Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/611

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
593
Sigurd i Conſtantinopel.


Hvad nu ellers de Overdrivelſer angaar, hvori Sagafortællerne her, ligeſom tidligere ved Beretningen om Harald Haardraades Bedrifter, have gjort ſig ſkyldige, da ere de ikke flere eller ſtørre, end andre hiſtoriſke Forfattere fra de Tider ved lignende Lejligheder have tilladt ſig[1]; de gjøre intet til Sagen med Henſyn til den egentlige hiſtoriſke Kjerne, og der er endog kjendelige Spor til, at de ej have været tilſtede i den oprindelige Fremſtilling[2], ſom maa have grundet ſig paa Sigurds egen og hans Ledſageres Fortællinger. I Hovedſagen medfører den ſaaledes Sandhed, og man kan anſee det ſom viſt, at Kong Sigurd i Conſtantinopel har nydt en forekommende Modtagelſe og Behandling, opført ſig med megen Pragt, og gjort ſtor Opſigt ved ſin kongelige Anſtand og krigerſke Udſeende.

Under ſit Ophold i Conſtantinopel anſkaffede Sigurd ſig enkelte ſjeldne og koſtbare Stykker til Prydelſe for Kirkerne eller Brug ved Gudstjeneſten. Saaledes lod han gjøre en koſtbar Altertavle af Erts og Sølv, overalt forgyldt, og beſat med Email og Ædelſtene[3]; han kjøbte ligeledes en prægtig, med Guldbogſtaver ſkreven Bog, der ſiges at være en af de ſtørſte Koſtbarheder, ſom nogenſinde er kommen til Norge[4]. Det maa

    τὸ δὲ τὶ καὶ πρὸς τὸ πλῆθος ἐκείνων ἀποβλεπούση. καὶ ἵνα τὶ τοσούτου πλήθους κλήσεις ἁπαριθμεῖσθαι πειρώμεθα, οὓς καὶ οἱ τότε παρόντες ἀκηδίας ἑπληροῦντο ὁρῶντες“: d. e. om jeg end havde Lyſt til at opregne Høvdingernes Navne, vil jeg dog ikke, da Sproget ſtivnet: for mig derved; deels kan jeg nemlig ikke gjengive de barbariſke Lyd formedelſt det tungvindte derved, deels af Henſyn til deres Antal. Hvorfor ſkulde jeg ogſaa forſøge at opregne Navnene paa hele denne Mængde, af hvilke det blotte Syn fyldte Tilſkuerne med Kjedſomhed“.

  1. Saaledes navnlig Saxo, i Fortællingen om Erik Ejegod. Han vil endog vide, at Kejſeren overlod ham ſit Palads, hvilket ingen af de øvrige Kejſere ſiden vilde bruge, for ikke ligeſom at ſynes jevngode med hiin ſtore Mand. Dette Palads, der alene kan have været det i Blachernæ, benyttedes dog allerede kort efter af Sigurd.
  2. Nemlig Fagrſkinnas; her begynder vel en Lakune, ſtrax efter at der er talt om Legen og om de mange Nordmænd, der toge Tjeneſte, men da Udſagnet herom i Morkinſkinna forekommer ſtrax før Beretningen om Kongens Afrejſe fra Staden, maa man formode at ogſaa Fagrſkinnas Beretning om hans Ophold i Myklegaard her er ſaa godt ſom endt. Fagrſkinna taler hverken om de gyldne Heſteſko eller om Valnødderne, ikke engang om de mange Samt med Guld og Sølv, ſom Kejſeren gav Sigurd, men alene om Legen og de 6 Skippund Guld.
  3. Den kaldes i Sagaerne Tabola, og beſkrives nøjere hos Snorre, Sigurd Jorſalafarers Saga Cap. 40, end i de vidtløftigere Kongeſagaer, Sigurd Jorſalafarers Saga Cap. 43, Harald Gilles Saga Cap. 14.
  4. Sigurd Jorſalafarers Saga Cap. 42, Snorre Cap. 29.