Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/629

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
611
Sigurds kirkelige Virkſomhed.

ovenfor nævnt, den ellers temmelig uforklarlige Sag, at Thores Medanfører for Oprørsflokken, den danſke Æventyrer Sven Haraldsſøn, efter i længere Tid at have opholdt ilet l Danmark, under Eyſtein kom tilbage til Norge, vandt hans Yndeſt, og udnævntes af ham til hans Skutelſvend.

Blandt Eyſteins Foretagender under Sigurds Fraværelſe nævnes og at han i Nidaros lod bygge mange og ſtore Skibsnauſt, og den ſtore ſaakaldte Drage, et Langſkib, aldeles indrettet ſom Ormen lange, med Dragehoved, Forgyldning o. ſ. v., og ſandſynligviis af ſamme Størrelſe, ſaa at den altſaa kunde rumme over 600 Mand[1].

58. Kong Sigurds kirkelige Virkſomhed. Faſte Biſkopsſæder, Kloſtre, Tiende.


Da Sigurd var kommen hjem til Norge og atter, uhindret af ſin Broder, havde tiltraadt ſin Deel af Rigsſtyrelſen, rejſte han, ſom det beder, rundt om i ſit Rige, og blev overalt modtagen af Indbyggerne paa det venligſte. Alle hans Venner kom ham i Møde, og hyldede ham paa ny ſom deres Konge, navnlig, ſom man maa formode, i den ſydøſtlige Deel af Landet, hvor han nu atter opſlog ſit Hovedſæde[2]. Dog indſkrænkede hans Virkſomhed ſig neppe til denne Deel alene, men ogſaa til de øvrige Dele af Riget, i det mindſte Kong Olafs, hvor de kirkelige Anliggender nu med Eyſteins Samtykke og Medvirkning ganſke ſynes at have været overtagne og beſørgede af Sigurd. Imidlertid fik han dog vel neppe aldeles frie Hænder, førend han efter begge ſine Brødres Død (1116 og 1121) var bleven Enekonge. I Tidsrummet efter denne Tid og til hans Død (1130) falder vel derfor i Særdeleshed hans ſtørſte kirkelige Virkſomhed. Allerede ved at tiltræde Korstoget havde Sigurd paa en vis Maade viet ſig i Kirkens Tjeneſte, og den højtidelige Ed, ſom han aflagde i Jeruſalem for at faa hiin Spaan af det hellige Kors, nemlig om at ville fremme Chriſtendommen af al Magt, oprette et Erkeſæde og indføre Tienden m. m., betegnede ogſaa hans fremtidige Virken ſom fortrinsviis kirkelig; thi hvad han her havde paataget ſig at udføre var ikke et Verk af faa Maaneder eller Aar, men kunde nok, naar det ſkulde ſkee fuldſtændigt, optage en Konges hele Regjeringstid.

Af de vigtige kirkelige Indretninger, Sigurd havde lovet at ſætte igjennem, ſkulde man have antaget at ingen var mere populær end Opret-

  1. Sigurd Jorſalafarers Saga l. c. Snorre Cap. 15, 26. Fagrſkinna Cap. 248 jvfr. ovenfor I. 2. S. 379. Ifølge Snorre vare Dragens Stavne ikke tilbørligt høje.
  2. Morkinſkinna fol. 26 a. (fór þá Sigurðr konungr um ríki sitt ok [var honum vel] fagnat), ſammenholdt med fol. 30 b., Sigurd Jorſalafarers Saga Cap. 42, Snorre Cap. 29: (þá er þú sigldir með fegrð ok prýði at Noregi ok allir vinir þinir runnu móti þér með fagnaði, játtuðu allir þér konungdóm með hinni mestu virðing ok sœmd) ſe nedenfor.