hiin Reinald, der ved Oprettelsen af Stavangers Biskopsdømme ophøjedes til dets første Biskop.
Uagtet det, som det strax vil vises, egentlig var Sigurd, der forestod de vigtige og indgribende kirkelige Foranstaltninger, som under disse Brødres Regjeringstid fandt Sted, sees det dog, saa vel af hvad vi allerede have omtalt, som af andre Foretagender, der udelukkende tillægges Eystein, at ogsaa han med rund Haand sørgede for Kirken og dens Fremme, hvorfor en Forfatter endog kalder ham en „ivrig Dyrker af den christelige Religion“[1]. Han opbyggede saaledes, foruden de her nævnte Kirker og Kirkebygninger, ogsaa St. Nikolai Kirke i Nidaros, der baade med Hensyn til Materiale og Form skal have været særdeles vel udført. Ligeledes byggede han, som det synes aller først, en Kirke paa Throndenes i Amd, og skjenkede Gods til den[2].
Med denne utrættelige Iver for Landets og Indbyggernes aandelige og materielle Velfærd forenede Eystein store Aandsgaver, der i de fleste Tilfælde lærte ham at vælge og gribe det Rette, og en høj Grad af personlig Elskværdighed. Det er derfor ej at undres over, at han var overordentlig afholdt af det hele Folk. Han var, saaledes beskrive Sagaerne ham, smuk af Udvortes, havde blaa, noget store Øjne, lyst og krøllet Haar, middels Højde. Han var meget forstandig, særdeles vel bevandret i Lovene og de gamle Sagn, .Kjendskab til Folk og deres Herkomst, raadsnild, veltalende, saare munter og jevn i Omgang, overmaade gavmild, yndet og vennesæl hos hele Almuen[3]. Paa et andet Sted gives ham det Lov, at han udmerkede sig ved sin Redelighed, og beherskede sig selv ikke mindre end Undersaatterne med Maadehold og Klogskab, at han var fredelig, tog sig med Iver af Landsstyrelsen, og sørgede ivrigt for Christendommen[4]. Paa hans Redelighed behøves intet andet Beviis, end den Beredvillighed, hvormed han atter optog Sigurd i Regjerings-Fællesskabet, efter at han i saa lang Tid havde smagt Behageligheden af at herske ene. Eystein hentede ikke sin Dronning udenlandsfra. Han egtede Ingebjørg, en Datter af Guthorm, Steigar-Thores Søn[5]. Dette viser, af Stejgar-Thores Æt nu atter var kommen i Naade efter Faderens Oprør og Afstraffelse under Magnus Barfod. I Forbindelse hermed staar vistnok, som allerede
- ↑ Se herom især Suhm, V. S. 138—140.
- ↑ Nemlig Thjodrek, se nedenfor.
- ↑ Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 16, 26. Snorre Cap. 15, 24.
- ↑ Thjodrek, Cap. 32.
- ↑ Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 18, Snorre Cap. 17. Morkinskinna, fol. 26. b. kalder Ingebjørg en Datter af Steigar-Thore, hvilket dog alene kan grunde sig paa en Uagtsomhedsfejl.
