ligdomme, han besøgte. Baldvin ledsagede ham selv under sterk Bedækning til Jordan-Floden, i hvis hellige Vand Sigurd badede sig, og forrettede sin Andagt efter Pilegrimernes Viis. Ved Tilbagekomsten til Jerusalem blev der sammenkaldt et Mode, for at raadslaa om hvad man skulde foretage sig. Det besluttedes eenstemmigt, at man til Lands og Vands skulde angribe Saida eller Sidon[1], som oftere forgjæves havde været belejret, og at man ej skulde aflade, førend den var indtagen. Sigurd lovede den beredvilligste Medvirkning, og betingede sig kun tilstrækkelig Forsyning med Levnetsmidler[2]; dog anholdt han ogsaa om en Spaan af det hellige Kors, der opbevaredes i Jerusalem. Han fik den, men kun imod at aflægge den højtidelige Ed, hvori ogsaa 12 af hans ypperste Mænd deeltoge, at den skulde opbevares ved St. Olafs Hvilested, og derhos, at han af al Magt skulde fremme Christendommen, søge, om muligt, at faa en Erkebiskops-Stol oprettet i sit Rige, og indføre Tiende-Ydelsen, idet han selv foregik med sit Exempel. Baldvin og Patriarchen og Jerusalem bekræftede derimod edeligen Relikviens Egthed[3].
Kong Baldvin og Grev Bertrand af Tripolis lejrede sig nu med en Hær udenfor Sidon til Lands, medens Sigurd, der førte sin Flaade fra Joppe, indsluttede den til Søs. Ved Efterretningen om hans Nærmelse hævede Ægypterne, der frygtede et Angreb af ham, Belejringen af Akre og trak ilet tilbage i Tyrus’s Havn, idet de kun holdt enkelte Krydsere ude paa Søen. Indbyggerne forsvarede sig i lang Tid med stor Tapperhed, indtil Belejrerne fik oprejst en Valslynge, der forvoldte dem megen Skade[4]. Besværede saavel heraf som af Angrebet fra Søsiden, forlangte de efter sex Ugers Forløb at kapitulere, og tilbøde sig at overgive Staden, imod at Befalingsmanden og de øvrige, som ønskede det,
- ↑ I Sagaerne skrives Navnet Sætt (udtalt Sajtt), en Efterligning af den paa Stedet selv brugelige Benævnelse Saida, der af Albert af Aix gjengives med Sagitta; af Sæwulf, der i 1103 besøgte Jerusalem, Sagette (Recueil de voyages et de mémoires IV. 852). Merkeligt nok, tilføjer Snorre ved „Sætt“: „nogle mene at det har været Sidon“.
- ↑ Villjam af Torvs (Sml. S. 104). Denne lader Sigurd fremsætte Betingelsen om Levnetsmidler allerede ved sit første Møde med Baldvin, hvilket vel ogsaa er det rigtigste.
- ↑ At Sigurd fik en Spaan af det hellige Kors, omtales alene i vore Sagaer saavel som af Thjodrek; men Rigtigheden kan dog ej betvivles, da denne Relikvie siden spillede en temmelig betydelig Rolle i Norge. Hrokkinskinna og i Hryggjarstykke beskrive Forhandlingerne desangaaende saare vidtløftigt, uden dog i sig selv at berette mere end de øvrige Sagabearbejdelser i faa Linjer.
- ↑ Denne Valslynge, der omtales af de fremmede Skribenter, og især meget udførligt af Albert af Aix, nævnes og i et Vers af Einar Skulessøn, Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 11.
