Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/606

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
588
Eystein, Sigurd og Olaf Magnussønner.

kom til Søs til Constantinopel, have sandsynligviis, som den ovenfor fulgte Beretning lyder, holdt sit Indtog til Fods[1].

Den omstændeligere, udsmykkede Beretning fortsætter saaledes: „Sigurd fandt alt beredt for sig i Paladset. Da hans Mænd vare skikkede til Sæde paa Bænke om Drikkebordet, indfandt der sig tvende Sendemænd fra Kejser Kyrialax, der mellem sig bare store Tasker fyldte med Guld og Sølv. De sagde at alt dette var en Sending fra Kejseren til Kong Kong Sigurd. Denne vendte ikke engang Øjnene derhen, men bed sine Mænd tage og skifte det mellem sig. Sendemændene gik tilbage og sagde Kejseren dette. Han sagde: „denne Konge maa være overvættes rig og mægtig, siden han ikke engang finder det nødvendigt at agte paa slige Sager, eller ytre taknemmelige Ord for dem“. Han bød nu sine Mænd at overbringe Sigurd en stor Cisterne, fuld med Guld. De gik til Sigurd med den, og hilsede ham at Stol Kongen sendte ham denne Gave. Han sagde: „dette er meget Gods; tag ogsaa det og deel mellem eder, mine Mænd“. Sendemændene vendte tilbage og berettede Kejseren hans Ord. Kejseren sagde: „eet af to maa være Tilfældet med denne Konge; enten maa han være fremfor andre Konger i Magt og Rigdom, eller han maa være mindre forstandig, end det passer sig for en Konge. Gaar nu for tredie Gang til ham, og bringer ham denne Cisterne topmaalt fuld af det dyrebareste Purpurguld“. Ovenpaa Guldet lagde Kejseren endnu to store Guldringe. Da Sendemændene kom med alt dette, stod Kong Sigurd op, tog Ringene og drog dem paa sine Arme, takkede siden i en fager Tale paa Græsk for den Gavmildhed, Kejseren havde viist ham, og skiftede siden selv med megen Blidhed Guldet mellem sine Mænd. Kejseren viste ham megen Hæder for denne hans Ferd, og siden efter sad han og Kejseren oftere sammen i eet Højsæde. Sigurd forblev der en Stund. Engang sendte Kejser Kyrialax Mænd til Kong Sigurd for at spørge ham, hvad han helst ønskede, enten 6 Skippund af rødt Guld, eller at Kejseren skulde lade anstille den Leg, der holdtes paa Padreimen d. e. Hippodromen[2]. Sigurd valgte

  1. Fagrskinna, hvis Beretning ovenfor er fulgt, taler ogsaa kun om at Sigurd og Nordmændene gik til Fods.
  2. Forkortningen „padreimr“ af „hippodromus“ er analog med mange andre, .der anvendtes, hvor fremmede Ord optoges i vort Oldsprog, f. Ex. spitali for „Hospital“; lignende Forkortninger bruges ogsaa endnu i Folkesproget. I Tydsken forekom de ligeledes hyppigt, navnlig er dette Tilfældet med „Hippodromus“, der i det gamle Digt om Kong Rother (Deutsche Gedichte d. 12ten Jahrhunderts, herausgeg. v. Maßmann) kaldes poderâmus (v. 2148). Hvad der her fortælles om Legene paa Hippodromen, der udførtes af to Partier, Kejserens og Kejserindens, og af hvis Udfald man tog Forvarsel for kommende Begivenheder, grunder sig øjensynligt paa uklare eller ikke tydeligt opfattede Beskrivelser over de bekjendte fire Cirkus-Faktioner, i hvis Bedrift hele Constantinopels Befolkning tog saadan Deel, at den