Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/591

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
573
Sigurd ved Spaniens Kyster.

paa Sørøvertog. Sigurd angreb dem, sigende at det traf sig belejligt, at Folk paa den Kant kunde see hvorledes Nordmændene forstode at slaas. Efter en haard Kamp lykkedes det Sigurd og hans Mænd at entre, rydde og tage 8 Galejer; de øvrige flygtede, efter at en stor Mængde af Maurerne vare faldne eller omkomne i Søen. Dette regnedes siden for det første egentlige Slag, som Sigurd holdt paa dette Tog[1]. Siden efter landede Sigurd udenfor Cintra, hvilket, saa vel som Lissabon og Santarem, i Aaret 1093 havde været frataget Maurerne, men nylig atter var faldet i deres Vold og benyttedes som Udgangspunkt for ødelæggende Strejftog mod de Christne. Som Korsfarer ansaa Sigurd sig forpligtet til at staa de Christne bi mod de Vantroende og vovede et Angreb mod Kastellet, hvilket han indtog efter en heftig Kamp. Han tilbød de Maurer, som han der tog til Fange, at skjenke dem Livet, hvis de vilde antage Christendommen; men da de vægrede sig derved, lod han dem, paa Korsfarerviis, alle dræbe[2]. Sandsynligviis har denne Sejr bidraget til at Henrik af Burgund, den første Greve af Portugal, der den Gang som Vasall under Kong Alfons VI af Castilien beherskede hiint Landskab, Aaret efter kunde indtage Staden. Fra Cintra drog Sigurd til det nærliggende Lissabon, der ligeledes atter var faldet i Maurernes Hænder, og derfor, som vore Sagaer udtrykke sig, var halv christent og halv hedenskt. De fortælle, at Sigurd angreb Staden, fik Murene nedbrudte med Valslynger, og trængte ind i den, saa at han tog saa meget Bytte af den, som han vilde, og fik mange af de fangne Vantroende til at antage Christendommen. Men den samtidige Skald Halldor Skvaldre, der har besunget dette Tog, i hvilket han rimeligviis endog selv deeltog, og, som det udtrykke-

  1. Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 4. Fagrskinna Cap. 242, 243. Denne sætter Kampen med Galejerne efter Slaget ved Lissabon, regner dette for hans første Strid, og forbigaar aldeles Cintra; hvilket dog neppe er rigtigt, da det strider mod Halldor Skvaldres af Morkinskinna udtrykkelig paaberaabte Udsagn. Ogsaa i Halldors Vers, som her citeres, staar der at Sigurd tog 8 Galejer; desto mere paafaldende er det at Morkinskinna, der selv nævner dette, strax ovenfor lader Flaaden kun bestaa af 7. Her maa upaatvivlelig tigir være udeladt, og Meningen være at Flaaden bestod af 70 Skibe. Kun da bliver det ogsaa en Heltegjerning for Nordmændene at binde an med den.
  2. Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 4. Cintra kaldes i Sagaerne og hos Halldor Sintre. Det maa være Cintra strax indenfor Cap la Roca, og ikke, som flere have meent, Santarem, langt ovenfor Lissabon ved Tejo. I Sagaerne fortælles Begivenheden, som om det var Byen selv, der indtoges; men da Grev Henrik i saa Fald ej havde behøvet at indtage den klaret efter, og Sagaerne selv desuden omtale den som „et Kastel“, hvilken Benævnelse ej passer paa en heel By, maa man antage, at Sigurd kun har erobret et til Stadens Befæstninger hørende Kastel, ligesom strax efter ved Lissabon.