Legen. Kejserens Sendemænd sagde at Legen kostede ikke mindre end hiint Guld. Kejseren lod da Legen holde, og denne Gang gik alle Lege bedre for Kejseren end for Dronningen Kejserinden), der ejede den halve Leg, saaledes at begges Mænd kappedes med hinanden. Nu gik det heldigt for Kejseren og hans Mænd, og Grækerne sige, at det Aar, Kejseren vinder flere Lege paa Padreimen end Dronningen, vinder han ogsaa Sejr i Krigen. De Mænd, der have været i Myklegaard, fortælle at Padreimen er indrettet saaledes, at en høj Vegg er sat omkring en Slette ligesom et vidt og kredsformigt Tun, og Trappetrin rundt omkring langsmed Veggen, hvor Folk sidde; Legen selv holdes paa Sletten; der ere mange Oldsagn afbildede, Æser, Vølsunger og Gjukunger, støbte af Kobber og Malm, med saa megen Sindrighed, at alt synes at være levende og deeltage i Legen. Legen selv er saa kunstigt indrettet, at det seer ud som om Mænd rede i Luften; der vises ogsaa Skud-Ild, og magiske Kunster; tillige anvendes alskens Musik, Orgel, Psalter, Harper, Giger, Fedler, og alskens Strengleg. Siden efter skulde Kong Sigurd en Dag beverte Kejseren, og bød sine Mænd berede alt paa det overflødigste, og som det anstod mægtige Mænd efter Skik og Brug paa det Sted. Han bød dem saaledes ogsaa gaa hen til den Gade i Staden, hvor der solgtes Ved, for at indkjøbe det nødvendige Forraad: der vilde vistnok, meente han, udkræves en heel Deel. De svarede at han ej behøvede at frygte for at der ej skulde være Ved nok, thi hver Dag blev der kjørt mange Læs ind i Staden. Men da de tom for at kjøbe ind, var al Veden borte. De sagde dette til Kongen. Han svarede: gaar da hen og seer, om I kunne faa kjøbt Valnødder, thi lige saa godt kunne vi bruge dem til Brændsel. De gik, og fik saa mange de vilde have. Siden kom Kejseren med sit Følge; man fatte sig til Bords; der var mangfoldig Pragt, og Sigurd bevertede Kejseren kongeligt. Da Kejseren og Dronningen saa, at der ikke var Mangel paa noget som
endog gav Anledning til voldsomme politiske Nummer, ligesom man ogsaa virkelig hentede Forvarsler fra Kamplegenes Udfald. Se herom Gibbon, 5te Deel, Cap. 40. Men netop denne uklare Forestilling om Legenes Beskaffenhed vidner om den her anførte Beretnings Egthed, saadan som den just kan være fortalt af en hjemkommen Myklegaards-Farer. Om Æserne, Vølsungerne og Gjukungerne, hvilke Nordmændene troede at see støbte af Malm og Kobber paa Hippodromen, er allerede ovenfor talt (S. 565). Blandt de Statuer af Malm eller Kobber, der før Erobringen 1204, da de tildeels alle bleve opsmeltede af Frankerne, stode paa Hippodromen, nævnes udtrykkeligt Jupiters, Dioskurernes, Herkules’s, Dianas, det kalydoniske Vildsviins, Augusts og flere Kejseres, berømte Mænds, Athleters o. s. v. Hvad Bekostningerne ved Legene angaar, vare de visselig store, om end ej saa overdrevne, som de angives her. Naar der tales om Ridt i Luften, Ild, magiske Kunster o. s. v., sigtes der til de saakaldte Akrobaters og Thaumaturgers Kunststykker. Se Reiske, Anm. til Constantin Porphyrogenitus.
