Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/600

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
582
Eyſtein, Sigurd og Olaf Magnusſønner.

nogen Nedværdigelſe, ſaavel at gjøre den norſke Konge perſonlig Opvartning, ſom af hans Haand at modtage Kongeværdigheden: et Tegn paa at han ikke mindre betragtede ham ſom ſin „naturlige Herre“, end den nordmanniſke Hertug, ja maaſkee endog i ſaa meget højere Grad ſom Sigurd efter de Principer, man her havde for Øje, ogſaa var dennes Overmand[1].

54. Sigurds Ophold i Palæſtina. Sidons Erobring.


Efter at have tilbragt Vintren hos Roger ſejlede Sigurd om Vaaren eller Sommeren videre, og der nævnes intet om hans Ferd og hvilke Steder han paa Vejen anløb, førend han Auguſt 1110 ankom udenfor Aſkalon i det hellige Land. Staden har endnu i Saracenernes Vold, og Sigurd blev liggende et heelt Døgn for at ſee, om ingen af dem vilde komme ud, for at han da kunde angribe dem; men da de holdt ſig ganſke ſtille, drog han den følgende Dag til Joppe, hvor han landede, af Længſel, ſom der ſtaar, efter at forrette ſin Andagt i Jeruſalem[2]. Faa Dage efter viſte en vældig ægyptiſk Flaade ſig udenfor Berytus, og drog, da den ej kunde udrette noget mod denne Stad, til Akre, ſom den angreb og bragte i den yderſte Knibe. Ved Efterretningen ſaavel herom

  1. Sigurd Jorſalafarers Saga Cap. 8. Snorre Cap. 8, 9. Fagrſkinna Cap. 244. Det er kun denne, der lader Sigurd opholde ſig om Vintren hos Roger, og give ham Kongetitel 8de Dag Juul. Den anden Bearbejdelſe lader ham ankomme til Roger om Vaaren, give ham Kongetitel den 7de Dag i et Gilde, Roger gjorde for ham, og ſejle videre om Sommeren. Men da man af ſamtidige udenlandſke Forfattere veed at Sigurd kom til Palæſtina i Auguſt 1110, og man dog ikke kan antage at Sigurds Bedrifter ved Spaniens Kyſter optoge et heelt Aar, maa Fagrſkinnas Angivelſe, der viſt ogſaa har ſtaaet i Morkinſkinna, den ældſte Text, være den rette. Ved indbyrdes at ſammenligne Beretningerne, ſaadanne ſom de findes paa de tre oven nævnte Steder, kan man tydelig ſee, hvorledes de i Tidens Lod have faa flere og flere Tilſætninger, der ſaaledes viſtnok ere uegte. Fagrſkinna ſige kun at Sigurd ledede Roger Jarl til Højſædet med ſig og gav ham Kongenavn. Hrokkinſkinna tilføjer „og den Ret, at han ſkulde være Konge over dette Rige, medens han levede“. Snorre: „og den Ret, at der herefter ſkulde være Konger over det ſiciliſke Rige, ej, ſom for, kun Jarler og Hertuger“. Hryggjarſtykke: „og den Ret, at han ſkulde være Konge over det ſiciliſke Rige, og ſaaledes for Eftertiden Konger, ej ſom før“ o. ſ. v.
  2. Albert af Aix, XI. 26. Saml. til det norſke Folks og Sprogs Hiſtorie, 88). Vore Sagaer lade Sigurd lande i Akre (Akrsborg), rimeligviis ſtøttende ſig til et Vers af den med Sigurd ſamtidige, men i Toget ej deeltagende Einar Skulesſøn, hvor det heder at Sigurd, efter at have plejet Grækenlandshavet, fæſtede ſit Skib ved Akrsborg. Men her ſiges dog egentlig kun at han ankrede, og „Akrsborg“ kunde vel være fremkommet ved en urigtig Opfatning af „Aſkalon“. Auguſt Maaned angives af Albert, Cap. 28.