.

eller Trefoldighedskirken i Wincheſter, og paa Helgenens Feſtdag med megen Højtidelighed lod hans Skriin bringe fra den gamle til den nye Kirke[1]. Da man, ſom det ovenfor er antydet, maa formode, at Reinald før ſin Udnævnelſe til Biſkop har været en af de Munke, der opholdt ſig deels i Bergen, deels i Sellø, ſom Biſkoppens Medhjelpere, faar man heraf en Anelſe om den Forbindelſe, hvori den norſke Kirke fremdeles ſtod med den engelſke, og ſom i det hele taget maa have været langt nøjere end dens Forbindelſe med den danſke, uagtet den dog nu var lagt under denne.

Aarſagen, hvorfor Stavanger valgtes til Sæde for den nye Biſkop, uagtet det dog laa i Udkanten af Biſkopsdømmet, kan neppe have været nogen anden end den, at der paa dette Sted, der rimeligviis var Havn og Skibsſtade for Indbyggerne af Buknfjordens indre Kyſter, ſaa vel ſom for Beboerne af Jæderens og Dalernes nordlige Deel, allerede havde nedſat ſig flere faſtboende Strandſiddere lokkede af Stedets gode Beliggenhed for Søfarten og de rige Fiſkerier i Nærheden, og at deres Huſe tilligemed en heel Seet Skibsnauſt gave Stedet Udſeende af en By, hvilket ſandſynligviis har været det eneſte bymæsſige Anlæg i det hele Biſkopsdømme, og altſaa det eneſte Sted, hvor man efter de nys indſkærpede Beſtemmelſer kunde lade Biſkoppen tage Sæde. Ellers ſynes det, ſom om Egnen omkring Thromø og Nedenes paa Øſter-Agder, hvor der baade fandtes Kongsgaarde og hvor flere anſeede Mænd boede, ſkulde have ligget mere belejligt til, og været den, der førſt maatte komme i Betragtning[2]. Stavanger regnedes dog endnu ikke i Sigurds Tid for en egentlig By, og omtales ſom ſaadan førſt i Aarhundredets anden Halvdeel; dens Navn

    Abingdon maa have ſtaaet med Wincheſter; men ſaavel Glaſtonbury ſom Abingdon havde leveret Biſkopper til Norge, nemlig de for omtalte Sigurd (S. 424) og Rodulf (S. 170).

  1. Rudborn, l. c. S. 255 flgg. Ann. Winton. ſammeſteds S. 295. Det er for øvrigt merkeligt nok, at Domkirken i Wincheſter i ſin nuværende Skikkelſe, der dog viſtnok ſkriver ſig fra en ſenere Tid end Walkelins, ſkjelner ſig fra de fleſte andre i England ved ſin fladt afſluttede øſtre eller Chor-Ende, og at det ſamme er Tilfældet med Stavangers Domkirke. Skulde dette tyde hen paa nogen fortſat Forbindelſe mellem dem begge?
  2. Her var, ſom vi allerede have ſeet, fra gammel Tid en anſeet Kongsgaard paa Thromø; ligeledes var der Kongsgaard paa Nidarnes (Nedenes); her paa Øſtenden boede prale Sæbjørnsſøn og hans Søn Kol Kalesſøn og Sigurd Sneis (Orkneyinga Saga Cap. 150) og der maa have været megen Færdſel fra den Kant. Muligt dog ogſaa, at man ved Valget af Stavanger har haft Nærheden af Søvejen til Eidfjord for Øje, ſkjønt det da næſten havde været rimeligere, at vælge et Sted ſom Haugeſund eller Agvaldsnes til Biſpeſæde.