Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/632

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
614
Eyſtein, Sigurd og Olaf Magnusſønner.

Gulathingslagen øſtenfor Fjeldet, nemlig Valdres og Haddingedal, fulgte ikke de tilgrændſende Landſkaber, Sogn og Hordaland, men lagdes derimod under Stavanger, hvis Hoveddiſtrikt, Rygjafylke og Egdafylke, ikke engang laa ſammen dermed, men var adſkilt ved betydelige mellemkommende Fjeldſtrækninger; man maatte endog, for at Biſkoppen i Stavanger paa ſine Rejſer over Fjeldet til hine adſpredte Diſtrikter, ej ſkulde behøve at ride gjennem den bergenſke Biſkops Territorium, tæmme til hans Biſkopsdømme Eidfjord Sogn inderſt i Hardanger, fra hvilket han da begav ſig gjennem Pasſene ved Hallingſkarven over til Aal i Hallingdal; hvorimod Svedens Sogn paa Grændſen af Hørdeland og Ryfylke til Vederlag for Eidfjord ſkal have været afſtaaet til Bergens Biſkop[1]. I Oplandene, der ikke ſaa lang Tid ſenere blev et Biſkopsdømme for ſig, indſattes endnu ingen ſæregen Biſkop, men de ere enten blevne deelte mellem Biſkopperne i Throndhjem og Viken, eller de lagdes, ſom den ſtørſte Deel af Sevslagen, under Vikens Biſkop, der nu, ſom man maa formode, fik faſt Reſidens i Oslo, og en egen Kathedralkirke, nemlig St. Hallvardskirken, der maa være bleven opført under Sigurd Jorſalafarer, ſiden det ved hans Død udtrykkeligt ſiges, at han blev begraven i denne Kirke, medens paa den anden Side Biſkop Kol Thorkellsſøn, en Frænde og Diſcipel af Biſkop Isleif paa Island, der allerede af ham var indviet til Preſt[2], og ſynes at have været jevnaldrende med den for omtalte Jon Agmundsſøn, den førſte Biſkop i Hole paa Island (1105—1121), omtales af den ſamtidige og paalidelige Forfatter Are frode omkring 1122 endnu ſom „Biſkop øſter i Viken“, men tillige ſom om han ikke længer var i Live[3]. Oslo maa ſaaledes være blevet forordnet til faſt Biſkopsſæde og have faaet en egen Kathedralkirke enten i Biſkop Kols Tid, eller under hans Eftermand

    det ſydligſte af Oplandene, og Viken; ſe herom nærmere nedenfor. Heraf kunde man da ogſaa ſlutte, hvad der i ſin ſelv er rimeligt, at de ovenfor omtalte Indretninger ej kom fuldkommen iſtand førend længe efter Olafs Død.

  1. Se Peder Clausſøn, Beſkrivelſe over Norge, S. 74.
  2. Se ovenfor S. 420.
  3. Islendingabok, Cap. 9. Der ſtaar: „Kol, ſom var øſter i Viken“. Kol døde den 5te Juli, ifølge Nekrologien, Langebek, Scr. rer. Dan. II. S. 511. Det ſynes viſtnok ved førſte Øjekaſt rimeligſt, at alle Oplandene laa under Biſkoppen i Oslo, indtil Biſkopsſtolen i Hamar oprettedes. Men da, ſom vi nedenfor ville ſee, ved denne Lejlighed den ſydlige Deel af-Oplandene lagdes til Oslo, kan man neppe udfinde nogen anden rimelig Grund hertil, end at man ved Delingen fulgte Grændſen mellem Eyſteins og Sigurds Diſtrikter, der begge indbefattede Dele af Oplandene; og dette torde derhos ogſaa oplyſe, hvorfor der ikke ſtrax oprettedes en Biſkopsſtol i Hamar, da nemlig den øvre og ſtørſte Deel af Oplandene laa under Eyſtein.