Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/620

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
602
Eyſtein, Sigurd og Olaf Magnussſønner.

regnet til Norge, og ikke blev ſvenſk Landſkab førend i 1645, da det afſtodes til Sverige. Thi medens Jemteland, ſom bekjendt, uagtet det i verdslig Henſeende hørte til Norge, dog lige til Reformationen udgjorde en Deel af Uppſala Stift, hørte Herjedalen derimod den hele Tid til Throndhjems Stiſt[1]. Dette viſer temmelig tydeligt, at Herjedalen, paa den Tid, da Chriſtendommen indførtes der — hvilket, ſom ovenfor viiſt[2], maa have været omkring 1060 —, ſtod under de norſke Kongers Herredømme, ligeſom vi vide, at Jemteland paa ſamme Tid tilhørte Sverige. Heller ikke nævnes Herjedalen, hvor der handles om Jemternes tidligere Underkaſtelſe under Haakon Adelſteensfoſtre, hvorimod det udtrykkeligt heder i det gamle Sagn om Herjedalens Bebyggelſe paa Halfdan ſvartes Tid, at Herjulf Hornbrjot og Sviakongens Frændkone Helga flygtede fra Sverige „tilbage til Norges Konges Rige“, og her bebyggede Herjedalen[3].

Forreſten er der Hentydninger til, at den oftere omtalte Skule Toſtigsſøn, Kong Olaf Kyrres Foſterſøn, Stallare og Raadgiver, har iſær været den, ſom nærmere ordnede det Hele med Henſyn til Jemtelands Gjenforening med Norge. I ſenere Forhandlinger om Grændſen mellem begge Riger paa disſe Kanter omtales nemlig „Skule Jarls“ Død ſom en Epoche, hvorfra der regnes, og det ſynes endog, ſom om han døde under et Ophold i Jemteland, for nærmere at beſtemme Grændſen mod Sverige[4]. Viſtnok tale Sagaerne ingenſteds om at Skule Toſtigsſøn

  1. Dette viſer ſig fornemmelig af Aaslak Bolts Jordebog, S. 171 (Udg. S. 115), hvor Herjedalen regnes blandt de Landſkaber, ſom Throndhjems Erkebiſkop havde at viſitere. Det er ogſaa viſt, at Upſala Erkebiſkop aldrig tiltog ſig at indſætte Preſter eller indvie Kirker i Herjedalen.
  2. Se ovenfor I. 2. S. 720, Anm. Det er der viiſt, at da Grændſetraktaten af 1268 nævner Ljot Dagsſøn ſom den, der byggede den førſte Kirke i Herjedalen, og denne Ljot Dagsſøn nedſtammede i 8de Led fra Herjulf Hornbrjot, medens igjen Aasulf, der levede ved 1270, nedſtammede i 7de Led fra ham, maa han have levet, og Chriſtendommen følgelig være bleven indført der, omkring 1070.
  3. Se ovenfor, I. 1. S. 404, jvfr. Grændſetraktaten ſelv, Norges gamle Love II. S. 487, og Annaler for nordiſk Oldkyndighed og Hiſtorie 1844—45, S. 160, flgg.
  4. I Grændſetraktaten af 1268 ſtaar der, hvor Angivelſen af Grændſeſkjellet mellem Jemteland, Helſingeland og Herjedalen ſluttes: „derfra gaar Grændſen til Vigmanbek og ſaa veſter i Herfra øſten til ved Kirken, nærmeſt ved Hafrevoldene og ſiden øſter, hvor (eller „da“?) Skule Jarl døde; nu er Landemerket ſaaledes ſyd mod Herjedalen“. Derhos ſtaar der ſet Brev af 1480, meddeelt i Dipl. Norv. III. No. 929 og i Annaler 1846, S. 165: „er dette de gamle Merker mellem Herjedalen og Søndſtefjerdingen (af Jemteland) og ſaaledes har det været ſiden Skule Jarl døde“. At nu denne Skule Jarl, der