Eliv, som dengang havde Befalingen i Sønder-Jylland, gjorde et prægtigt Gilde for ham. Paa den Tid opholdt den danske Konge Nikolas sig i Staden Heidaby eller Slesvig. Han var gift med Kong Sigurds Stifmoder, Margrete Fredkolla[1]. Nikolas tog meget godt imod Sigurd, fulgte ham selv nord i Jylland, og gav ham til Hjemrejsen et fuldt udrustet Skib. Paa dette kom Sigurd endelig, efter halvfjerde Aars Fraværelse, hjem i sit Rige i Juli 1111[2]. Han blev modtagen af alle sine
- ↑ Den her nævnte Eliv eller Eilif omtales ogsaa af Saxo, 13de Bog, S. 618—621, og i den Sjællandske Krønike (Langebek Ser. H. 613) som Jarl i Slesvig. Han blev, som Saxo beretter, kort efter (1113) afsat formedelst Forræderi i Krigen mod Venderne. Hvo han var, angives ingensteds; men Langebek har vistnok Ret, naar han, i Betragtning af hans høje Værdighed, antager ham for en Ætling af Kongehuset (Suhm, V. 220). Han tror for øvrigt, at han har været en Søn af Olaf Hunger. Snarere maatte man dog, efter Navnet at dømme, formode at han har været en Sønnesøn af hiin Eilif, Broder til Ulf Jarl, der i sin Tid var Anfører for Thingmannalidet i England, og siden for Væringerne i Constantinopel, se ovenfor, S. 57. Af den Omstændighed, at Sagaen her lader Sigurd treffe Eliv i Slesvig, medens Kong Nikolas modtager ham i Heidaby, har man villet udlede, at der endnu paa den Tid skjelnedes mellem Slesvig og Heidaby. Dette forholder sig dog vist ikke saaledes. „Slesvig“ synes nemlig aldrig i Sagaerne at betegne Staden, men alene Fjorden med omliggende Distrikt. Saaledes f. Ex. er det i Knytlingasaga Cap. 87 Fjorden, der kaldes Slesvig, medens Byen kaldes Heidaby; i Cap. 98 siges Kong Nikolas at blive dræbt i Heidaby, medens Saxo S. 656, 657 nævner Slesvig; og overhoved kaldes Byen i Knytlingasaga stedse Heidaby, uden at der lægges saadan Vegt paa dette Navn, som om derved ene det egentlige Heidaby, eller den sydøstlige Deel, nu Landsbyen Haddeby, skulde være meent. Man maa derfor antage, at Sagaskriveren ogsaa paa det her omhandlede Sted ved „Heidaby“ har meent selve Staden, ved „Slesvig“, kun Distriktet; og at Eliv har modtaget Sigurd i en eller anden Borg eller paa et eller andet Sted, der har ligget Grændsen nærmere, end Slesvig. Thi skulde man efter den egentlige Beliggenhed have skjelnet mellem Slesvig og Heidaby, maatte Sigurd være kommen først til sidst nævnte Sted, der ligger sydligst, medens man dog tydeligt seer, at han først har truffet Eiliv Jarl. Her maa vistnok bemerkes, at Morkinskinna nævner Nikolas og Heidaby før Eliv og Slesvig, men da den desuagtet lader Nikolas følge Sigurd nord i Jylland, maa denne Orden være urigtig. — Kong Nikolas maa være bleven gift med Margrete ikke længe efter sin Tronbestigelse 1104, thi allerede da omtaler Saxo Giftermaalet, og deres Søn Magnus blev gift allerede i 1127.
- ↑ Det er strax ovenfor viist, at Sigurd, som Sagaerne udtrykkeligt sige, kom til Slesvig ved Midsommerstid (omkring 24de Juni) efter at han sandsynligviis var kommen til Tydskland sidst i Mai. Da nu Opholdet i Slesvig,
saa er højst sandsynligt, at han ved Rejsen gjennem Saxland hilste paa Hertug Lothar, have vi baade i denne Omstændighed, og i hiin anden, at Lothar selv siden blev Kejser, tilstrækkelige Momenter til at gjøre en senere Forvexling af Lothar og Henrik V i Sagaerne rimelig.
