Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/600

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
582
Eystein, Sigurd og Olaf Magnussønner.

nogen Nedværdigelse, saavel at gjøre den norske Konge personlig Opvartning, som af hans Haand at modtage Kongeværdigheden: et Tegn paa at han ikke mindre betragtede ham som sin „naturlige Herre“, end den nordmanniske Hertug, ja maaskee endog i saa meget højere Grad som Sigurd efter de Principer, man her havde for Øje, ogsaa var dennes Overmand[1].

54. Sigurds Ophold i Palæstina. Sidons Erobring.


Efter at have tilbragt Vintren hos Roger sejlede Sigurd om Vaaren eller Sommeren videre, og der nævnes intet om hans Ferd og hvilke Steder han paa Vejen anløb, førend han August 1110 ankom udenfor Askalon i det hellige Land. Staden har endnu i Saracenernes Vold, og Sigurd blev liggende et heelt Døgn for at see, om ingen af dem vilde komme ud, for at han da kunde angribe dem; men da de holdt sig ganske stille, drog han den følgende Dag til Joppe, hvor han landede, af Længsel, som der staar, efter at forrette sin Andagt i Jerusalem[2]. Faa Dage efter viste en vældig ægyptisk Flaade sig udenfor Berytus, og drog, da den ej kunde udrette noget mod denne Stad, til Akre, som den angreb og bragte i den yderste Knibe. Ved Efterretningen saavel herom

  1. Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 8. Snorre Cap. 8, 9. Fagrskinna Cap. 244. Det er kun denne, der lader Sigurd opholde sig om Vintren hos Roger, og give ham Kongetitel 8de Dag Juul. Den anden Bearbejdelse lader ham ankomme til Roger om Vaaren, give ham Kongetitel den 7de Dag i et Gilde, Roger gjorde for ham, og sejle videre om Sommeren. Men da man af samtidige udenlandske Forfattere veed at Sigurd kom til Palæstina i August 1110, og man dog ikke kan antage at Sigurds Bedrifter ved Spaniens Kyster optoge et heelt Aar, maa Fagrskinnas Angivelse, der vist ogsaa har staaet i Morkinskinna, den ældste Text, være den rette. Ved indbyrdes at sammenligne Beretningerne, saadanne som de findes paa de tre oven nævnte Steder, kan man tydelig see, hvorledes de i Tidens Lod have faa flere og flere Tilsætninger, der saaledes vistnok ere uegte. Fagrskinna sige kun at Sigurd ledede Roger Jarl til Højsædet med sig og gav ham Kongenavn. Hrokkinskinna tilføjer „og den Ret, at han skulde være Konge over dette Rige, medens han levede“. Snorre: „og den Ret, at der herefter skulde være Konger over det siciliske Rige, ej, som for, kun Jarler og Hertuger“. Hryggjarstykke: „og den Ret, at han skulde være Konge over det siciliske Rige, og saaledes for Eftertiden Konger, ej som før“ o. s. v.
  2. Albert af Aix, XI. 26. Saml. til det norske Folks og Sprogs Historie, 88). Vore Sagaer lade Sigurd lande i Akre (Akrsborg), rimeligviis støttende sig til et Vers af den med Sigurd samtidige, men i Toget ej deeltagende Einar Skulessøn, hvor det heder at Sigurd, efter at have plejet Grækenlandshavet, fæstede sit Skib ved Akrsborg. Men her siges dog egentlig kun at han ankrede, og „Akrsborg“ kunde vel være fremkommet ved en urigtig Opfatning af „Askalon“. August Maaned angives af Albert, Cap. 28.