Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/627

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
609
Munkeliv Kloſter anlagt.

Saa meget maa i det mindſte anſees ſom viſt, at han ej kan have naaet at faa baade Kirken og Kloſtret, begge masſive Steenbygninger, opførte i de faa Aar, da Sigurd var udenlands, men at han da alene har faaet dem grundlagte: dette forklarer nokſom Forſkjellen mellem Angivelſen paa det førſte Sted, hvor der tales om hans Virkſomhed under Sigurds Fraværelſe, og de Ord, der ſenere lægges ham ſelv i Munden ved hans Samtale med Broderen. Man kunde ellers her, med hiin fejlagtige Angivelſe, at Olaf Kyrre ſkulde have oprettet Kloſtret, for Øje, vove den Formodning, at Biſkop Bernhard, da han efter Oprettelſen af Kjøbſtaden i Bergen flyttede hid fra Sellø[1], har faaet Bolig anviiſt af Kongen paa Nordnes, juſt der, hvor Munkeliv Kloſter ſiden blev anlagt, og at hans Eftermand Magne med fine underordnede Gejſtlige har beboet de nye Kloſterbygninger, indtil Munke-Konventet var kommet aldeles i Stand, og en egen Biſpegaard var bleven indrettet eller i det mindſte gjort nogenledes beboelig ved Siden af den efterhaanden, men langſomt ſig ſin Fuldendelſe nærmende Chriſtkirke. Derved forklares det ogſaa bedſt, hvorfor Biſkop Reinald af Stavanger, da han i Aaret 1135 var bleven henrettet ude paa Holmen, ej begroves ved den nærmeſt beliggende lille Chriſtkirke, men derimod førtes til Nordnes, og jordedes ved Michaelskirken. Thi det nys oprettede Biſkopsdømme i Stavanger var, ſom det ſtrax indenfor vil ſees, egentlig at betragte ſom en Underafdeling af Bergens eller Gulathingslagens, hvis Biſkop nu ſkulde have ſit Sæde i Bergen, og det var derfor det rimeligſte, at Biſkoppen af Stavanger, naar han tilfældigviis døde i denne By, ogſaa begroves ved den Kirke, ſom ſtod under Biſkoppens nærmeſte Beſtyrelſe. Den Antagelſe ligger ogſaa nær, at for ſaa vidt Munke allerede paa Eyſteins Tid have opſlaaet ſin Bolig i den af ham opførte Kloſterbygning paa Munkeliv, har dette været Munke fra Sellø, hvor vi finde det St. Albani Benediktiner-Kloſter, der ſtrax nedenfor ſkal omtales, i den nøjeſte Forbindelſe med Munkeliv Kloſter[2]). Var der nu end ikke noget egentligt Kloſter paa Sellø, da Bernhard flyttede, ſaa fandtes der dog viſtnok Munke fra fremmede Kloſtre, af hvilke Bernhard vel ogſaa medtog nogle til Bergen, og hvis Tal ſiden efter forøgedes med flere, hvoriblandt maaſkee netop

  1. Se ovenfor S. 424.
  2. En lignende Formodning har allerede været udtalt af Sange i „de norſke Kloſtres Hiſtorie“ S. 55, 56, 411, 412, hvor ogſaa flere Data paapeges, der viſe den nøje Forbindelſe mellem begge Kloſtre. Men heraf følger dog neppe at Munkeliv, efter Kloſtrets fuldſtændige Organiſation, ſtod i nogen nærmere Forbindelſe med Bergens Biſkopsſtol. Forbindelſen kan alene anſees ſom tilfældig og midlertidig.