Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/612

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
594
Eystein, Sigurd og Olaf Magnussønner.

rimeligviis have været en Afskrift af Bibelen, eller en Deel deraf, f. Ex. Psalmerne eller Evangelierne. Sine Skibe havde han, som ovenfor nævnt, foræret Kejseren, da det var hans Hensigt at rejse hjem over Land, og Alexius skaffede ham de fornødne Heste, og medgav ham Ledsagere gjennem hele sit Rige. Det er allerede omtalt, at en heel Deel af hans Mænd bleve tilbage og toge Tjeneste blandt Væringerne[1]. Sigurd tog Tilbagevejen gjennem Bulgarien, Ungarn, Østerrige, Baiern og Schwaben[2]. Her traf han den nys fra Italien tilbagekomne Kejser Henrik den 5te, som tog overmaade vel imod ham, gav ham Ledsagere, og gjorde Foranstaltninger til at han kunde faa indkjøbt alt hvad han behøvede gjennem hele Riget. I Saxland besøgte han, som man maa formode, Hertug Lothar[3], og ankom ved Midsommerstid til Sønder-Jylland, hvor den danske Jarl

  1. Villjam af Malmsbury vil vide, at mange af Sigurds Folk døde i Constantinopel, og at Sigurd, for at forebygge denne Dødelighed, fandt paa det Raad, at de deels maatte drikke mindre Viin, deels at den Viin, de drak, maatte være blandet med Vand. Hans Skarpsindighed lærte ham nemlig, beder det, ved at see Svinelever, lagt i Viin, hurtigt opløst af den skarpe Vædske, at det samme maatte være Tilfældet hos Mennesker, hvilket ogsaa viste sig, da han lod en af de Døde obducere. Beretningen lader ikke videre sandsynlig.
  2. Saaledes alle vore Sagaer. Ordrik (S. 767) lader ham tage Hjemvejen over Rusland, og her egte Malmfrid, Kongens Datter. At han egtede hende, er sikkert nok, men dette skede vistnok langtfra saa tidligt. Vel omtales hun hos Snorre (Cap. 21) ved en Begivenhed, der, som det nedenfor vil sees, foregik endnu inden Kong Olafs Død 1115; men det vil ligeledes sees, at Snorre fortæller denne Begivenhed meget forvirret, ligesom han og hist og her kaster Begivenhederne om hinanden; navnligen synes det at være hans Mening, desuagtet at henføre denne til Tiden efter Olafs Død. Man kan saaledes ej lægge Vegt paa, at Malmfrid her nævnes. Ikke at jo Malmfrid, der var en Datter af den i Aaret 1075 fødde Mstislav Vladimirovitsj, godt kunde være voxen og giftefærdig i Aaret 1111; men da hendes og Sigurds Datter Christina, der siden blev gift med Erling Skakke mellem Aarene 1150 og 1156, neppe kan være fød tidligere end 1126, er det heller ikke rimeligt, at Sigurd og Malmfrid bleve gifte førend 1116 i det tidligste. At han da kan have gjort en Rejse til Rusland, hvilken Ordrik har forvexlet med hans Tilbagerejse, er meget muligt, skjønt neppe sandsynligt.
  3. Sagaerne omtale ikke hans Besøg i Saxland, men lade ham derimod treffe „Kejser Lothar“ i Schwaben. Lothar af Supplingburg, Hertug i Saxland siden 1106, blev ikke Kejser førend i 1125; for saa vidt altsaa Sigurd traf den tydske Kejser, maa dette have været Lothars Forgænger Henrik den 5te. At nu Sigurd virkelig besøgte denne, bliver højst rimeligt, da vi vide, at Henrik just paa denne samme Tid, nylig hjemkommen fra Italien, hvor han havde sluttet Konkordat med Pave Paschalis II, og i April var bleven kronet til Kejser, opholdt sig i Sydtydskland; man har endog (se Suhm, V. S. 190) et Diplom af ham, udstedt i Passau den 25de Mai, til hvilken Tid Sigurd, som kom fra Ungarn af, netop maa have passeret disse Egne, siden han ved Midsommerstid var i Jylland. Da det imidlertid og-