Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/605

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
587
Sigurd ærefuldt modtagen i Conſtantinopel.

Marmor, og fra hvilket man havde en fortryllende Udſigt over Byen, Havnen og en Deel af de tilſtødende Marker. Gaderne gjennem hvilke Sigurd og hans Følge ſkulde gaa derhen, bleve belagte med Pell[1], og Kejſeren lod ham modtage med Sang og Strengeleg[2]. Sigurd ſagde her, ſom i Jeruſalem, til ſine Mænd, at de ikke ſkulde ytre nogen ſynderlig Forundring, om de end fik Ting at ſee, der vare —Sjeldenheder i Norden, og ſaaledes gik de da henad de koſtelige Tepper, ſom om det var den bare.Gade. De fleſte af vore Sagaer fortælle endog at han red ind i Staden, og lod Heſtene beſlaa med Guldſko, af hvilke een med Flid var ſat ſaa løſt at den paa Vejen faldt af, medens Nordmændene gave ſig Mine af ikke at ændſe det. Men Sagaernes Beretning om Sigurds Ophold i Conſtantinopel indeholder, ved Siden af Sandheden i det væſentlige, flere øjenſynlige Overdrivelſer og udſmykkende Træk, der paaviſeligt ere laante fra andre enten ſande eller opdigtede Fortællinger; blandt disſe Træk er ogſaa det om Guldſkoene, der allerede fortælles om den toſkanſke Markgreve Bonifacius 111 ved hans Indtog hos ſin tilkommende Svigerfader Godfred af Lothringen 1038[3]. Sigurd og hans Mænd, der

    vare hiint Palads og den berømte St. Marine Guds-Moders Kirke (Templum S. Mariæ deiparæ virginis ad Blachernas) efter hvilket ogſaa flere til hende indviede Kirker i andre Lande kaldtes Blachernæ. Slottet var temmelig gammelt; det exiſterede i det mindſte før Anaſtaſius’s Tid (Ducange, Const. Chr. l. II. S. 130); ſin ſtørſte Forſkjønnelſe fik det vel under Manuel Komnenus, efter Sigurds Tid, men det var dog allerede tidligere berømt for ſin Skjønhed. Eudo af Deuil omtaler det ſaaledes i ſin Beſkrivelſe over Ludvig den 7des Rejſe til det hellige Land: „det er vel opført paa et lavt liggende Sted, men med Kunſt og Bekoſtning er det bygget op i en pasſelig Højde; og ved ſine trende Slags Omgivelſer ſkaffer det Beboeren en tredobbelt Nydelſe, idet han afvexlende betragter Søen, Markerne og Staden. Dets ydre Skjønhed er næſten uforlignelig, men dets indre overgaar al Beſkrivelſe. Overalt ſtraaler det af Forgyldning; Gulvet er kunſtigt belagt med mangefarvet Marmor, og jeg veed ikke hvad der meeſt giver det Værd, Skjønheden, Kunſten eller det koſtbare Material“. Saaledes har det vel ogſaa ſeet ud paa Sigurds Tid, da det under Ludvigs Beſøg neppe endnu havde undergaaet hiin Reſtauration.

  1. Sigurd maa i Procesſionen fra Guldporten til Blachernæ have pasſeret de oven nævnte troadeſiſke Buegange, og være kommen omtrent midt i Byen, da det lader til, at man førſt der ſtødte paa en Hovedgade, der gik henimod Blachernæ. Hans Vej var altſaa for en ſtor Deel den kejſerlige Triumf-Vej. Om Gadernes Belægning med Pell og Sigurds Gjentagelſe af Advarſlen mod at røbe alt for megen Forundring taler ogſaa den i ſine Beretninger langt beſkednere Fagrſkinna, og derfor maa vel denne Angivelſe medføre Sandhed.
  2. Fagrſkinna nævner dog intet om at han blev modtagen med Muſik.
  3. Donizo, Vita Mathildis, Cap. 9; hos Muratori, rer. Ital. Scr. V. S. 353 a.