ovenfor nævnt, den ellers temmelig uforklarlige Sag, at Thores Medanfører for Oprørsflokken, den danske Æventyrer Sven Haraldssøn, efter i længere Tid at have opholdt ilet l Danmark, under Eystein kom tilbage til Norge, vandt hans Yndest, og udnævntes af ham til hans Skutelsvend.
Blandt Eysteins Foretagender under Sigurds Fraværelse nævnes og at han i Nidaros lod bygge mange og store Skibsnaust, og den store saakaldte Drage, et Langskib, aldeles indrettet som Ormen lange, med Dragehoved, Forgyldning o. s. v., og sandsynligviis af samme Størrelse, saa at den altsaa kunde rumme over 600 Mand[1].
Da Sigurd var kommen hjem til Norge og atter, uhindret af sin Broder, havde tiltraadt sin Deel af Rigsstyrelsen, rejste han, som det beder, rundt om i sit Rige, og blev overalt modtagen af Indbyggerne paa det venligste. Alle hans Venner kom ham i Møde, og hyldede ham paa ny som deres Konge, navnlig, som man maa formode, i den sydøstlige Deel af Landet, hvor han nu atter opslog sit Hovedsæde[2]. Dog indskrænkede hans Virksomhed sig neppe til denne Deel alene, men ogsaa til de øvrige Dele af Riget, i det mindste Kong Olafs, hvor de kirkelige Anliggender nu med Eysteins Samtykke og Medvirkning ganske synes at have været overtagne og besørgede af Sigurd. Imidlertid fik han dog vel neppe aldeles frie Hænder, førend han efter begge sine Brødres Død (1116 og 1121) var bleven Enekonge. I Tidsrummet efter denne Tid og til hans Død (1130) falder vel derfor i Særdeleshed hans største kirkelige Virksomhed. Allerede ved at tiltræde Korstoget havde Sigurd paa en vis Maade viet sig i Kirkens Tjeneste, og den højtidelige Ed, som han aflagde i Jerusalem for at faa hiin Spaan af det hellige Kors, nemlig om at ville fremme Christendommen af al Magt, oprette et Erkesæde og indføre Tienden m. m., betegnede ogsaa hans fremtidige Virken som fortrinsviis kirkelig; thi hvad han her havde paataget sig at udføre var ikke et Verk af faa Maaneder eller Aar, men kunde nok, naar det skulde skee fuldstændigt, optage en Konges hele Regjeringstid.
Af de vigtige kirkelige Indretninger, Sigurd havde lovet at sætte igjennem, skulde man have antaget at ingen var mere populær end Opret-
- ↑ Sigurd Jorsalafarers Saga l. c. Snorre Cap. 15, 26. Fagrskinna Cap. 248 jvfr. ovenfor I. 2. S. 379. Ifølge Snorre vare Dragens Stavne ikke tilbørligt høje.
- ↑ Morkinskinna fol. 26 a. (fór þá Sigurðr konungr um ríki sitt ok [var honum vel] fagnat), sammenholdt med fol. 30 b., Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 42, Snorre Cap. 29: (þá er þú sigldir með fegrð ok prýði at Noregi ok allir vinir þinir runnu móti þér með fagnaði, játtuðu allir þér konungdóm með hinni mestu virðing ok sœmd) se nedenfor.
