Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/612

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
594
Eyſtein, Sigurd og Olaf Magnusſønner.

rimeligviis have været en Afſkrift af Bibelen, eller en Deel deraf, f. Ex. Pſalmerne eller Evangelierne. Sine Skibe havde han, ſom ovenfor nævnt, foræret Kejſeren, da det var hans Henſigt at rejſe hjem over Land, og Alexius ſkaffede ham de fornødne Heſte, og medgav ham Ledſagere gjennem hele ſit Rige. Det er allerede omtalt, at en heel Deel af hans Mænd bleve tilbage og toge Tjeneſte blandt Væringerne[1]. Sigurd tog Tilbagevejen gjennem Bulgarien, Ungarn, Øſterrige, Baiern og Schwaben[2]. Her traf han den nys fra Italien tilbagekomne Kejſer Henrik den 5te, ſom tog overmaade vel imod ham, gav ham Ledſagere, og gjorde Foranſtaltninger til at han kunde faa indkjøbt alt hvad han behøvede gjennem hele Riget. I Saxland beſøgte han, ſom man maa formode, Hertug Lothar[3], og ankom ved Midſommerstid til Sønder-Jylland, hvor den danſke Jarl

  1. Villjam af Malmsbury vil vide, at mange af Sigurds Folk døde i Conſtantinopel, og at Sigurd, for at forebygge denne Dødelighed, fandt paa det Raad, at de deels maatte drikke mindre Viin, deels at den Viin, de drak, maatte være blandet med Vand. Hans Skarpſindighed lærte ham nemlig, beder det, ved at ſee Svinelever, lagt i Viin, hurtigt opløſt af den ſkarpe Vædſke, at det ſamme maatte være Tilfældet hos Menneſker, hvilket ogſaa viſte ſig, da han lod en af de Døde obducere. Beretningen lader ikke videre ſandſynlig.
  2. Saaledes alle vore Sagaer. Ordrik (S. 767) lader ham tage Hjemvejen over Rusland, og her egte Malmfrid, Kongens Datter. At han egtede hende, er ſikkert nok, men dette ſkede viſtnok langtfra ſaa tidligt. Vel omtales hun hos Snorre (Cap. 21) ved en Begivenhed, der, ſom det nedenfor vil ſees, foregik endnu inden Kong Olafs Død 1115; men det vil ligeledes ſees, at Snorre fortæller denne Begivenhed meget forvirret, ligeſom han og hiſt og her kaſter Begivenhederne om hinanden; navnligen ſynes det at være hans Mening, desuagtet at henføre denne til Tiden efter Olafs Død. Man kan ſaaledes ej lægge Vegt paa, at Malmfrid her nævnes. Ikke at jo Malmfrid, der var en Datter af den i Aaret 1075 fødde Mſtiſlav Vladimirovitſj, godt kunde være voxen og giftefærdig i Aaret 1111; men da hendes og Sigurds Datter Chriſtina, der ſiden blev gift med Erling Skakke mellem Aarene 1150 og 1156, neppe kan være fød tidligere end 1126, er det heller ikke rimeligt, at Sigurd og Malmfrid bleve gifte førend 1116 i det tidligſte. At han da kan have gjort en Rejſe til Rusland, hvilken Ordrik har forvexlet med hans Tilbagerejſe, er meget muligt, ſkjønt neppe ſandſynligt.
  3. Sagaerne omtale ikke hans Beſøg i Saxland, men lade ham derimod treffe „Kejſer Lothar“ i Schwaben. Lothar af Supplingburg, Hertug i Saxland ſiden 1106, blev ikke Kejſer førend i 1125; for ſaa vidt altſaa Sigurd traf den tydſke Kejſer, maa dette have været Lothars Forgænger Henrik den 5te. At nu Sigurd virkelig beſøgte denne, bliver højſt rimeligt, da vi vide, at Henrik juſt paa denne ſamme Tid, nylig hjemkommen fra Italien, hvor han havde ſluttet Konkordat med Pave Paſchalis II, og i April var bleven kronet til Kejſer, opholdt ſig i Sydtydſkland; man har endog (ſe Suhm, V. S. 190) et Diplom af ham, udſtedt i Pasſau den 25de Mai, til hvilken Tid Sigurd, ſom kom fra Ungarn af, netop maa have pasſeret disſe Egne, ſiden han ved Midſommerstid var i Jylland. Da det imidlertid og-