Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/617

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
599
Margrete Fredkollas Virkſomhed.

har forudſeet, at der ikke for det førſte vilde blive foretaget noget fiendtligt Skridt fra ſvenſk Side, om han benyttede Lejligheden til at vinde Jemteland tilbage, og derved ſkaffe Norge Erſtatning for Tabet af Dalsland. Heller ikke tales der om nogen Krig mellem Norge og Sverige i Anledning af Jemtelands Frafald. At der har opſtaaet et ſpendt Forhold, ſynes rimeligt, og ſtaar maaſkee i Forbindelſe med den Krig, Kong Sigurd ſiden efter paaførte Sverige, da han forſøgte at chriſtne Smaaland; men det er ogſaa muligt, at Tviſten allerede foreløbigt er bleven bilagt ved Dronning Margrete Fredkollas Virkſomhed. Vi ſpore nemlig med eet i et ganſke kort Tidsrum, mellem 1115 og 1120, en øjenſynlig Stræben efter nøjere Forbindelſe mellem de nordiſke Fyrſtehuſe ved indbyrdes Giftermaal mellem deres Medlemmer og Frænder, af hvilke Giftermaal de tvende udtrykkeligt ſiges at være ſtiftede af Margrete, og de øvrige, der ikke mindre vedkom hendes nærmeſte Slægtninger, derfor ogſaa maaſkee ſkyldes hende. H Hine to Giftermaal, ſom hun med Vished vides at have bragt iſtand, var mellem de nys nævnte Fyrſtedøtre, Ingerid og Ingeborg, og tvende danſke Konge-Ætlinger. Ingerid var hendes Broderdatter, den anden en Datter af hendes Syſter Chriſtina, der var gift med den rusſiſke Storfyrſte Mſtiſlav, hvilken tillige hed Harald efter ſin Morfader, den engelſke Konge Harald Godwinesſøn. Ingeborg blev gift med den bekjendte Hertug Knut Lavard, Kong Erik Ejegods Søn, henved 1117, ſom det ſynes[1]. Ingerid blev, der ſiges ikke naar, men man maa formode omtrent paa ſamme Tid, gift med Kong Nikolas’s Broderſøn, og Knuts Syſkendebarn, Henrik halte. Det tredie omtrent ſamtidige Giftermaal var det allerede omtalte, mellem Kong Sigurd og Mſtiſlavs anden Datter, Malmfrid, der ligeledes var Margretes Syſterdatter, og ſaaledes lige ſaa vel ſom Syſteren Ingeborg maa antages at være bleven bortgiftet af hende[2]. Og endelig tales der om et Giftermaal mellem

  1. Tiden for Knuts Giftermaal angives ikke nøjagtigt. Saxo omtaler det S. 617, og ſiger kun at Margrete ved at bringe det iſtand, ſaa vel ſom Ingerids med Henrik halte, ſøgte at ſkaffe ſin Søn Magnus Yndeſt hos ſine Frænder; altſaa maa disſe Giftermaal have fundet Sted en rum Tid efter Magnus’s Fødſel, og i hans Opvæxt. Knuts og Ingeborgs ældſte Datter Chriſtine blev i 1131, endnu ikke fuldvoxen, ſom det udtrykkeligt ſiges, forlovet med Sigurds Søn Magnus, og gift med ham i 1133; hun var altſaa rimeligviis fød 1118, og hendes Forældres Giftermaal maa ſeneſt henføres til 1117. Ingerid er maaſkee bleven gift noget ſenere, ſiden vi vide, at at hun endnu efter 1145 fødte Børn til Verden (hvoriblandt Biſkop Nikolas) og ſaaledes neppe er født før 1105; men dette hindrer dog ikke at hun allerede kan være bleven fæſtet til Henrik 1117. Henrik, med Tilnavn Skadelaar eller halte, var en Søn af Sven Ulfsſøns Søn Sven.
  2. Om Tiden for Malmfrids Giftermaal med Sigurd er forhen talt. Saga-