Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/602

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
584
Eyſtein, Sigurd og Olaf Magnusſønner.

ligdomme, han beſøgte. Baldvin ledſagede ham ſelv under ſterk Bedækning til Jordan-Floden, i hvis hellige Vand Sigurd badede ſig, og forrettede ſin Andagt efter Pilegrimernes Viis. Ved Tilbagekomſten til Jeruſalem blev der ſammenkaldt et Mode, for at raadſlaa om hvad man ſkulde foretage ſig. Det beſluttedes eenſtemmigt, at man til Lands og Vands ſkulde angribe Saida eller Sidon[1], ſom oftere forgjæves havde været belejret, og at man ej ſkulde aflade, førend den var indtagen. Sigurd lovede den beredvilligſte Medvirkning, og betingede ſig kun tilſtrækkelig Forſyning med Levnetsmidler[2]; dog anholdt han ogſaa om en Spaan af det hellige Kors, der opbevaredes i Jeruſalem. Han fik den, men kun imod at aflægge den højtidelige Ed, hvori ogſaa 12 af hans ypperſte Mænd deeltoge, at den ſkulde opbevares ved St. Olafs Hvileſted, og derhos, at han af al Magt ſkulde fremme Chriſtendommen, ſøge, om muligt, at faa en Erkebiſkops-Stol oprettet i ſit Rige, og indføre Tiende-Ydelſen, idet han ſelv foregik med ſit Exempel. Baldvin og Patriarchen og Jeruſalem bekræftede derimod edeligen Relikviens Egthed[3].

Kong Baldvin og Grev Bertrand af Tripolis lejrede ſig nu med en Hær udenfor Sidon til Lands, medens Sigurd, der førte ſin Flaade fra Joppe, indſluttede den til Søs. Ved Efterretningen om hans Nærmelſe hævede Ægypterne, der frygtede et Angreb af ham, Belejringen af Akre og trak ilet tilbage i Tyrus’s Havn, idet de kun holdt enkelte Krydſere ude paa Søen. Indbyggerne forſvarede ſig i lang Tid med ſtor Tapperhed, indtil Belejrerne fik oprejſt en Valſlynge, der forvoldte dem megen Skade[4]. Beſværede ſaavel heraf ſom af Angrebet fra Søſiden, forlangte de efter ſex Ugers Forløb at kapitulere, og tilbøde ſig at overgive Staden, imod at Befalingsmanden og de øvrige, ſom ønſkede det,

  1. I Sagaerne ſkrives Navnet Sætt (udtalt Sajtt), en Efterligning af den paa Stedet ſelv brugelige Benævnelſe Saida, der af Albert af Aix gjengives med Sagitta; af Sæwulf, der i 1103 beſøgte Jeruſalem, Sagette (Recueil de voyages et de mémoires IV. 852). Merkeligt nok, tilføjer Snorre ved „Sætt“: „nogle mene at det har været Sidon“.
  2. Villjam af Torvs (Sml. S. 104). Denne lader Sigurd fremſætte Betingelſen om Levnetsmidler allerede ved ſit førſte Møde med Baldvin, hvilket vel ogſaa er det rigtigſte.
  3. At Sigurd fik en Spaan af det hellige Kors, omtales alene i vore Sagaer ſaavel ſom af Thjodrek; men Rigtigheden kan dog ej betvivles, da denne Relikvie ſiden ſpillede en temmelig betydelig Rolle i Norge. Hrokkinſkinna og i Hryggjarſtykke beſkrive Forhandlingerne desangaaende ſaare vidtløftigt, uden dog i ſig ſelv at berette mere end de øvrige Sagabearbejdelſer i faa Linjer.
  4. Denne Valſlynge, der omtales af de fremmede Skribenter, og iſær meget udførligt af Albert af Aix, nævnes og i et Vers af Einar Skulesſøn, Sigurd Jorſalafarers Saga Cap. 11.