blev ophøjet til Jarl, men de nævne ham heller ikke mere, efter at de have berettet om de Besiddelser, Olaf skjenkede ham; for den Sags Skyld kan han saaledes Lierne være bleven ophøjet til Jarl og sendt til det afsides liggende Jemteland, for at modtage Indbyggernes Troskabsed, ordne de indre Forhold, og bestemme Grændserne mod Sverige. Om han, selv en Jarlesøn, nedstammende fra Englands og Danmarks Konge-Ætter, og nøje besvogret med den norske, i sin fremrykkede Alder ved en saa vigtig Sendelse fik Jarletitel, vilde ikke i mindste Maade være besynderligt. Det er ikke engang usandsynligt, at han selv har kaldt sig „Skule Jarl “, og om man end kun har kaldt ham „Skule Jarlssøn“, kunde dog denne Benævnelse, ved at gaa fra Mund til Mund gjennem et Par Aarhundreder forandres til det fornemmere „Skule Jarl“, i Særdeleshed efter at en af hans egne Ætmænd, opkaldt efter ham, havde erhvervet denne Titel, og Benævnelsen „Skule Jarl“ saaledes klang bekjendt i alle Nordmænds Øren. Der er ogsaa Spor af at Skule Tostigssøns Æt bar staaet i nøje Forbindelse med de mægtigste Ætter i Jemteland. Skules Sønnesøns, Guthorms, Datter af første Egteskab, ved Navn Ingerid, blev omtrent ved 1150 gift med en Jemtelænding ved Navn Guthorm Austmandssøn, der ej vilde have kunnet faa en af Norges højbyrdigste Piger til Egte, hvis han ikke selv var af meget høj Byrd, og hørte til en af de Familier, der havde meest at sige i hans Hjem[1]. Da vi nu af en ældgammel Rune-Indskrift paa Frøsø-Stenen i Jemteland erfare, at en Austmand Gudfastssøn lod christne Jemteland, hvilket, som tidligere bemerket, maa have fundet Sted omkring 1060[2], bliver det heel sandsynligt,
- ↑ Se Fagrskinna Cap. 214, Snorre, Harald Haardraades Saga Cap. 103. Da Guthorm af Rein, Skules Sønnesøn, allerede nævnes som selvstændig Høvding omkring 1136, og samtidig med den da levende Hallkell Hak, ligesom og Ingerids Heelsyster Rangrid i andet Egteskab var gift med Fredrik Koner, der levede omkring 1160, falder saaledes Ingerids Giftermaal ved 1150. Guthorm Austmandssøn var følgelig fød omkring 1110—20; hans Fader Austmand ved 1080—1090, og dennes Fader ved 1050—1060, ved hvilken Tid Austmands Farfader maa have været en Mand i sine bedste Aar.
- ↑ Se den oven citerede Anm. I. 2. S. 720. Runeindskriften lyder fuldstændigt saaledes: „Austmand Gudfastssøn lod rejse denne Steen og gjøre denne Bro; og han lod christne Jemteland. Aasbjørn gjorde Broen og Stenen samt disse Runer“. Heraf faar man end mere en Forestilling om at Austmand maa have været en saare mægtig Mand. Alt Jemteland christnedes omkring 1060 stemmer ogsaa godt med Mag. Adams Angivelse IV. 24,
omtales som en forlængst afdød Mand af gamle Folk allerede 1298, ikke kan være den bekjendte Hertug Skule, der døde 1240, bar allerede Werlauff, l. c. S. 189 bemerket. Det kan saaledes neppe være nogen anden end Skule Tostigssøn.
