Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/601

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
583
Sigurd modtagen af Kong Baldvin.

ſom om Sigurds Ankomſt med en betydelig Flaade og Hær, ilede Kongen af Jeruſalem, Baldvin I, tilbage fra Edesſa, ſom han havde hjulpet mod en tyrkiſk Krigshær, undſatte Akre, og begav ſig derpaa til Joppe, for at hilſe paa Sigurd og nærmere erfare, hvad han agtede at foretage ſig. Modtagelſen var meget kjærlig paa begge Sider, og Kongerne, ſiges der, bleve hurtigt forbundne ved fuldkomment Venſkabsbaand. Den tyveaarige Sigurd beſkrives ved denne Lejlighed af Fulcher af Chartres, der rimeligviis ſelv oftere ſaa ham, ſom „en Yngling af overmaade ſmukt Udvortes“[1]. Baldvin bad ham, at han af Kjærlighed til Gud vilde forblive en Stund i Landet og virke for Chriſtendommens Sag. Sigurd erklærede ſig beredvillig dertil, og tilbød ſig at angribe en eller anden Stad med ſin Flaade, eller udrette hvad andet Baldvin maatte forlange, dog vilde han førſt og fremſt forrette ſin Andagt i Jeruſalem, og anmodede Baldvin om at følge ham did. Heri føjede Baldvin ham, og begge Konger droge nu tilſammen op til den hellige Stad. Her kom den hele Gejſtlighed dem imøde i feſtlig Procesſion, med Hymner og Sange, efterfulgte af Borgerne og den hele Mængde. Under Velkomſtraab ledſagede de Kongerne og deres Følge til den hellige Grav, idet Baldvin ſelv førte Sigurd ved Haanden, og viſte ham alle de hellige Steder med deres Merkværdigheder. Siden bevertede han ham i flere Dage med kongelig Pragt. Ved Indtoget ſkal Sigurd have indſkærpet ſine Mænd, ikke at røbe nogen Forundring over hvad de ſaa, hvor pragtfuldt eller paafaldende det end var, for at man ej derfra ſkulde drage nogen ufordeelagtig Slutning om deres eget Fædrelands Velſtand og Kultur. De rede ſaaledes frem over de ſmukke Tepper, hvormed Baldvin havde ladet belægge Vejen ind i Staden uden at ændſe dem[2]. Sigurd opholdt ſig temmelig længe hos Baldvin[3], og ofrede rige Gaver ſaavel til Chriſti Grav ſom til de øvrige Hel-

  1. Fulcher Cap. 36. Saml. S. 98. Saavel Albert, ſom Fulcher nævne 1110 ſom Aaret for Sigurds Ankomſt og Sidons Indtagelſe. Villjam af Tyrus, der ſkrev ſenere, nævner Ull; men dette er aabenbart urigtigt, ligeſaavel ſom de Ulſterſke Annaler 1109. Albert af Mi: og Villjam af Tyrus kalde Sigurd forreſten „Magnus“, en Fejltagelſe af hans patronymiſke Tilnavn „Magnusſøn“; alle de tre nævnte Forfattere kalde ham, og med Rette, „en Broder af Norges Konge“.
  2. Sigurd Jorſalafarers Saga Cap. 9, Snorre Cap. 10. Fagrſkinna nævner intet herom paa dette Sted, men fortæller det ved Sigurds Indtog i Conſtantinopel. Vore Sagaer lade ogſaa Sigurd førſt træffe Baldvin i Jeruſalem, hvilket ſtrider mod Albert af Aix og Villjam af Tyrus.
  3. Sagaerne ſige udtrykkeligt at han opholdt ſig hos Baldvin om Høſten og Begyndelſen af Vintren. Dette ſtemmer godt med de fremmede Skribenters Udſagn, at Sidon indtoges 19de December, efter mere end ſex Ugers Belejring.