af de unge Nordmænd, som Olaf Kyrre efter Pave Gregors Opfordring, den han vistnok ikke undlod at opfylde, sendte til Rom, for der omhyggeligen at oplæres i de hellige og guddommelige Love. Da derhos Magne i en af Biskopsfortegnelserne endnu regnes blandt Biskopperne paa Sellø, uagtet han boede i Bergen, maa han tillige have været Munk i Sellø, hvad enten Klostret paa denne Ø allerede da var til, eller der, hvad der er rimeligere, ved Helligdommen i Sellø fandtes en Deel Munke af Benediktiner-Ordenen, som havde aflagt Klosterløftet i udenlandske, især engelske Klostre, og nu vare Biskoppens Medhjelpere, saa vel ved Folkets Oplærelse og Befæstelse i Christendommen, som ved Besørgelsen af de dagligt forefaldende kirkelige Forretninger, og af hvilke derfor vel ogsaa flere ledsagede Bernhard til Bergen, da han, som allerede forhen nævnt, opslog sin Bolig her. Af disse Munkes Tal har da sandsynligviis, som nys antydet, ogsaa hiin Reinald været. Han var af engelsk Herkomst[1], og vistnok kommen fra et eller andet Benediktinerkloster i England, navnlig Abingdon eller Winchester[2], og han opholdt sig rimeligviis hos Magne i Bergen, da Kong Sigurd oprettede det nye Biskopsdømme i Stavanger, og udnævnte ham til at beklæde denne Post. Oprettelsen af dette Biskopsdømme bestod egentlig alene deri, at Gulathingslagen, som hidtil havde nøjet sig med een Biskop, nu fik tvende, der deelte Distriktet mellem sig saaledes, at Biskoppen i Sellø eller Bergen fik den nordlige, og den nye Biskop den sydlige Deel. Der er imidlertid Omstændigheder, som tyde hen paa, at denne Deling ej har fundet Sted som en særskilt Forføjning for Gulathingslagens Vedkommende, men at det hele Land ved denne Lejlighed er blevet inddeelt i fire Biskopsdømmer med bestemte Grændser, og med faste Sæder for Biskopperne. Det Distrikt, der lagdes til Bergen, indbefattede nemlig ikke hele den nordlige Deel af Gulathingslagen, men alene Firdafylke, Sogn og Hørdafylke, medens Sunnmørafylke, uvist af hvad Grund, lagdes under Nidaroos[3]; og de Oplands-Bygder, der tilhørte
- ↑ Dette siges udtrykkeligt i Harald Gilles Saga, Cap. 9, Snorre Cap. 8.
- ↑ Se herom strax nedenfor, hvor der handles om Domkirken i Stavanger.
- ↑ Alt Sunnmørafylke hørte under Nidaros, sees blandt andet, og tydeligt, af Aaslak Bolts Jordebog, medens den ældre Gulathingslov igjen noksom viser, at det i verdslig Henseende hørte til Gulathingslagen. Som Grund til, at det lagdes under Nidaros, kunde man gjette paa, at det maaskee hørte til Eysteins Deel. Vi have ovenfor seet, at Steigar-Thore begyndte sit Oprør mod Magnus Barfod paa Oplandene og paa Søndmøre, hvilke begge derfor i engere Forstand synes at have været regnede til Haakons Part; ved Delingen mellem Sigurd og Eystein efter Olafs Død 1115, da, som det allerede i Forbigaaende er omtalt, begge Konger sees at have faaet Besiddelser paa Oplandene, er det derfor ikke usandsynligt at ogsaa Søndmøre er tildeelt Eystein, medens derimod Sigurd fik det øvrige af Gulathingslagen,
