Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/603

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
585
Sidon indtaget ved Sigurds Hjelp.

maatte drage bort i Fred med ſaa meget Gods ſom de kunde bære. Efter Overlæg med Kong Sigurd, Grev Bertrand og andre forſtandige Mænd modtog Baldvin dette Tilbud. Staden blev ham overgiven, 5000 af Indbyggerne droge til Aſkalon, de øvrige underkaſtede ſig (19 Decbr. 1110). Kongerne ſkulle have vundet meget Bytte; den Medejendomsret til Staden ſelv, ſom Sigurd ved ſin kraftige Biſtand havde erhvervet, overlod han til Baldvin[1], der igjen viſte ſin Taknemlighed ved at uddele Gaver til hans Folk. Strax efter, ſom det ſynes, forlod Sigurd Palæſtina, ledſaget af Alles Velſignelſer[2].

55. Sigurds Ophold i Conſtantinopel og Hjemrejſe.


Sigurds næſte Maal var Conſtantinopel, til hvilket han nu tog Vejen. Han anløb Cypern, hvor han en Stund ſkal have opholdt ſig[3], og ſtyrede derfra til Ægæerhavet, i hvis Indløb han laa en halv Maa-

  1. Vore Sagaer udtrykke ſig, ſom om Sigurd gav Baldvin den indtagne Stad, ſandſynligviis ifølge Halldor Skotlæres Vers, ſom her citeres, hvor det heder: „du tog ved din Vælde den hedenſke Borg, men bortgav den af din Gavmildhed“.
  2. Sigurd Jorſalafarers Saga Cap. 9—11. Snorre Cap. 10, 11. Fagrſkinna Cap. 245. Thjodrek, Cap, 33. Ágrip Cap. 46—48. Med disſe ſtemme i det væſentlige Korstogs-Skribenternes Beretninger, nemlig de allerede ovenfor omtalte Albert af Mit, Fulcher af Chartres, Villjam af Tyrus, og den anonyme Forfatter af Jeruſalems Hiſtorie; alle disſe Forfatteres Beretninger om Sigurd ere meddeelte i Saml. til det norſke Folks og Sprogs Hiſtorie I. S. 88—107. Af dem alle maa man viſtnok lægge meeſt Vegt paa Fulcher af Chartres, der ſom Kong Baldvins Kapellan var Øjevidne til Begivenhederne. Dog ſynes ogſaa Alberts Beretninger at grunde ſig paa authentiſke Meddelelſer. Den Uovereensſtemmelſe hos ham, ſaavel med vore Sagaer, ſom med Fulcher, at han tillægger Sigurd alene 40 Skibe, og ſom viſtnok alene grunder ſig paa Skrivfejl, er ovenfor omtalt. Det fortjener derhos at omtales, at Villjam af Tyrus, uagtet han lader Nordmændene lande ved Joppe, dog, ligeſom vore Sagaer, ſiden lader ham drage ud fra Akre mod Sidon; dette maa imidlertid være en Fejl. Ogſaa Villjam af Malmsbury omtaler Sigurds Beſøg i Palæſtina, ſaavel paa det oven anførte Sted (V. 410), ſom tidligere (III. 260). Paa hiint Sted lader han ham indtage baade Tyrus og Sidon, hvilket er urigtigt; paa dette heder det „at han udførte utallige og berømmelige Bedrifter mod Saracenerne, fornemmelig i Sidons Belejring“. Ordrik (S. 767) nævner ligeledes Emne i Stedet for Sidon. I Abbed Nikolas’s Rejſerute (Werlauffs Symbolæ S. 28, Antiqu. Russes II. 408) ſtaar der urigtigt at Baldvin og Sigurd chriſtnede Joppe. Ágrip Cap. 48 taler om at Sigurd indtog „nogle hedenſke Borge og aflagde for at vinde en af dem det Løfte, at afſkaffe Kjødſpiſen om Løverdag i ſit Rige“. Det nævnes ej andetſteds, og ſynes heller ikke at være udført.
  3. Opholdet paa Cypern nævnes ej i Fagrſkinna, kun i de andre Bearbejdelſer.