mandie „som sin naturlige Herre“, er der heller intet usandsynligt i at han bar viist Sigurd, der indtog en endnu mere ophøjet Stilling, og var fra Moderlandet selv, den samme Ære. Sigurd gjengjeldte disse Æresbeviisninger, idet han paa Nytaarsdagen eller 8de Dag Juul, da man
Henrik VI og andre af hans Samtidige omtales; de ere altsaa først nedskrevne paa denne Tid, næsten 90 Aar efter Sigurds Tog, som en historisk Forklaring, uden oprindelig at have været indtagne i Sagaen, og den norske Historiker kunde derfor efter et saa langt Mellemrum lettelig begaa en Fejltagelse eller Forvexling, hvor der var saa stor Anledning dertil som her. Thi her havde man ej alene det samme Navn, Roger, paa de tvende samtidige Fyrster; men da man vidste, at Roger af Sicilien siden virkelig blev Konge, og førte Kongetitlen i 24 Aar (1130—1154) med en Glands, der ganske fordunklede Farbroderens Minde, er det ej at forundres over, om en norsk Historiker i Aaret 1200 kunde antage den sicilianske Rogers Kongetitel for den samme, som Kong Sigurd Nytaarsdag 1110 havde tildeelt sin gjestfrie og høflige Vert, især da Hertug Roger ogsaa, som Overlensherre, i sin officielle Titel kaldtes Hertug af Apulien og Sicilien, og Roger af Sicilien sidenefter (i 1127) ogsaa selv erhvervede Apulien, medens hans Fætter i Apulien derimod døde allerede i 1111, uden at nyde godt af den Kongetitel, Sigurd gav ham, længere end et Aar. Det er altsaa ikke at undres over, at Sagaskriveren har sat den Kongetitel, Sigurd gav Roger af Apulien 1110, i Forbindelse med den, Pave Anaklet II gav hans Fætter Roger af Sicilien og Apulien i 1130, og har gjort begge Personer til een, saaledes at det f. Ex. heder i Fagrskinna: „Kong Roger beholdt siden længe sit Herredømme og forøgede meget sit Rige.“ Den anden Bearbejdelse tillægger endog, at Sigurd gav. Roger Kongenavn over Sicilien „med den Ret, at Øens Herrer der for Eftertiden skulde kaldes Konger“. Alt dette er nedskrevet paa en Tid, da Sicilien var Hovedlandet, efter hvilken Herskeren førte Kongetitel; og fra dette: Standpunkt maa det bedømmes. — At det nu var Apulien, og ikke Sicilien, som Sigurd gjemte, eller i det mindste hvis Fyrste han besøgte, skjønnes deels deraf, at Roger af Sicilien paa denne Tid endnu kun var 12 Aar gammel, stod under Formynderskab, og neppe har haft Myndighed til at indbyde. Sigurd paa egen Haand, deels deraf, at saavel Snorre (Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 24) som Morkinskinna (fol. 30. a.) hvis Lakune her er ophørt, lade Sigurd, i sin Trætte med Eystein om hvo der havde indlagt sig størst Fortjeneste (se nedenfor), omtale sine Rejser saaledes: „jeg drog til Jerusalem, anløb Apulien og gav Roger Jarl den mægtige Kongenavn“ (Snorre), eller „jeg drog til Jordan og anløb Apulien“ (Morkinskinna); uden at de endog med et Ord nævne Sicilien. Da nu Texten paa dette Sted maa antages at stemme langt mere med det samtidige Sagn, end i hiint Capitel, hvor en Tilsætning tydeligt kan sees at have fundet Sted og hvor sandsynligviis det Hele er blevet senere bearbejdet, bliver følgelig Apulien, ikke Sicilien, det Landskab, hvis Fyrste Sigurd besøgte, og Fyrsten bliver følgelig Roger Bursa, Buamunds Halvbroder. Herved bortfalder da ogsaa al den Anledning til Mistanke mod Beretningens Paalidelighed, som flere have fundet deri, at den sicilianske Roger II, skjønt udnævnt til Konge 1110, dog ikke antog Kongenavn førend i 1129, og lod Titlen bekræfte af Paven i 1130. Thi det var Roger Bursa, ikke Roger af Sicilien, som udnævntes til Konge af Sigurd, og denne Kongetitel uddøde med ham efter et Aars For-
