Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/626

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
608
Eyſtein, Sigurd og Olaf Magnusſønner.

daglig Tale kaldtes. Ifølge en nyere Beretning, hvis Paalidelighed dog er mere end tvivlſom, ſkulde allerede Olaf Kyrre have grundet dette Kloſter[1] men Sagaernes Udſagn ere her ſaa beſtemte, at man maa antage hiin Angivelſe grundet enten paa den urigtige Forudſætning, at Olaf Kyrre, idet han oprettede Kjøbſtaden Bergen og grundlagde Chriſtkirken, ogſaa lagde den førſte Grundvold til dens ældſte og meeſt anſeede Kloſter, eller paa en fejlagtig Opfatning af det Forhold mellem Sellø og Munkeliv, ſom ſtrax nedenfor vil blive omhandlet. Et andet Spørgsmaal er, hvor vidt Eyſtein allerede oplevede at faa Kloſtret fuldſtændigt indrettet. I den ældſte Sagabearbejdelſe ſtaar paa det Sted, hvor Eyſteins Foretagender under Sigurds Fraværelſe omtales, at han lod rejſe Michaelskirken, og „ſkjenkede Gods“ til et Munkekloſter der, og paa et andet Sted, hvor der berettes om en Samtale mellem Kongerne i deres ſenere Aar, at Eyſtein „lod Michaelskirken gjøre og ſatte der et Munkekloſter“. I Sagaerne omtales denne Stiftelſe ikke i den nærmeſt paafølgende Tid førend i 1135[2], og da kun ſom „Michaelskirke“, uden at der nævnes et Ord om Munkene; den ældſte pavelige Beſkjermelſes-Bulle, ſom findes indført i Kloſtrets Brevbog[3], og ſom derfor viſtnok ogſaa er den førſte, Kloſtret erhvervede, er udſtedt af Pave Eugenius den 3die i Januar 1146: i denne nævnes Abbed Orm og de øvrige Brødre, ſaa at man ſeer, at Konventet i det mindſte da var fuldſtændigt organiſeret. Her paatrænger ſig ſaaledes den Formodning, at Kong Eyſtein nok har truffet alle foreløbige Foranſtaltninger til Kloſtrets Oprettelſe, bygget Kirken og Kloſterbygningerne[4], ſkjenket Gods dertil, og indledet de nødvendige Underhandlinger for at ſkaffe en Koloni af Munke, der her rimeligviis ſom i de fleſte andre norſke Kloſtre for det førſte tildeels maatte hentes udenlands fra, men at Konventet dog ikke har faaet ſin endelige Organiſation førend efter hans Tid.

  1. Nemlig i den lille Afhandling (omtrent fra 1500) om de norſke Kloſtre, der findes optagen i Langebeks Scr. r. D. IV. S. 409—421; ſe her S. 413.
  2. Nemlig hvor der tales om, at Harald Gille lod Biſkop Reinald af Stavanger hænge ude paa Holmen.
  3. Munkeliv Kloſters Brevbog, S. 14—15. Ogſaa optagen i Thorkelins Dipl. Norv. II. S. 1—3. Aarſagen, hvorfor Kirken indviedes til St. Michael, var upaatvivlelig dens Beliggenhed paa en Højde, thi Bjerge, Høje og Huler ſattes overalt i den okcidentalſke Chriſtenhed i Forbindelſe med St. Michaels Dyrkelſe; derfra ſkriver ſig ſaa mange „St.Michaels-Bjerge“ (Mont St. Michel), og Michaelshuler, fornemmelig paa Garganusbjerget i Nedreitalien, Michaelshulen ved Gibraltar og Mikkelsbergs Kirke (en Bjerghule) ved Norſjø i Grenland i Norge.
  4. At Eyſtein ogſaa opførte Kloſterbygningerne fuldſtændigt, ſynes at fremgaa af Thjodrek Munks Ord, l. c. at han byggede Kloſtret til St. Michaels Ære ved Bergen, „ſaaledes ſom det endnu (d. e. omkring 1185) ſees“.