Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/604

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
586
Eyſtein, Sigurd og Olaf Magnusſønner.

ned ſtille ved Malea eller Kan St. Angelo[1], uagtet Vinden nok i ſig ſelv var god nok, men fordi han ikke vilde ſejle forbi Øerne i Archipelagus og gjennem Hellespont uden med Sidevind, der udkrævede at Sejlene udſpendtes langs efter Skibene, og ſaaledes gav ham Lejlighed til at viſe Indbyggerne paa Kyſten ſine ſmukke, med Pell beſatte Sejl i hele deres Pragt. Da Sigurd nærmede ſig Kejſerſtaden, holdt han nær ved den med Byer, Kaſteller og Flekker tæt beſatte Kyſt, og fra Landet ſaa man da den ſtore Flaade i en lang Rad, med Sejl ved Sejl, næſten ſom en ſammenhængende Vegg. Kejſer Alexius, fortælle vore Sagaer, havde allerede hørt om Sigurds Ferd, og lod aabne Guldporten for ham, gjennem hvilken Kejſerne plejede at holde Triumf-Indtog i Staden efter at have været borte i længere Tid og ſejret over Fienden[2]. Han lod anviſe Sigurd Bolig i det prægtige Palads Blachernæ[3], der ſtraalede af Guld og

  1. I Sigurd Jorſalafarers Saga Cap. 11 kaldes dette Nes „Engelsnes“ (en Overſættelſe af Kap St. Angelo); i Fagrſkinna nævnes ej Stedet, og det ſynes efter denne, ſom om det„ var ved Indſejlingen til Hellespont („førend han ſejlede op i Sundene“). Den Grund, ſom ovenfor angives til at Sigurd biede paa Sidevind, anføres i Fagrſkinna, og ſynes at være den rimeligſte. I de andre Bearbejdelſer anføres den heel uſandſynlige, „at ingen af hans Folk vilde ſee den mindre ſtadſelige Side af Sejlene“.
  2. Porten kaldes i vore Sagaer „Gullvarta“, af det tydſke „Warte“, der og har gaaet over i Middelalderens Latin ſom Warta, guarda, Vagt, Vagttaarn, Portvagt. Den kaldtes „Guldporten“ porta aurea, ἡ χρυσῆ πόρτη, af den Pragt, hvormed Theodoſius den ſtore efter Sejren over Maximus havde ſmykket den; den var Byens ſydveſtligſte Port, ſtrax ved Heptapyrgion (ogſaa kaldet Kyklobion) eller de 7 Taarnes Kaſtell. Gjennem denne Port holdt Kejſerne virkelig, ſom Sagaerne berette, deres Indtog ved Triumfer og andre feſtlige Lejligheder. Han viſte ſig da førſt paa en Tribune, paa den ſaakaldte Campus Hebdomi, udenfor Byen længſt mod Nordveſt, ikke langt fra Blachernæ-Paladſet, og kjørte derfra udenfor Muren ned til Guldporten, gjennem denne og de ſaakaldte porticus Troadenses (ἐμβόλαι τρωαδησίαι) og Mellem-Gaden (ἡ μέση) til Palatium eller Sophia-Kirken. Dette fortælles i Chronicon Alexandrinum om Phokas, og noget lignende berettes af Skylitzes (S. 571) om Baſilius.
  3. Blachernæ nævnes ikke i Fagrſkinna, kun „dyrebare Haller“; Morkinſkinna er her endnu defekt. I Sigurd Jorſalafarers Saga kaldes Paladſet „Laktiarna“, og det tilføjes at „de ere Kejſerens ypperſte Haller“. Ogſaa i de rusſiſke Annaler ved 866 findes findes de benævnte „Lachernyi“; i den af Ducange (Constantinopolis Christiana l. IV. S. 84) citerede liber virginalis kaldes Slottet „Lucerna“ (maaſkee rettere Lacerna); og at den ſædvanlige Udtale i Conſtantinopel ſelv maa have været „Lachcrnæ“, ſees deraf at Kodinos i ſit Skrift „de ædificiis“ blandt flere Konjekturer om Etymologien til Navnet ogſaa anfører den, at del ſkulde have været tillagt Stedet fordi det var meget ſumpigt (λακκώδησ). Egentlig var det Navnet paa et heelt Strøg eller Qvarteer i Byen længſt mod Nordveſt, omtrent ved det nuværende Hajvan Seraj og den tyrkiſke Begravelſesplads; dets fornemſte Bygninger