Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/625

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
607
Munkeliv Kloſter ſtiftet.

til at være, og ſtedſe forblev Kongernes private Kapell, ligeſom tidligere Klemenskirken og Olafskirken, og paa Eyſteins Tid Mariekirken i Nidaros, ſaa vel ſom Mariekirken i Oslo[1]. Om Kongsgaarden allerede for Eyſteins Tid har været paabegyndt, kan man ikke af Sagaerne med Beſtemthed ſee, da der kun tales om Hallen i Kongsgaarden, ej om Kongsgaarden i dens Heelhed; men da vi erfare at Kongsgaard og kongelig Kirke i de øvrige Byer ſtedſe opførtes ſamtidigt, og ſaa at ſige betragtedes ſom et eneſte ſammenhængende Bygningsverk, bliver det næſten aldeles viſt, at Kongsgaarden i Bergen, ikke mindre end Apoſtelkirken, er opført af Eyſtein fra Grunden af[2]. Paa den ſtore Chriſtkirke, ſom allerede Olaf Kyrre havde paabegyndt, ſynes der i Eyſteins Tid ikke at have været arbejdet ſynderligt, derimod lod han paa det dengang neppe ſynderligt bebyggede Nordnes, lige over for Byen, opføre den ſaakaldte St. Michaels-Kirke, og traf de nødvendige Foranſtaltninger til, i Forbindelſe med Kirken at indrette et Benediktiner-Kloſter, det ſenere ſaa bekjendte og rige Munkeliv, ſom det i

  1. Her har atter ſkjødesløs Behandling af af Snorres Text gjort Forvirring og voldt Tvetydigheder. Morkinſkinna, den ældſte Text har (fol. 26. a.) „hann lét gera höllina miklu í Björgyn, er mest ok frægst herbergi hefir verit í Noregi af tré gört [hann lét reisa Mi]kjalskirkju í Norðnesi, ok gak þar fé til munkaklaustrs, ok er þat eitt it veg[legsta steinmusteri; hann lét] gera postola kirkju í konungsgarði i Björgyn. (De indklamrede Steder ere bortrevne i Kodex). I Sigurd Jorſalafarers Saga Cap. 16 ſtaar: „hann let reisa Mikjaiskirkju og munkaklaustr í Norðnesi í Björgyn, ok lagði þar fé mikit til, þat var hit veglegsta steinmusteri; hann lét þar gera postolakirkju í konungsgarði; þar lét hann ok gera höll ina miklu, er veglegast tréhús hefir gert verit í Noregi“. I Udgaven af Snorres Text, Sigurd Jorſalafarers Saga Cap. 15, ere begge disſe Angivelſer paa en højſt ukritiſk Maade forbundne ved Optagelſen af Læſemaader fra forſkjellige Haandſkrifter. Førſt ſtaar der: „hann lét gera í Björgyn höll ina miklu, er mest ok frægst herbergi hefir verit í Noregi; han hóf munklífi í Norðnesi í Björgyn ok lagði þar til fé mikit; þar lét hann gera Mikjalskirkju, it veglegsta steinmusteri“; — her er øjenſynligt Morkinſkinnas Ord i det væſentligſte gjengivne —; umiddelbart derefter følger: „hann lét ok gera þar í konungsgarði postolakirkju, þar lét hann ok gera höllina miklu, er veglegast tréhús hefir gert verit í Noregi“. Dette ſtemmer igjen med de ſidſt anførte Udtryk i den trykte Sigurd Jorſalafarers Saga, og ſaaledes omtales Kongehallen i Bergen to Gange, ſom.om det var to forſkjellige Bygninger. Det ſees dog af Varianterne, at af det førſte, fra Morkinſkinna hentede, Stykke fattes det om Kongehallen, nemlig „han lét … herbergi hefir verit í Noregi“ i Codex A (den ſaa kaldte Kringla), D (Jøfraſkinna) ja endog B (Peringſkølds Udgave); men det maa altſaa findes i E (Codex Frisianus), hvis Redaktions Skjødesløshed her, ſom paa ſaa mange Steder, aabenbarer ſig.
  2. Thjodrek (Cap. 32) ſiger ligefrem, at Eyſtein opførte Kongsgaarden (palatium), af et herligt Arbejde, ſkjønt af Træ; men, lægger han til, nu (omkring 1185) næſten nedfaldet af Ælde.