Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/630

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
612
Eyſtein, Sigurd og Olaf Magnusſønner.



telſen af en egen Erkebiſkopsſtol for Landet, da dette derved befriedes fra det Principat, ſom.fremmede Landes Erkebiſkopper hidtil havde udøvet over Riget, førſt de hamburg-bremiſke, og, i den aller ſidſte Tid, de danſke i Lund, hvor Erkeſædet, efter langvarige Underhandlinger, endelig var blevet oprettet, ej alene for Danmark, men ogſaa for hele Norden, i Aaret 1104, da Biſkop Asſer ophøjedes til Erkebiſkop, og fik Pallium[1]. Men dette var dog det eneſte af Sigurds Løfter, ſom hverken kom til Udførelſe i hans egen eller i hans Efterfølgers Levetid, medens det derimod gik langt raſkere med Opfyldelſen af det andet, om hvilket man dog ſkulde formode at det vilde have mødt langt ſtørre Modſtand, nemlig Indførelſen af Tiende-Ydelſen. Men foruden at Oprettelſen af en egen Erkeſtol altid krævede mange foreløbige Underhandlinger, iſær formedelſt den Erkebiſkops Indſigelſer, ſom derved tabte en betydelig Deel af ſin Provins, maatte den i Norge være forbunden med ſæregne Vanſkeligheder, da man her førſt maatte faa en ordentlig Dioceſan-Inddeling i Stand, og faſte Biſkopsſtole med beſtemte Sæder oprettede over hele Landet. Og herpaa rettede ſig, ſom man tydeligt kan ſee, Sigurds førſte Beſtræbelſer i denne Sag. Ham giver ogſaa den ſamtidige anglo-nordinanniſke Forfatter Ordrik udtrykkelig Æren for Oprettelſen af Biſkopsdømniertie i Norge.

Vore egne Kilder tale ellers kun ſaare lidet om denne vigtige Sag. De give os neppe engang de Biſkoppers Navne, ſom fandtes i Norge paa Sigurds Tid. Kun lejlighedsviis omtale de ved Slutningen af Sigurds Regjeringstid Biſkop Magne i Bergen, Biſkop Reinald eller Reginald i Stavanger, hvilket ſidſte Sted her for førſte Gang forekommer ſom Biſkopsſæde, og Biſkop Kol i Oslo. Af de gamle Biſkops-Fortegnelſer, ſom ere os opbevarede[2], ſees det, at Reinald virkelig var den førſte Biſkop i Stavanger, og at Magne i Bergen var umiddelbar Eftermand af hiin Bernhard den ſaxiſke, der, allerede ankommen til Norge paa Magnus den godes Tid, tilbragte 19 Aar paa Island, og var ſiden efter, under Olaf Kyrre, Biſkop paa Sellø, hvorfra han ſenere paa ſine gamle Dage flyttede til Bergen[3]. Da Bernhard neppe kan have levet ſaa længe, ſom til Sigurd Jorſalafarers Tronbeſtigelſe, end ſige til hans Hjemkomſt fra det hellige Land, maa Magne allerede have været beſkikket til Biſkop af eller under Magnus Barfod; og da hans Navn har en fuldkommen norſk Klang, ſkulde man næſten formode, at han har været en

  1. Se herom iſær Suhm, V. 138—140.
  2. Se Norſk Tidsſkrift, V. S. 42, 43. jvfr. Sigurd Jorſalafarers Saga Cap. 52, Snorre Cap. 39. Her nævnes vel ikke Reinald udtrykkeligt ved Navn, men da man af Biſkopsfortegnelſen ſeer, at han var den førſte Biſkop i Stavanger, kan den Biſkop, der omtales, ej være nogen anden end ham.
  3. Om Bernhard, ſee ovenfor, S. 186, 190, 191, 420.