Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/604

Denne siden er korrekturlest

586

Eystein, Sigurd og Olaf Magnussønner.

ned stille ved Malea eller Kan St. Angelo^[1], uagtet Vinden nok i sig selv var god nok, men fordi han ikke vilde sejle forbi Øerne i Archipelagus og gjennem Hellespont uden med Sidevind, der udkrævede at Sejlene udspendtes langs efter Skibene, og saaledes gav ham Lejlighed til at vise Indbyggerne paa Kysten sine smukke, med Pell besatte Sejl i hele deres Pragt. Da Sigurd nærmede sig Kejserstaden, holdt han nær ved den med Byer, Kasteller og Flekker tæt besatte Kyst, og fra Landet saa man da den store Flaade i en lang Rad, med Sejl ved Sejl, næsten som en sammenhængende Vegg. Kejser Alexius, fortælle vore Sagaer, havde allerede hørt om Sigurds Ferd, og lod aabne Guldporten for ham, gjennem hvilken Kejserne plejede at holde Triumf-Indtog i Staden efter at have været borte i længere Tid og sejret over Fienden^[2]. Han lod anvise Sigurd Bolig i det prægtige Palads Blachernæ^[3], der straalede af Guld og

↑ I Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 11 kaldes dette Nes „Engelsnes“ (en Oversættelse af Kap St. Angelo); i Fagrskinna nævnes ej Stedet, og det synes efter denne, som om det„ var ved Indsejlingen til Hellespont („førend han sejlede op i Sundene“). Den Grund, som ovenfor angives til at Sigurd biede paa Sidevind, anføres i Fagrskinna, og synes at være den rimeligste. I de andre Bearbejdelser anføres den heel usandsynlige, „at ingen af hans Folk vilde see den mindre stadselige Side af Sejlene“.
↑ Porten kaldes i vore Sagaer „Gullvarta“, af det tydske „Warte“, der og har gaaet over i Middelalderens Latin som Warta, guarda, Vagt, Vagttaarn, Portvagt. Den kaldtes „Guldporten“ porta aurea, ἡ χρυσῆ πόρτη, af den Pragt, hvormed Theodosius den store efter Sejren over Maximus havde smykket den; den var Byens sydvestligste Port, strax ved Heptapyrgion (ogsaa kaldet Kyklobion) eller de 7 Taarnes Kastell. Gjennem denne Port holdt Kejserne virkelig, som Sagaerne berette, deres Indtog ved Triumfer og andre festlige Lejligheder. Han viste sig da først paa en Tribune, paa den saakaldte Campus Hebdomi, udenfor Byen længst mod Nordvest, ikke langt fra Blachernæ-Paladset, og kjørte derfra udenfor Muren ned til Guldporten, gjennem denne og de saakaldte porticus Troadenses (ἐμβόλαι τρωαδησίαι) og Mellem-Gaden (ἡ μέση) til Palatium eller Sophia-Kirken. Dette fortælles i Chronicon Alexandrinum om Phokas, og noget lignende berettes af Skylitzes (S. 571) om Basilius.
↑ Blachernæ nævnes ikke i Fagrskinna, kun „dyrebare Haller“; Morkinskinna er her endnu defekt. I Sigurd Jorsalafarers Saga kaldes Paladset „Laktiarna“, og det tilføjes at „de ere Kejserens ypperste Haller“. Ogsaa i de russiske Annaler ved 866 findes findes de benævnte „Lachernyi“; i den af Ducange (Constantinopolis Christiana l. IV. S. 84) citerede liber virginalis kaldes Slottet „Lucerna“ (maaskee rettere Lacerna); og at den sædvanlige Udtale i Constantinopel selv maa have været „Lachcrnæ“, sees deraf at Kodinos i sit Skrift „de ædificiis“ blandt flere Konjekturer om Etymologien til Navnet ogsaa anfører den, at del skulde have været tillagt Stedet fordi det var meget sumpigt (λακκώδησ). Egentlig var det Navnet paa et heelt Strøg eller Qvarteer i Byen længst mod Nordvest, omtrent ved det nuværende Hajvan Seraj og den tyrkiske Begravelsesplads; dets fornemste Bygninger

[1] I Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 11 kaldes dette Nes „Engelsnes“ (en Oversættelse af Kap St. Angelo); i Fagrskinna nævnes ej Stedet, og det synes efter denne, som om det„ var ved Indsejlingen til Hellespont („førend han sejlede op i Sundene“). Den Grund, som ovenfor angives til at Sigurd biede paa Sidevind, anføres i Fagrskinna, og synes at være den rimeligste. I de andre Bearbejdelser anføres den heel usandsynlige, „at ingen af hans Folk vilde see den mindre stadselige Side af Sejlene“.

[2] Porten kaldes i vore Sagaer „Gullvarta“, af det tydske „Warte“, der og har gaaet over i Middelalderens Latin som Warta, guarda, Vagt, Vagttaarn, Portvagt. Den kaldtes „Guldporten“ porta aurea, ἡ χρυσῆ πόρτη, af den Pragt, hvormed Theodosius den store efter Sejren over Maximus havde smykket den; den var Byens sydvestligste Port, strax ved Heptapyrgion (ogsaa kaldet Kyklobion) eller de 7 Taarnes Kastell. Gjennem denne Port holdt Kejserne virkelig, som Sagaerne berette, deres Indtog ved Triumfer og andre festlige Lejligheder. Han viste sig da først paa en Tribune, paa den saakaldte Campus Hebdomi, udenfor Byen længst mod Nordvest, ikke langt fra Blachernæ-Paladset, og kjørte derfra udenfor Muren ned til Guldporten, gjennem denne og de saakaldte porticus Troadenses (ἐμβόλαι τρωαδησίαι) og Mellem-Gaden (ἡ μέση) til Palatium eller Sophia-Kirken. Dette fortælles i Chronicon Alexandrinum om Phokas, og noget lignende berettes af Skylitzes (S. 571) om Basilius.

[p604-3] Blachernæ nævnes ikke i Fagrskinna, kun „dyrebare Haller“; Morkinskinna er her endnu defekt. I Sigurd Jorsalafarers Saga kaldes Paladset „Laktiarna“, og det tilføjes at „de ere Kejserens ypperste Haller“. Ogsaa i de russiske Annaler ved 866 findes findes de benævnte „Lachernyi“; i den af Ducange (Constantinopolis Christiana l. IV. S. 84) citerede liber virginalis kaldes Slottet „Lucerna“ (maaskee rettere Lacerna); og at den sædvanlige Udtale i Constantinopel selv maa have været „Lachcrnæ“, sees deraf at Kodinos i sit Skrift „de ædificiis“ blandt flere Konjekturer om Etymologien til Navnet ogsaa anfører den, at del skulde have været tillagt Stedet fordi det var meget sumpigt (λακκώδησ). Egentlig var det Navnet paa et heelt Strøg eller Qvarteer i Byen længst mod Nordvest, omtrent ved det nuværende Hajvan Seraj og den tyrkiske Begravelsesplads; dets fornemste Bygninger

[1]

[2]

[3]