daglig Tale kaldtes. Ifølge en nyere Beretning, hvis Paalidelighed dog er mere end tvivlsom, skulde allerede Olaf Kyrre have grundet dette Kloster[1] men Sagaernes Udsagn ere her saa bestemte, at man maa antage hiin Angivelse grundet enten paa den urigtige Forudsætning, at Olaf Kyrre, idet han oprettede Kjøbstaden Bergen og grundlagde Christkirken, ogsaa lagde den første Grundvold til dens ældste og meest anseede Kloster, eller paa en fejlagtig Opfatning af det Forhold mellem Sellø og Munkeliv, som strax nedenfor vil blive omhandlet. Et andet Spørgsmaal er, hvor vidt Eystein allerede oplevede at faa Klostret fuldstændigt indrettet. I den ældste Sagabearbejdelse staar paa det Sted, hvor Eysteins Foretagender under Sigurds Fraværelse omtales, at han lod rejse Michaelskirken, og „skjenkede Gods“ til et Munkekloster der, og paa et andet Sted, hvor der berettes om en Samtale mellem Kongerne i deres senere Aar, at Eystein „lod Michaelskirken gjøre og satte der et Munkekloster“. I Sagaerne omtales denne Stiftelse ikke i den nærmest paafølgende Tid førend i 1135[2], og da kun som „Michaelskirke“, uden at der nævnes et Ord om Munkene; den ældste pavelige Beskjermelses-Bulle, som findes indført i Klostrets Brevbog[3], og som derfor vistnok ogsaa er den første, Klostret erhvervede, er udstedt af Pave Eugenius den 3die i Januar 1146: i denne nævnes Abbed Orm og de øvrige Brødre, saa at man seer, at Konventet i det mindste da var fuldstændigt organiseret. Her paatrænger sig saaledes den Formodning, at Kong Eystein nok har truffet alle foreløbige Foranstaltninger til Klostrets Oprettelse, bygget Kirken og Klosterbygningerne[4], skjenket Gods dertil, og indledet de nødvendige Underhandlinger for at skaffe en Koloni af Munke, der her rimeligviis som i de fleste andre norske Klostre for det første tildeels maatte hentes udenlands fra, men at Konventet dog ikke har faaet sin endelige Organisation førend efter hans Tid.
- ↑ Nemlig i den lille Afhandling (omtrent fra 1500) om de norske Klostre, der findes optagen i Langebeks Scr. r. D. IV. S. 409—421; se her S. 413.
- ↑ Nemlig hvor der tales om, at Harald Gille lod Biskop Reinald af Stavanger hænge ude paa Holmen.
- ↑ Munkeliv Klosters Brevbog, S. 14—15. Ogsaa optagen i Thorkelins Dipl. Norv. II. S. 1—3. Aarsagen, hvorfor Kirken indviedes til St. Michael, var upaatvivlelig dens Beliggenhed paa en Højde, thi Bjerge, Høje og Huler sattes overalt i den okcidentalske Christenhed i Forbindelse med St. Michaels Dyrkelse; derfra skriver sig saa mange „St.Michaels-Bjerge“ (Mont St. Michel), og Michaelshuler, fornemmelig paa Garganusbjerget i Nedreitalien, Michaelshulen ved Gibraltar og Mikkelsbergs Kirke (en Bjerghule) ved Norsjø i Grenland i Norge.
- ↑ At Eystein ogsaa opførte Klosterbygningerne fuldstændigt, synes at fremgaa af Thjodrek Munks Ord, l. c. at han byggede Klostret til St. Michaels Ære ved Bergen, „saaledes som det endnu (d. e. omkring 1185) sees“.
