Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/60

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
42
Magnus den gode.

Bjarne, den anden Einar; denne ſidſte var fra Naumdal, rig, af ædel Tænkemaade, og yndet af Kong Magnus. Han havde ſin unge, haabefulde Broder Sigurd med ſig. Thorgrim, ſom frygtede for, at Rafn ſkulde ſnige ſig fra Landet med dette Skib, ſkyndte ſig ned til Havnen, ſaa ſnart han kom fra Thinget, og advarede Ejerne alvorligt mod at medtage hans Skovmand Rafn. De ſagde, at det var en let Sag at viſe Forbrydere bort fra Skibet. Kort efter kom Gudrun virkelig, ſom Thorgrim havde forudſeet, med Rafn for at ſkaffe ham bort. Hun bad Einar komme i Land til hende, foreſtillede ham ſin Nød, og den Raſkhed, Rafn havde lagt for Dagen ved den ſelvſamme Handling, hvorved han var bleven fredløs; hun bad ham indſtændigt tage hendes Søn med, og meente at han heller burde tage Henſyn til Sagens Beſkaffenhed og hans gjeve Frænder i Norge, end til Thorgrims Overmod og Ondſkab. Einar gjorde Indvendinger, men hans Broder Sigurd, ſom ogſaa var tilſtede, udbrød: „hvorledes kan du dog bære over dit Hjerte at viſe ham bort? Tænker du da ikke paa, hvor kjekt han har hevnet ſin Faders Død? Kom du til mig, Rafn, om jeg juſt ikke kan hjelpe dig ſaa godt ſom min Broder, og gaa ſtrax ombord, thi vi ere netop ſejlfærdige, og Vinden er god“. Da de kom ombord, ſpurgte Sigurd, hvilke Frænder .i Norge det var, hvorom hans Moder havde talt. Rafn ſvarede, at Sighvat Skald var hans Morbroder. „Det ſkal komme dig til Gode hos mig“, ſagde Sigurd. Derpaa ſtødte han fra Bryggen, Ankeret blev lettet, og Skibet gled fra Land. I ſamme Øjeblik kom Thorgrim ned til Stranden, raabte ud til Kjøbmændene, og ſagde at de ej havde holdt ſit Ord. „Viis dig nu, Rafn“, ſagde Sigurd; „Thorgrim er tilbørligt nær“. Rafn løb op paa Bolken med de Ord: „hvis min Øxe kunde naa ham, var han tilbørligt nær“. Bjarne, den anden Skibsejer, ſagde at man burde ſætte Rafn i Land. Sigurd ſvarede, at det ikke ſkulde ſkee med hans gode Vilje, eller bekomme dem vel, ſom gjorde det, men at det for øvrigt nu var nødvendigere at hejſe Sejl. Det ſkede: de fik god Vind, og kom til Throndhjem. Da Kjøbmændene forlode Skibet og hver gik til ſit, ſagde Einar Naumdøling til Rafn, at om han end ikke i Førſtningen havde taget ſig ſaa ivrigt af ham, ſom Sigurd, vilde han dog nu viſe ham alt muligt Venſkab, og tilbød derfor at tinge ham i Koſt hos en Mand i Buen. Rafn takkede ham for Tilbudet, og lovede at holde ſig ſtille og fredelig, naar Ingen veltede ſig ind paa ham. Einar lejede ham ind hos en Ketil Riip, der, ſom det ſiges, havde Kongens Sysſel i Buen, eller vel, med andre Ord, var Gjaldkere, altſaa den ſamme hvorom der ovenfor er talt. Ketil havde en ſmuk Datter, ved Navn Helga. Med hende fandt Rafn Behag i tale, medens han ellers var ſtille og tilbageholden. Den mistænkelige Ketil ſyntes ikke om disſe Samtaler, og klagede for ſin Kone og Datter der-