Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/597

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
579
Sigurd hos Hertug Roger.


det mindſte kun faa Uger før Sigurds Komme til Apulien, ſluttede Buamund Fred med Kejſeren[1]. Under disſe Omſtændigheder maatte Ankomſten af en ſtor norſk Flaade, med 10000 vel udruſtede Krigere, og anført af Kongen ſelv, viſtnok gjøre megen Opſigt blandt Nordmannerne i Nedre-Italien, og iſær maa man formode at den ærgjerrige, raſtløſe Buamund, der ſtrax efter Fredsſlutningen vendte tilbage til Apulien, og ſaaledes i det mindſte maa have erfaret, hvilke Fremmede der vare komne, om han end ikke perſonlig traf ſammen med dem, dertil har knyttet nye Planer og Forhaabninger. Ogſaa hans Halvbroder Hertug Roger, med hvem han i tidligere Dage havde fort Krig om Sukcesſionen[2], og ſom viſtnok endnu havde alt at frygte af hans Ærgjerrighed, maatte paa ſin Side finde det magtpaaliggende, ved venlig Modtagelſe og alſlags Forekommenhed at vinde de nys ankomne Nordmænd for ſig; han ſtod desuden middelbart i nærmere Forbindelſe med Norden, fordi han ſiden 10090 havde været gift med den danſke Kong Knut den helliges Enke Edla, en Datter af Robert den Friſer, Greve af Flandern[3]. Saaledes kan man A da let forklare, hvad vore Sagaer berette, at Hertug Roger modtog Sigurd paa det venligſte, indbød ham til ſig, og gjorde hver Dag Opvartning for hans Bord[4]. Naar han førſt modtog Hertug Robert af Nord-

  1. Wilkens, Geſch. der Kreuzzüge II. 349.
  2. Roger bemægtigede ſig efter Faderens Død, ſom egtefød, det hele Hertugdømme, og Buamund greb derfor til Vaaben imod ham; deres Farbroder, Robert af Sicilien, meglede vel Fred, men Roger maatte dog afſtaa til Buamund Tarent og Bari m. m.; et.ſpendt Forhold ſynes ſtedſe at have herſket mellem dem (jvfr. Galfred Malaterra, IV. 20), og. det er ej uſandſynligt, at den ærgjerrige Buamund, da Haabet om at erhverve den græſke Kejſertrone glippede, har tænkt paa i det mindſte at vinde ſin Faders Hertugdømme.
  3. Som Syſterdatter af Judith, Toſtig Godwinesſøns Huſtru, var Edla ſaaledes muligviis endog Syſkendebarn til Skule paa Rein, og følgelig nær beſlægtet med hans Søn Aasulf, der maaſkee ledſagede Sigurd paa hans Tog. Se ovenfor S. 339.
  4. De Sagaer, hvori Sigurds Ophold hos Roger omtales, hvilke dog, formedelſt en Lakune i Morkinſkinna, her kun ere Hryggjarſtykke, Hrokkinſkinna, Snorres Verk og Fagrſkinna, af hvilke dog igjen de tre førſte ere ligelydende og ſaaledes alene kunne anſees ſom een Bearbejdelſe, berette alle, at den Roger, ſom Sigurd beſøgte, var den bekjendte Roger den 2den af Sicilien, der ſenere blev Konge, og gjorde ſaa ſtore Erobringer. Der tilføjes endog nogle faa Notitſer om hans Søn og Sønnebørn, hvoraf man tydeligt ſeer, at det er Roger II, Sagaſkriveren har haft for Øje. Ikke deſto mindre maa dette være en Fejltagelſe, og den Roger, Sigurd beſøgte, have været Hertug Roger af Apulien med Tilnavn „Burſa“, Robert Viskards Søn. Førſt og fremſt maa det nemlig nøje merkes, at de nys nævnte Familienotitſer m. m., hvilke her iſær betegne Roger ſom Roger af Sicilien, gaa ned til henimod Aar 1200, ſaaſom Kejſer