siger, det 7de og det 8de Slag[1]. Efter en samtidig engelsk Beretning skal Sigurd, hvad der ogsaa er det sandsynligste, have hjemsøgt baade Majorka og Minorka[2].
Fra Minorka tog Sigurd Vejen til Sicilien og Apulien, af hvilke han nu fandt Nordmændenes Efterkommere, Nordmannerne, altsaa sine halve Landsmænd, i fuldkommen Besiddelse. Apuliens Erobring fra Grækerne var allerede bleven fuldført, førend Harald Haardraade endnu havde forladt Constantinopel (1043); under Thankred af Hautevilles Sønner[3], fornemmelig Robert Viskard[4], var Resten af Nedre-Italien bleven erobret. Robert Viskard havde af Paven faaet de erobrede Lande til arveligt Herredømme, (1059)[5], og hans yngste Broder Roger havde efter heldige Krige med Saracenerne paa Sicilien ogsaa omsider erobret denne Ø, med hvilken Robert allerede efter Indtagelsen af Palermo 1072 havde forlenet ham som arveligt Grevskab. Robert, sin Tidsalders første Kriger og statsklogeste Fyrste, havde for at udvide sine Besiddelser endog vovet at angribe det græske Kejserdømme, overvundet Kejser Alexius, og frarevet ham flere Steder og Besiddelser paa Kysten af Epiros, hvoriblandt Durazzo og Øen Kephallenia, hvor han bortrykkedes fra sin Sejrsbane i Aaret 1085 (17 Juli, faa Uger efter at Pave Gregorius VII, hvilken han nys havde befriet fra den Fare, der truede ham, da han af Kong
- ↑ Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 7. Kampen paa Iviza og Minorka forbigaaes i Fagrskinna.
- ↑ Villjam af Malmsbury V. 410. Han forfærdede“, heder det her, „med sine Vaaben de baleariske Øer, Majorka og Minorka, og efterlod dem som et let Bytte for Villjam af Montpellier“. I Sagaerne og Halldors Vers staar Manörk, hvilket vel kunde være en Sammensmeltning af begge Navne. Øernes Beliggenhed gjør det sandsynligt, at han har anløbet Majorka førend han kom til Minorka.
- ↑ Om denne, se ovenfor, S. 72 flgg.
- ↑ Tilnavnet „Viskard“ eller „Guiscard“ (engl. wizard), fik han formedelst sin store Klogskab.
- ↑ Allerede i 1053 havde Pave Leo den 9de, da han efter en uheldig Krig med Nordmannerne var falden i deres Hænder, forligt sig med dem og forlenet dem med alt hvad de da enten havde erobret eller vilde komme til at erobre i Nedre-Italien og paa Sicilien. Efter Hunfred Tankredssøns kort efter indtrufne Død havde Robert Viskard traadt frem som deres fornemste Høvding, og til Fordeel for ham bekræftede nu Pave Nikolaus II i Aaret 1059 hiin ældre Forlening, idet han udnævnte ham til Hertug af Apulien og Sicilien, og bestemte en vis Lensafgift, som han skulde yde.
