Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/623

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
605
Eyſteins Foretagender.

heraf er rimeligviis den, at han har ſtræbt, ſaa vidt muligt, at raade Bod paa de Ulemper, ſom nødvendigviis maatte opſtaa af alt for ſtore Afvigelſer mellem de forſkjellige Lovgivningers Beſtemmelſer om een og ſamme Materie, og at han navnligen hiſt og her har nedſat enkelte alt for høje Pengebøder. Disſe Lovsforandringer kunne dog nu ikke længer paapeges, da de Haandſkrifter af Norges ældre Love, ſom endnu ere tilbage, alle ere nedſkrevne længe efter Eyſteins Tid, og ſaaledes rimeligviis have optaget de af ham bevirkede Forbedringer i Texten med Udeladelſe af de ældre Beſtemmelſer. Han ſørgede ivrigt for Fiſkeriets og Kyſtfartens Fremme ved at indrette Ror-Boder nord i Vaagen for dem, der dreve Skreidfiſke ved Lofoten[1]; ligeledes byggede han en Kirke der med tilhørende Preſtegaard, forordnede at herefter en Preſt ſkulde bo paa Stedet, og ſkjenkede det fornødne Gods til hans Ophold og Kirkens Vedligeholdelſe. Ved Agdenes, hvor der hidtil ingen Havn havde været, og Skive hyppigt forliſte, lod han bygge en Steendæmning[2], hvorved man fik en tryg Havn og godt Skibsleje, ligeſom han ogſaa her lod opføre en Kirke. Han lod derhos ſætte Viter eller Varder op paa de høje Fjelde, neppe for at anvendes til Krigsſignaler, men for at tjene de Søfarende til Vejledning ſom Sømerker. Et ſaadant Sømerke, der tillige kunde anvendes til Skibenes Forføjning, var formodentlig den ſaakaldte Støpel eller taarnlignende Bygning, forſynet med Jernringe, ſom Eyſtein lod opføre i Sundholms- eller Senholms-Sundet, maaſkee Sundet mellem Senholmen og Heklingholmen ſtrax veſtenfor Mygſter ved Indſejlingen til Bergens Led[3]. Da der ſaa vel formedelſt den nøjere og inderligere Forbindelſe mellem alle Rigets Dele ſom formedelſt de mange Pilegrimsrejſer til St. Olafs Helligdom i Nidaros var langt hyppigere Færdſel over Dovrefjeld nu end forhen, ſørgede han for de over Fjeldet rejſendes Tarv ved at indrette et eller flere Sælehus, hvor man kunde finde Ly og Natteleje, i Stedet for at man forhen maatte ligge ude og ofte lide ondt; til deres Vedligeholdelſe ſkjenkede han det fornødne Gods. Sandſynligviis vare disſe Sælehuſe de ſamme, ſom de nuværende Fjeldſtuer, Fogſtuen, Hjerdkinn, Kongsvold og Drivſtuen, eller i det mindſte nogle af dem; og det er ej uſandſynligt, at de Tomter af en gammel Steenbygning, ſom i ſenere Tid ere fundne paa

  1. Han ſagde herom ſelv i ſin Trætte med Sigurd: nord i Vaagen ſatte jeg Fiſkemænds-Opholdsſteder, for at fattige Folk der kunde finde Livs-Ophold; dette kan ej forſtaaes om andet end Indretningen af de ſaakaldte Rorboder.
  2. I Sagaerne ſtaar „Virke“ hvilket dog her neppe betegner „Befæſtning“, ſkjønt det i og for ſig ikke var ſaa urimeligt, om man havde befæſtet Indløbet til Throndhjemsfjorden.
  3. „Sundholms Sund“ ſtaar i Hryggjarſtykke, „Sinholmsſund“ hos Snorre; Morkinſkinna nævner intet herom.