Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/606

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
588
Eyſtein, Sigurd og Olaf Magnusſønner.

kom til Søs til Conſtantinopel, have ſandſynligviis, ſom den ovenfor fulgte Beretning lyder, holdt ſit Indtog til Fods[1].

Den omſtændeligere, udſmykkede Beretning fortſætter ſaaledes: „Sigurd fandt alt beredt for ſig i Paladſet. Da hans Mænd vare ſkikkede til Sæde paa Bænke om Drikkebordet, indfandt der ſig tvende Sendemænd fra Kejſer Kyrialax, der mellem ſig bare ſtore Taſker fyldte med Guld og Sølv. De ſagde at alt dette var en Sending fra Kejſeren til Kong Kong Sigurd. Denne vendte ikke engang Øjnene derhen, men bed ſine Mænd tage og ſkifte det mellem ſig. Sendemændene gik tilbage og ſagde Kejſeren dette. Han ſagde: „denne Konge maa være overvættes rig og mægtig, ſiden han ikke engang finder det nødvendigt at agte paa ſlige Sager, eller ytre taknemmelige Ord for dem“. Han bød nu ſine Mænd at overbringe Sigurd en ſtor Ciſterne, fuld med Guld. De gik til Sigurd med den, og hilſede ham at Stol Kongen ſendte ham denne Gave. Han ſagde: „dette er meget Gods; tag ogſaa det og deel mellem eder, mine Mænd“. Sendemændene vendte tilbage og berettede Kejſeren hans Ord. Kejſeren ſagde: „eet af to maa være Tilfældet med denne Konge; enten maa han være fremfor andre Konger i Magt og Rigdom, eller han maa være mindre forſtandig, end det pasſer ſig for en Konge. Gaar nu for tredie Gang til ham, og bringer ham denne Ciſterne topmaalt fuld af det dyrebareſte Purpurguld“. Ovenpaa Guldet lagde Kejſeren endnu to ſtore Guldringe. Da Sendemændene kom med alt dette, ſtod Kong Sigurd op, tog Ringene og drog dem paa ſine Arme, takkede ſiden i en fager Tale paa Græſk for den Gavmildhed, Kejſeren havde viiſt ham, og ſkiftede ſiden ſelv med megen Blidhed Guldet mellem ſine Mænd. Kejſeren viſte ham megen Hæder for denne hans Ferd, og ſiden efter ſad han og Kejſeren oftere ſammen i eet Højſæde. Sigurd forblev der en Stund. Engang ſendte Kejſer Kyrialax Mænd til Kong Sigurd for at ſpørge ham, hvad han helſt ønſkede, enten 6 Skippund af rødt Guld, eller at Kejſeren ſkulde lade anſtille den Leg, der holdtes paa Padreimen d. e. Hippodromen[2]. Sigurd valgte

  1. Fagrſkinna, hvis Beretning ovenfor er fulgt, taler ogſaa kun om at Sigurd og Nordmændene gik til Fods.
  2. Forkortningen „padreimr“ af „hippodromus“ er analog med mange andre, .der anvendtes, hvor fremmede Ord optoges i vort Oldſprog, f. Ex. spitali for „Hoſpital“; lignende Forkortninger bruges ogſaa endnu i Folkeſproget. I Tydſken forekom de ligeledes hyppigt, navnlig er dette Tilfældet med „Hippodromus“, der i det gamle Digt om Kong Rother (Deutſche Gedichte d. 12ten Jahrhunderts, herausgeg. v. Maßmann) kaldes poderâmus (v. 2148). Hvad der her fortælles om Legene paa Hippodromen, der udførtes af to Partier, Kejſerens og Kejſerindens, og af hvis Udfald man tog Forvarſel for kommende Begivenheder, grunder ſig øjenſynligt paa uklare eller ikke tydeligt opfattede Beſkrivelſer over de bekjendte fire Cirkus-Faktioner, i hvis Bedrift hele Conſtantinopels Befolkning tog ſaadan Deel, at den