maatte drage bort i Fred med saa meget Gods som de kunde bære. Efter Overlæg med Kong Sigurd, Grev Bertrand og andre forstandige Mænd modtog Baldvin dette Tilbud. Staden blev ham overgiven, 5000 af Indbyggerne droge til Askalon, de øvrige underkastede sig (19 Decbr. 1110). Kongerne skulle have vundet meget Bytte; den Medejendomsret til Staden selv, som Sigurd ved sin kraftige Bistand havde erhvervet, overlod han til Baldvin[1], der igjen viste sin Taknemlighed ved at uddele Gaver til hans Folk. Strax efter, som det synes, forlod Sigurd Palæstina, ledsaget af Alles Velsignelser[2].
Sigurds næste Maal var Constantinopel, til hvilket han nu tog Vejen. Han anløb Cypern, hvor han en Stund skal have opholdt sig[3], og styrede derfra til Ægæerhavet, i hvis Indløb han laa en halv Maa-
- ↑ Vore Sagaer udtrykke sig, som om Sigurd gav Baldvin den indtagne Stad, sandsynligviis ifølge Halldor Skotlæres Vers, som her citeres, hvor det heder: „du tog ved din Vælde den hedenske Borg, men bortgav den af din Gavmildhed“.
- ↑ Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 9—11. Snorre Cap. 10, 11. Fagrskinna Cap. 245. Thjodrek, Cap, 33. Ágrip Cap. 46—48. Med disse stemme i det væsentlige Korstogs-Skribenternes Beretninger, nemlig de allerede ovenfor omtalte Albert af Mit, Fulcher af Chartres, Villjam af Tyrus, og den anonyme Forfatter af Jerusalems Historie; alle disse Forfatteres Beretninger om Sigurd ere meddeelte i Saml. til det norske Folks og Sprogs Historie I. S. 88—107. Af dem alle maa man vistnok lægge meest Vegt paa Fulcher af Chartres, der som Kong Baldvins Kapellan var Øjevidne til Begivenhederne. Dog synes ogsaa Alberts Beretninger at grunde sig paa authentiske Meddelelser. Den Uovereensstemmelse hos ham, saavel med vore Sagaer, som med Fulcher, at han tillægger Sigurd alene 40 Skibe, og som vistnok alene grunder sig paa Skrivfejl, er ovenfor omtalt. Det fortjener derhos at omtales, at Villjam af Tyrus, uagtet han lader Nordmændene lande ved Joppe, dog, ligesom vore Sagaer, siden lader ham drage ud fra Akre mod Sidon; dette maa imidlertid være en Fejl. Ogsaa Villjam af Malmsbury omtaler Sigurds Besøg i Palæstina, saavel paa det oven anførte Sted (V. 410), som tidligere (III. 260). Paa hiint Sted lader han ham indtage baade Tyrus og Sidon, hvilket er urigtigt; paa dette heder det „at han udførte utallige og berømmelige Bedrifter mod Saracenerne, fornemmelig i Sidons Belejring“. Ordrik (S. 767) nævner ligeledes Emne i Stedet for Sidon. I Abbed Nikolas’s Rejserute (Werlauffs Symbolæ S. 28, Antiqu. Russes II. 408) staar der urigtigt at Baldvin og Sigurd christnede Joppe. Ágrip Cap. 48 taler om at Sigurd indtog „nogle hedenske Borge og aflagde for at vinde en af dem det Løfte, at afskaffe Kjødspisen om Løverdag i sit Rige“. Det nævnes ej andetsteds, og synes heller ikke at være udført.
- ↑ Opholdet paa Cypern nævnes ej i Fagrskinna, kun i de andre Bearbejdelser.
