Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/620

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
602
Eystein, Sigurd og Olaf Magnusssønner.

regnet til Norge, og ikke blev svensk Landskab førend i 1645, da det afstodes til Sverige. Thi medens Jemteland, som bekjendt, uagtet det i verdslig Henseende hørte til Norge, dog lige til Reformationen udgjorde en Deel af Uppsala Stift, hørte Herjedalen derimod den hele Tid til Throndhjems Stift[1]. Dette viser temmelig tydeligt, at Herjedalen, paa den Tid, da Christendommen indførtes der — hvilket, som ovenfor viist[2], maa have været omkring 1060 —, stod under de norske Kongers Herredømme, ligesom vi vide, at Jemteland paa samme Tid tilhørte Sverige. Heller ikke nævnes Herjedalen, hvor der handles om Jemternes tidligere Underkastelse under Haakon Adelsteensfostre, hvorimod det udtrykkeligt heder i det gamle Sagn om Herjedalens Bebyggelse paa Halfdan svartes Tid, at Herjulf Hornbrjot og Sviakongens Frændkone Helga flygtede fra Sverige „tilbage til Norges Konges Rige“, og her bebyggede Herjedalen[3].

Forresten er der Hentydninger til, at den oftere omtalte Skule Tostigssøn, Kong Olaf Kyrres Fostersøn, Stallare og Raadgiver, har især været den, som nærmere ordnede det Hele med Hensyn til Jemtelands Gjenforening med Norge. I senere Forhandlinger om Grændsen mellem begge Riger paa disse Kanter omtales nemlig „Skule Jarls“ Død som en Epoche, hvorfra der regnes, og det synes endog, som om han døde under et Ophold i Jemteland, for nærmere at bestemme Grændsen mod Sverige[4]. Vistnok tale Sagaerne ingensteds om at Skule Tostigssøn

  1. Dette viser sig fornemmelig af Aaslak Bolts Jordebog, S. 171 (Udg. S. 115), hvor Herjedalen regnes blandt de Landskaber, som Throndhjems Erkebiskop havde at visitere. Det er ogsaa vist, at Upsala Erkebiskop aldrig tiltog sig at indsætte Prester eller indvie Kirker i Herjedalen.
  2. Se ovenfor I. 2. S. 720, Anm. Det er der viist, at da Grændsetraktaten af 1268 nævner Ljot Dagssøn som den, der byggede den første Kirke i Herjedalen, og denne Ljot Dagssøn nedstammede i 8de Led fra Herjulf Hornbrjot, medens igjen Aasulf, der levede ved 1270, nedstammede i 7de Led fra ham, maa han have levet, og Christendommen følgelig være bleven indført der, omkring 1070.
  3. Se ovenfor, I. 1. S. 404, jvfr. Grændsetraktaten selv, Norges gamle Love II. S. 487, og Annaler for nordisk Oldkyndighed og Historie 1844—45, S. 160, flgg.
  4. I Grændsetraktaten af 1268 staar der, hvor Angivelsen af Grændseskjellet mellem Jemteland, Helsingeland og Herjedalen sluttes: „derfra gaar Grændsen til Vigmanbek og saa vester i Herfra østen til ved Kirken, nærmest ved Hafrevoldene og siden øster, hvor (eller „da“?) Skule Jarl døde; nu er Landemerket saaledes syd mod Herjedalen“. Derhos staar der set Brev af 1480, meddeelt i Dipl. Norv. III. No. 929 og i Annaler 1846, S. 165: „er dette de gamle Merker mellem Herjedalen og Søndstefjerdingen (af Jemteland) og saaledes har det været siden Skule Jarl døde“. At nu denne Skule Jarl, der