det mindste kun faa Uger før Sigurds Komme til Apulien, sluttede Buamund Fred med Kejseren[1]. Under disse Omstændigheder maatte Ankomsten af en stor norsk Flaade, med 10000 vel udrustede Krigere, og anført af Kongen selv, vistnok gjøre megen Opsigt blandt Nordmannerne i Nedre-Italien, og især maa man formode at den ærgjerrige, rastløse Buamund, der strax efter Fredsslutningen vendte tilbage til Apulien, og saaledes i det mindste maa have erfaret, hvilke Fremmede der vare komne, om han end ikke personlig traf sammen med dem, dertil har knyttet nye Planer og Forhaabninger. Ogsaa hans Halvbroder Hertug Roger, med hvem han i tidligere Dage havde fort Krig om Sukcessionen[2], og som vistnok endnu havde alt at frygte af hans Ærgjerrighed, maatte paa sin Side finde det magtpaaliggende, ved venlig Modtagelse og alslags Forekommenhed at vinde de nys ankomne Nordmænd for sig; han stod desuden middelbart i nærmere Forbindelse med Norden, fordi han siden 10090 havde været gift med den danske Kong Knut den helliges Enke Edla, en Datter af Robert den Friser, Greve af Flandern[3]. Saaledes kan man A da let forklare, hvad vore Sagaer berette, at Hertug Roger modtog Sigurd paa det venligste, indbød ham til sig, og gjorde hver Dag Opvartning for hans Bord[4]. Naar han først modtog Hertug Robert af Nord-
- ↑ Wilkens, Gesch. der Kreuzzüge II. 349.
- ↑ Roger bemægtigede sig efter Faderens Død, som egtefød, det hele Hertugdømme, og Buamund greb derfor til Vaaben imod ham; deres Farbroder, Robert af Sicilien, meglede vel Fred, men Roger maatte dog afstaa til Buamund Tarent og Bari m. m.; et.spendt Forhold synes stedse at have hersket mellem dem (jvfr. Galfred Malaterra, IV. 20), og. det er ej usandsynligt, at den ærgjerrige Buamund, da Haabet om at erhverve den græske Kejsertrone glippede, har tænkt paa i det mindste at vinde sin Faders Hertugdømme.
- ↑ Som Systerdatter af Judith, Tostig Godwinessøns Hustru, var Edla saaledes muligviis endog Syskendebarn til Skule paa Rein, og følgelig nær beslægtet med hans Søn Aasulf, der maaskee ledsagede Sigurd paa hans Tog. Se ovenfor S. 339.
- ↑ De Sagaer, hvori Sigurds Ophold hos Roger omtales, hvilke dog, formedelst en Lakune i Morkinskinna, her kun ere Hryggjarstykke, Hrokkinskinna, Snorres Verk og Fagrskinna, af hvilke dog igjen de tre første ere ligelydende og saaledes alene kunne ansees som een Bearbejdelse, berette alle, at den Roger, som Sigurd besøgte, var den bekjendte Roger den 2den af Sicilien, der senere blev Konge, og gjorde saa store Erobringer. Der tilføjes endog nogle faa Notitser om hans Søn og Sønnebørn, hvoraf man tydeligt seer, at det er Roger II, Sagaskriveren har haft for Øje. Ikke desto mindre maa dette være en Fejltagelse, og den Roger, Sigurd besøgte, have været Hertug Roger af Apulien med Tilnavn „Bursa“, Robert Viskards Søn. Først og fremst maa det nemlig nøje merkes, at de nys nævnte Familienotitser m. m., hvilke her især betegne Roger som Roger af Sicilien, gaa ned til henimod Aar 1200, saasom Kejser
