Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/619

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
601
Politiſke Forhold i Norden.

tvivlelig have ſtaaet i Sammenhæng med hinanden, og fornemmelig ſkyldes politiſke Henſyn. Og intet bliver derfor rimeligere end at antage dem alle ſtiftede ved mere eller mindre umiddelbar Indvirkning af Dronning Margrete Fredkolla, der ſaaledes fremdeles ikke bar ſit Navn for intet[1], idet hun utrætteligt ſøgte at megle Fred og ved et fælles Familiebaand at ſammenknytte alle Medlemmer af Nordens Kongefamilier. Dog havde hun herved ej alene Freden i og for ſig, og dens gode Følger for Folkenes aandelige og timelige Velfærd for Øje, men ogſaa, og maaſkee aller meeſt, ſin egen Søn Magnus’s Interesſer[2]. Det er nemlig aabenbart, at hun ſøgte at bane ham Vejen til at erhverve Kongedømmet baade i Sverige og Danmark, og hvo veed endog, om hun ikke har haft Tanke om at forene alle tre nordiſke Rigers Kroner paa hans Hoved. Under alle Omſtændigheder bliver hun en af ſin Tids fremragende Perſonligheder i Norden, hvis politiſke Bevægelſers fornemſte Traade ſynes at have gaaet gjennem hendes Hænder.

Det er et Spørgsmaal, hvor vidt Herjedalen, der ved denne Lejlighed ikke nævnes, ogſaa førſt nu blev forenet med Norge, eller om det allerede fra ældre Tider var forenet dermed. For det førſte kunde den Omſtændighed ſynes at tale, at Jemteland og Herjedalen ofte nævnes tilſammen, og paa Grund af Beliggenheden maaſkee kunne have været betragtede ſom et Heelt, hvoraf Jemteland var den fornemſte Deel, og derfor laante ſit Navn til det Hele. Men desuagtet bliver det viſt, at Herjedalen ſtedſe har været

    rende B. S. 178. Finn var nær beſlægtet med det ſteenkilſke Kongehuus, efterſom Steenkil ſelv var en Søn af hans Faders Syſkendebarn Aaſtrid Njaalsdatter. Da Finn, allerede voxen i 1028, omtrent paa denne Tid eller i det mindſte ikke ſenere end 1050 kan være bleven Fader til Haakon, er det heller ikke rimeligt at denne kan være bleven Fader til Ulfhild ſenere end 1100. Navnet Ulfhild vidner for Reſten om en Opkaldelſe efter og Slægtſkab med St. Olafs Familie. I Sagaerne heder det ſtedſe at Ulfhild førſt var gift med Nikolas, ſiden med Inge, og derpaa endelig med Sverke; men dette er aldeles umuligt, thi da Saxo udtrykkeligt fortæller (S. 651) at Nikolas egtede Ulfhild efter at Margrete var død, og at hun rømte fra ham til Kong Sverke, maa hendes Giftermaal med Inge have været det førſte. Saxo kalder hende „Ulvilda Norica“, d. e. „den norſke“, hvilket viſer at hendes Familie fremdeles regnedes ſom norſk, og ſaaledes vel ved Siden af ſine ſvenſke Godſer (maaſkee Alvaſtra, hvor hun ſiden forberedte Stiftelſen af et Kloſter) ogſaa har ejet norſke.

  1. Det er vel endog muligt, at hun fornemmelig fik ſit Tilnavn paa Grund af de her omtalte Beſtræbelſer.
  2. Saxo tillægger, ſom ovenfor nævnt, hvor han omtaler hvorledes Margrete bortgiftede ſine to Niecer, udtrykkeligt, at det ſkede for derved at vinde ham hans Paarørendes Hengivenhed. Siden ſee vi hende fiendtligt ſtemt mod Knut Lavard, paa hvem Magnus var misundelig; og endelig fremtræder Magnus ſom Prætendent til den ſvenſke Krone.