Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/607

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
589
Sigurd i Conſtantinopel.

Legen. Kejſerens Sendemænd ſagde at Legen koſtede ikke mindre end hiint Guld. Kejſeren lod da Legen holde, og denne Gang gik alle Lege bedre for Kejſeren end for Dronningen Kejſerinden), der ejede den halve Leg, ſaaledes at begges Mænd kappedes med hinanden. Nu gik det heldigt for Kejſeren og hans Mænd, og Grækerne ſige, at det Aar, Kejſeren vinder flere Lege paa Padreimen end Dronningen, vinder han ogſaa Sejr i Krigen. De Mænd, der have været i Myklegaard, fortælle at Padreimen er indrettet ſaaledes, at en høj Vegg er ſat omkring en Slette ligeſom et vidt og kredsformigt Tun, og Trappetrin rundt omkring langsmed Veggen, hvor Folk ſidde; Legen ſelv holdes paa Sletten; der ere mange Oldſagn afbildede, Æſer, Vølsunger og Gjukunger, ſtøbte af Kobber og Malm, med ſaa megen Sindrighed, at alt ſynes at være levende og deeltage i Legen. Legen ſelv er ſaa kunſtigt indrettet, at det ſeer ud ſom om Mænd rede i Luften; der viſes ogſaa Skud-Ild, og magiſke Kunſter; tillige anvendes alſkens Muſik, Orgel, Pſalter, Harper, Giger, Fedler, og alſkens Strengleg. Siden efter ſkulde Kong Sigurd en Dag beverte Kejſeren, og bød ſine Mænd berede alt paa det overflødigſte, og ſom det anſtod mægtige Mænd efter Skik og Brug paa det Sted. Han bød dem ſaaledes ogſaa gaa hen til den Gade i Staden, hvor der ſolgtes Ved, for at indkjøbe det nødvendige Forraad: der vilde viſtnok, meente han, udkræves en heel Deel. De ſvarede at han ej behøvede at frygte for at der ej ſkulde være Ved nok, thi hver Dag blev der kjørt mange Læs ind i Staden. Men da de tom for at kjøbe ind, var al Veden borte. De ſagde dette til Kongen. Han ſvarede: gaar da hen og ſeer, om I kunne faa kjøbt Valnødder, thi lige ſaa godt kunne vi bruge dem til Brændſel. De gik, og fik ſaa mange de vilde have. Siden kom Kejſeren med ſit Følge; man fatte ſig til Bords; der var mangfoldig Pragt, og Sigurd bevertede Kejſeren kongeligt. Da Kejſeren og Dronningen ſaa, at der ikke var Mangel paa noget ſom

    endog gav Anledning til voldſomme politiſke Nummer, ligeſom man ogſaa virkelig hentede Forvarſler fra Kamplegenes Udfald. Se herom Gibbon, 5te Deel, Cap. 40. Men netop denne uklare Foreſtilling om Legenes Beſkaffenhed vidner om den her anførte Beretnings Egthed, ſaadan ſom den juſt kan være fortalt af en hjemkommen Myklegaards-Farer. Om Æſerne, Vølsungerne og Gjukungerne, hvilke Nordmændene troede at ſee ſtøbte af Malm og Kobber paa Hippodromen, er allerede ovenfor talt (S. 565). Blandt de Statuer af Malm eller Kobber, der før Erobringen 1204, da de tildeels alle bleve opſmeltede af Frankerne, ſtode paa Hippodromen, nævnes udtrykkeligt Jupiters, Dioskurernes, Herkules’s, Dianas, det kalydoniſke Vildſviins, Auguſts og flere Kejſeres, berømte Mænds, Athleters o. ſ. v. Hvad Bekoſtningerne ved Legene angaar, vare de visſelig ſtore, om end ej ſaa overdrevne, ſom de angives her. Naar der tales om Ridt i Luften, Ild, magiſke Kunſter o. ſ. v., ſigtes der til de ſaakaldte Akrobaters og Thaumaturgers Kunſtſtykker. Se Reiſke, Anm. til Conſtantin Porphyrogenitus.