Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/621

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
693
Jemteland og Herjedalen.

blev ophøjet til Jarl, men de nævne ham heller ikke mere, efter at de have berettet om de Beſiddelſer, Olaf ſkjenkede ham; for den Sags Skyld kan han ſaaledes Lierne være bleven ophøjet til Jarl og ſendt til det afſides liggende Jemteland, for at modtage Indbyggernes Troſkabsed, ordne de indre Forhold, og beſtemme Grændſerne mod Sverige. Om han, ſelv en Jarleſøn, nedſtammende fra Englands og Danmarks Konge-Ætter, og nøje beſvogret med den norſke, i ſin fremrykkede Alder ved en ſaa vigtig Sendelſe fik Jarletitel, vilde ikke i mindſte Maade være beſynderligt. Det er ikke engang uſandſynligt, at han ſelv har kaldt ſig „Skule Jarl “, og om man end kun har kaldt ham „Skule Jarlsſøn“, kunde dog denne Benævnelſe, ved at gaa fra Mund til Mund gjennem et Par Aarhundreder forandres til det fornemmere „Skule Jarl“, i Særdeleshed efter at en af hans egne Ætmænd, opkaldt efter ham, havde erhvervet denne Titel, og Benævnelſen „Skule Jarl“ ſaaledes klang bekjendt i alle Nordmænds Øren. Der er ogſaa Spor af at Skule Toſtigsſøns Æt bar ſtaaet i nøje Forbindelſe med de mægtigſte Ætter i Jemteland. Skules Sønneſøns, Guthorms, Datter af førſte Egteſkab, ved Navn Ingerid, blev omtrent ved 1150 gift med en Jemtelænding ved Navn Guthorm Auſtmandsſøn, der ej vilde have kunnet faa en af Norges højbyrdigſte Piger til Egte, hvis han ikke ſelv var af meget høj Byrd, og hørte til en af de Familier, der havde meeſt at ſige i hans Hjem[1]. Da vi nu af en ældgammel Rune-Indſkrift paa Frøsø-Stenen i Jemteland erfare, at en Auſtmand Gudfaſtsſøn lod chriſtne Jemteland, hvilket, ſom tidligere bemerket, maa have fundet Sted omkring 1060[2], bliver det heel ſandſynligt,

    omtales ſom en forlængſt afdød Mand af gamle Folk allerede 1298, ikke kan være den bekjendte Hertug Skule, der døde 1240, bar allerede Werlauff, l. c. S. 189 bemerket. Det kan ſaaledes neppe være nogen anden end Skule Toſtigsſøn.

  1. Se Fagrſkinna Cap. 214, Snorre, Harald Haardraades Saga Cap. 103. Da Guthorm af Rein, Skules Sønneſøn, allerede nævnes ſom ſelvſtændig Høvding omkring 1136, og ſamtidig med den da levende Hallkell Hak, ligeſom og Ingerids Heelſyſter Rangrid i andet Egteſkab var gift med Fredrik Koner, der levede omkring 1160, falder ſaaledes Ingerids Giftermaal ved 1150. Guthorm Auſtmandsſøn var følgelig fød omkring 1110—20; hans Fader Auſtmand ved 1080—1090, og dennes Fader ved 1050—1060, ved hvilken Tid Auſtmands Farfader maa have været en Mand i ſine bedſte Aar.
  2. Se den oven citerede Anm. I. 2. S. 720. Runeindſkriften lyder fuldſtændigt ſaaledes: „Auſtmand Gudfaſtsſøn lod rejſe denne Steen og gjøre denne Bro; og han lod chriſtne Jemteland. Aasbjørn gjorde Broen og Stenen ſamt disſe Runer“. Heraf faar man end mere en Foreſtilling om at Auſtmand maa have været en ſaare mægtig Mand. Alt Jemteland chriſtnedes omkring 1060 ſtemmer ogſaa godt med Mag. Adams Angivelſe IV. 24,