Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/594

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
576
Eyſtein, Sigurd og Olaf Magnusſønner.

ſiger, det 7de og det 8de Slag[1]. Efter en ſamtidig engelſk Beretning ſkal Sigurd, hvad der ogſaa er det ſandſynligſte, have hjemſøgt baade Majorka og Minorka[2].

53. Sigurd i Apulien. Hertug Roger faar Kongenavn.


Fra Minorka tog Sigurd Vejen til Sicilien og Apulien, af hvilke han nu fandt Nordmændenes Efterkommere, Nordmannerne, altſaa ſine halve Landsmænd, i fuldkommen Beſiddelſe. Apuliens Erobring fra Grækerne var allerede bleven fuldført, førend Harald Haardraade endnu havde forladt Conſtantinopel (1043); under Thankred af Hautevilles Sønner[3], fornemmelig Robert Viskard[4], var Reſten af Nedre-Italien bleven erobret. Robert Viskard havde af Paven faaet de erobrede Lande til arveligt Herredømme, (1059)[5], og hans yngſte Broder Roger havde efter heldige Krige med Saracenerne paa Sicilien ogſaa omſider erobret denne Ø, med hvilken Robert allerede efter Indtagelſen af Palermo 1072 havde forlenet ham ſom arveligt Grevſkab. Robert, ſin Tidsalders førſte Kriger og ſtatsklogeſte Fyrſte, havde for at udvide ſine Beſiddelſer endog vovet at angribe det græſke Kejſerdømme, overvundet Kejſer Alexius, og frarevet ham flere Steder og Beſiddelſer paa Kyſten af Epiros, hvoriblandt Durazzo og Øen Kephallenia, hvor han bortrykkedes fra ſin Sejrsbane i Aaret 1085 (17 Juli, faa Uger efter at Pave Gregorius VII, hvilken han nys havde befriet fra den Fare, der truede ham, da han af Kong

  1. Sigurd Jorſalafarers Saga Cap. 7. Kampen paa Iviza og Minorka forbigaaes i Fagrſkinna.
  2. Villjam af Malmsbury V. 410. Han forfærdede“, heder det her, „med ſine Vaaben de baleariſke Øer, Majorka og Minorka, og efterlod dem ſom et let Bytte for Villjam af Montpellier“. I Sagaerne og Halldors Vers ſtaar Manörk, hvilket vel kunde være en Sammenſmeltning af begge Navne. Øernes Beliggenhed gjør det ſandſynligt, at han har anløbet Majorka førend han kom til Minorka.
  3. Om denne, ſe ovenfor, S. 72 flgg.
  4. Tilnavnet „Viskard“ eller „Guiscard“ (engl. wizard), fik han formedelſt ſin ſtore Klogſkab.
  5. Allerede i 1053 havde Pave Leo den 9de, da han efter en uheldig Krig med Nordmannerne var falden i deres Hænder, forligt ſig med dem og forlenet dem med alt hvad de da enten havde erobret eller vilde komme til at erobre i Nedre-Italien og paa Sicilien. Efter Hunfred Tankredsſøns kort efter indtrufne Død havde Robert Viskard traadt frem ſom deres fornemſte Høvding, og til Fordeel for ham bekræftede nu Pave Nikolaus II i Aaret 1059 hiin ældre Forlening, idet han udnævnte ham til Hertug af Apulien og Sicilien, og beſtemte en vis Lensafgift, ſom han ſkulde yde.