Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/592

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
574
Eyſtein, Sigurd og Olaf Magnusſønner.

ligt heder, ordnede Fraſagnet om de Slag, Sigurd holdt paa ſin Ferd, taler i det Vers, ſom handler om den ſidſt nævnte Kamp, kun om „at Kongen vandt ſin tredie Sejr ved den Borg, Folk kalde Lisſabon“. Da det nu er utænkeligt, at Sigurd, efter førſt at have indtaget Staden, ved ſin Bortrejſe ſkulde have givet den tilbage til Maurerne, og ikke heller overladt den til Grev Henrik, og da det er viſt at denne ikke opnaaede at erobre Lisſabon, hvilken ej blev indtaget førend længe efter, under hans Søn (1147), er det aabenbart, at den Bedrift, Sagaerne tillægge Sigurd, alene kan have beſtaaet i en Sejr over Maurerne udenfor Stadens Mure, eller Indtagelſen af et i Nærheden beliggende og til Stadens Fæſtningsverker hørende Kaſtell[1]. Ved Lisſabon, ſiger Sagaerne, er Grændſen mellem det chriſtne og det hedenſke Spanien; det vil ſige: Tejofloden ſkillede mellem den af de Chriſtne erobrede Deel af Portugal, og den ſydlige, ſom endnu var i Moslemernes Vold. Her, i det ſaakaldte hedenſke Spanien, angreb og indtog Sigurd en Borg, ſom i vore Sagaer og Halldor Skvaldres Draapa kaldes Alkasſa eller Alkasſi, hvilket Navn dog neppe er det rette, men kun en Forvanſkning af den ſædvanlige ſpanſke, fra det arabiſke Sprog laante Benævnelſe paa et Kaſtell eller en Fæſtning i Almindelighed, nemlig Alcázar; Stedet maa være en eller anden Borg eller befæſtet Stad i Strøget mellem Tejo og Njørvaſund eller Strædet ved Gibraltar, gjennem hvilket Sigurd dernæſt ſejlede, uden forinden at lægge til Land[2]. I Strædet mødte han atter en ſtor Sørøverflaade, ſom angreb ham, men blev overvunden. Han ſtyrede derpaa videre mod

  1. Det er imidlertid merkeligt, at Alberich af Troisfontaines, ved at omtale Lisſabons Erobring 1147 (hos ham urigtigt henført til 1149), der, ſom bekjendt, ſkede ved tydſke og engelſke Korsfareres Hjelp, ogſaa lader en norſk Konge deeltage i dette Tog (Leibnitz’s udg. II. S. 317). Da, ſom man veed, ingen norſk Konge paa den Tid gjorde noget Korstog, eller deeltog i denne Expedition, maa Alberich eller hans Kilde have hørt noget om Sigurds tidligere Kamp ved Lisſabon 1109, og henført den til Stadens Indtagelſe 1147. Men Fortællingen, han har hørt, maa da og have meldt noget om at han virkelig ſkulde have indtaget Byen.
  2. Sagaernes „Alkasſa“ have nogle forklaret ved Algeziras, hvilket er aabenbart urigtigt, da dette Sted ligger indenfor Strædet; andre have forklaret det ved Alkazar i Fez i Afrika, fornemmelig af den Grund, at Sigurd ſenere roſer ſig af at have kriget i Serkland; men deels ligger Alkazar for langt inde i Landet, deels viſer Beſkrivelſen af Sigurds Rejſe at han ikke anløb Afrika, og desuden behøver „Serkland“, ſom vi have ſeet, ej at forklares om Afrika, da det bruges om alle i Syden og Øſten under Chalifatet ſtaaende Lande, ſaaledes og det af de Chriſtne ikke undertvungne Syrien; hvortil endelig kommer at „Serkland“ paa dette Sted (Sigurd Jorſalafarers Saga Cap. 26) ikke nævnes i Morkinſkinna, ſe nedenfor. Disſe og lignende Betragtninger have bragt andre til at ſøge „Alkasſa“ enten i den portugiſiſke