Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/591

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
573
Sigurd ved Spaniens Kyſter.

paa Sørøvertog. Sigurd angreb dem, ſigende at det traf ſig belejligt, at Folk paa den Kant kunde ſee hvorledes Nordmændene forſtode at ſlaas. Efter en haard Kamp lykkedes det Sigurd og hans Mænd at entre, rydde og tage 8 Galejer; de øvrige flygtede, efter at en ſtor Mængde af Maurerne vare faldne eller omkomne i Søen. Dette regnedes ſiden for det førſte egentlige Slag, ſom Sigurd holdt paa dette Tog[1]. Siden efter landede Sigurd udenfor Cintra, hvilket, ſaa vel ſom Lisſabon og Santarem, i Aaret 1093 havde været frataget Maurerne, men nylig atter var faldet i deres Vold og benyttedes ſom Udgangspunkt for ødelæggende Strejftog mod de Chriſtne. Som Korsfarer anſaa Sigurd ſig forpligtet til at ſtaa de Chriſtne bi mod de Vantroende og vovede et Angreb mod Kaſtellet, hvilket han indtog efter en heftig Kamp. Han tilbød de Maurer, ſom han der tog til Fange, at ſkjenke dem Livet, hvis de vilde antage Chriſtendommen; men da de vægrede ſig derved, lod han dem, paa Korsfarerviis, alle dræbe[2]. Sandſynligviis har denne Sejr bidraget til at Henrik af Burgund, den førſte Greve af Portugal, der den Gang ſom Vaſall under Kong Alfons VI af Caſtilien beherſkede hiint Landſkab, Aaret efter kunde indtage Staden. Fra Cintra drog Sigurd til det nærliggende Lisſabon, der ligeledes atter var faldet i Maurernes Hænder, og derfor, ſom vore Sagaer udtrykke ſig, var halv chriſtent og halv hedenſkt. De fortælle, at Sigurd angreb Staden, fik Murene nedbrudte med Valſlynger, og trængte ind i den, ſaa at han tog ſaa meget Bytte af den, ſom han vilde, og fik mange af de fangne Vantroende til at antage Chriſtendommen. Men den ſamtidige Skald Halldor Skvaldre, der har beſunget dette Tog, i hvilket han rimeligviis endog ſelv deeltog, og, ſom det udtrykke-

  1. Sigurd Jorſalafarers Saga Cap. 4. Fagrſkinna Cap. 242, 243. Denne ſætter Kampen med Galejerne efter Slaget ved Lisſabon, regner dette for hans førſte Strid, og forbigaar aldeles Cintra; hvilket dog neppe er rigtigt, da det ſtrider mod Halldor Skvaldres af Morkinſkinna udtrykkelig paaberaabte Udſagn. Ogſaa i Halldors Vers, ſom her citeres, ſtaar der at Sigurd tog 8 Galejer; deſto mere paafaldende er det at Morkinſkinna, der ſelv nævner dette, ſtrax ovenfor lader Flaaden kun beſtaa af 7. Her maa upaatvivlelig tigir være udeladt, og Meningen være at Flaaden beſtod af 70 Skibe. Kun da bliver det ogſaa en Heltegjerning for Nordmændene at binde an med den.
  2. Sigurd Jorſalafarers Saga Cap. 4. Cintra kaldes i Sagaerne og hos Halldor Sintre. Det maa være Cintra ſtrax indenfor Cap la Roca, og ikke, ſom flere have meent, Santarem, langt ovenfor Lisſabon ved Tejo. I Sagaerne fortælles Begivenheden, ſom om det var Byen ſelv, der indtoges; men da Grev Henrik i ſaa Fald ej havde behøvet at indtage den klaret efter, og Sagaerne ſelv desuden omtale den ſom „et Kaſtel“, hvilken Benævnelſe ej pasſer paa en heel By, maa man antage, at Sigurd kun har erobret et til Stadens Befæſtninger hørende Kaſtel, ligeſom ſtrax efter ved Lisſabon.