Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/599

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
581
Sigurd giver Hertug Roger Kongenavn.


var kommen til Bords og havde toet Hænderne, tog Hertugen ved Haanden, ledede ham op til Højſædet ved ſin Side, og gav ham Kongenavn. Da dette neppe kan have ſkeet uden at det forud var aftalt med Hertugen, maa man antage at denne ved Opnaaelſen af Kongetitlen troede at kunne ſkaffe ſig en Støtte i Opinionen ſaavel mod ſin ærgjærrige Halvbroder Buamund, ſom mod ſin Broderſøn paa Sicilien, hvis Fader her allerede havde opnaaet en Magt, der i Virkeligheden langt overgik den apuliſke Hertugs, og ſom endnu mere var bleven forøget ved Pave Urban den andens bekjendte Fribrev af 1098. Hertug Roger nød ikke længe godt af denne Kongetitel, da han døde endnu i Begyndelſen af det følgende Aar (Februar 1111), kort for eller efter Buamund, hvis Død henføres deels til 1110, deels til Marts 1111[1], og hans Ophøjelſe kom ſaaledes neppe engang til almindelig Kundſkab; men den er dog ikke desmindre ſaare merkelig, da den tydeligt lægger for Dagen, at Hertugen af Apulien endnu fuldkommen var ſig ſin norſke Herkomſt bevidſt og og ikke anſaa det for

    løb (Februar 1111), maaſkee førend den endnu var bleven bekjendt og anerkjendt. Men det er muligt, at Fordringen paa Kongenavn er gaaet over paa hans Søn Villjam, der kun ſaare ſjelden nævnes, og ved dennes Død (1127) uden Børn, paa Roger af Sicilien, ſom efterfulgte ham, og hvis Venner maaſkee netop have paaberaabt ſig denne Fordring da de i 1129 anmodede ham om at antage Kongetitel. At en norſk Sagabearbejder omkring Aar 1200, med de faa Hjelpemidler, der ſtode ham til Rede, kunde forvexle Roger Burſa med den ſicilianſke Roger II, er ellers ikke at forundres over, naar man ſeer at en anſeet tydſk Hiſtoriker i vore Dage har kunnet forvexle Roger, Robert Viskards Broder, med Roger Burſa; Fr. v. Raumer ſiger nemlig i ſin „Geſchichte der Hohenſtaufen“ I. S. 574: „Tretten Aar efter denne Forhøielſe af hans gejſtlige Rettigheder (1098), altſaa i 1111, døde Grev Roger I, og ham fulgte Sønnen af ſamme Navn, der, efter at Robert Viskards Linje var uddød med dennes Sønneſøn Villjam 1127, forenede de hidtil deelte Beſiddelſer“. Roger I døde nemlig 1101, og naar Raumer lader ham dø 1111, forvexler han ham med Broderſønnen. Hidtil har det ellers af alle de Bearbejdere af Norges eller Nordens Hiſtorie, der omtale Sigurds Rejſe, været anſeet ſom givet, at han beſøgte Sicilien og Roger II (hvorved denne ogſaa ovenfor, S. 75, er kommen til at blive nævnt i Stedet for Roger Burſa, hvilket herved berigtiges); med mindre man ſkulde antage at Suhm, efter Trykningen af ſin Vte Tome, hvor han for øvrigt iſtemmer det ſædvanlige Udſagn, er bleven opmerkſom paa Fejlen; i Regiſtret til 5te Tome, der findes bag ved den 6te, ſtaar nemlig Roger, Hertug af Apulien, og gift med St. Knuts Enke, anført ſom den der fik Kongenavn af Sigurd, ikke Roger II. Imidlertid kan dette ogſaa kun være at tilſkrive en Forſeelſe af den Mand, der udarbejdede Regiſtret, men ſom ſaaledes tilfældigviis kom til at træffe det Rette.

  1. Se Ducange, Not. til Anna Komnena, 106. Det Dødsaar, der hyppigſt angives, ſynes at være 1111. Dette Aar angiver navnlig Ordric, 11te Bog S. 824.