Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/593

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
575
Sigurd paa Formentera.

Øſt eller Nordøſt, indtil han kom til Øen Formentera. Her havde en Deel mauriſke og afrikanſke Røvere[1] indrettet ſig et ſterkt befæſtet Tilhold i en Hule under et ſtejlt Bjerg, hvortil der var en meget brat Opgang; foran Hulen havde de opført et Bryſtværn af Steen, og Hulen ſelv var ligeledes ved en Tvermuur afdeelt i to Rum, et ydre og et indre, hvilket ſidſte formodentlig tjente ſom Opbevaringsſted for det Bytte, ſom de bragte med fra deres idelige Røvertog. Sigurd forſøgte et Angreb paa Hulen, men det var umuligt for hans Mænd at komme op ad den bratte Bakke under Hulen, ſaalænge Maurerne fra Bryſtværnet kunde ſkyde og vælte Stene ned paa dem. Maurerne haanede de tilbagevigende Nordmænd ved Raab og Skrig, og ved at viſe dem prægtige Tøjer og andet koſtbart Bytte, ſom de med udæſkende Trods hængte udenfor Muren og ſvingede i Luften. Da lod Sigurd to Barker eller mindre Skibsbaade, fyldte med bevæbnede Mænd, i ſterke Toug hidſe ned fra det øverſte af Bjerget foran Hulens Aabning; fra disſe Baade ſendtes der en ſaa heftig Regn af Pile og Stene ned paa Maurerne, at disſe, der ikke havde gode Forſvarsvaaben, maatte forlade Bryſtværnet og trække ſig længer ind i Hulen. Vejen opad Bjergfoden var ſaaledes fri, og Sigurd gik med den ſtørſte Deel af ſine Mænd lige op til Bryſtværnet, fik brudt Hul paa Muren, og trængte ind i Hulen. Maurerne flygtede bagom den indre Muur, og ſøgte at forſvare ſig derfra, men Sigurd lod et ſtort Baal antænde ved Hulens Indgang, og da Røgen og Ilden tog Overhaand, bleve endeel kvalte, og andre, der ſøgte at komme ud, faldt for Nordmændenes Vaaben. Ikke en eneſte undkom. Her gjorde Sigurd og Nordmændene det rigeſte Bytte paa det hele Tog[2]. Fra Formentera droge de til det nærliggende Iviza, og derfra til Minorka. Paa begge Steder kæmpede de med Maurerne, eller holdt, ſom Halldor Skald

    Stad Alcacer do Sal, ved Sado-Floden, ovenfor Setuval, eller i Aljeſur i Algarve, lidt nordenfor Cap St. Vincent. Men den førſte ligger ligeledes alt for langt (over 6 geogr. eller 4 norſke Mile) fra Havet, til at Sigurd kunde have vovet ſig derop; Aljeſur, mod hvis Beliggenhed der for øvrigt ej er noget at indvende, fjerner ſig i Udtalen for meget fra „Alkasſa“. Men da nu alcázar, laant af det arabiſke Al Kasr, bruges ſom Appellativ i Betydningen „Borg“, „befæſtet Huus“, behøver man ikke at antage „Alkasſa“ for noget Egennavn.

  1. I Sagaerne (navnlig Fagrſkinna) ſtaar „Blaamænd og Serker“; ved de ſidſte forſtaaes Saracener i Almindelighed, ved de førſte ſædvanligviis Negre, dog henførte man til Blaamænd ogſaa alle andre Nationer, hvis Anſigtsfarve var ſortagtig, eller nærmede ſig Negrenes.
  2. Sigurd Jorſalafarers Saga Cap. 5, 6. Snorre Cap. 6. Fagrſkinna Cap. 243. Denne Kamp regnes i Halldors Draape for den 6te, den i Strædet for den 5te.