Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/589

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
571
Sigurd i England.

kunne lægge megen Dygtighed og Handlekraft for Dagen. Vi ſkulle imidlertid ſee til at ſtyre Riget ſaa godt vi formaa“[1].

Sigurd afſejlede om Høſten 1107, og ſtyrede førſt til England, hvor han blev venſkabeligt modtagen af Kong Henrik, der efter Magnus Barfods Død ikke længer havde noget at frygte af Norge eller udeſtaaende med dets Konger, og desuden nu, da han havde overvundet ſin Broder, Hertug Robert, og taget ham til Fange (1106), følte ſig langt anderledes ſikker paa Tronen, end forhen. Henrik tilſtod derfor Sigurd ſtrax Fred, da han efter de Tiders Skik forlangte den, og Sigurd tilbragte den hele Vinter i England„ med rund Haand uddelende Gaver til forſkjellige Kirker, og, ſom man maa formode, deeltagende i det muntre Liv ved Henriks glimrende Hof[2]. Kong Henrik, fortæller en af vore Sagaer, tilbød Sigurd ſit Venſkab, ſiden han havde beſøgt ham og var i Begreb med at foretage en Rejſe i et ſaa godt Formaal. „Jeg vil“, ſagde han, „hjelpe eder med alt hvad I behøve, og jeg kan tænke mig at I trænge til mangt og meget, hvad Penge og Gods angaar, paa en faa ſtor og langvarig Ferd“. Sigurd modtog dette Tilbud med Glæde og takkede ham paa det bedſte for al den Ære og venlige Biſtand, han forundte dem[3]. Om Vaaren (1108) fortſattes Rejſen langs Frankriges Kyſter, men Vinden var ugunſtig om Sommeren, og Sigurd miſtede endog et Skib i de farlige Strømhvirvler ved Alderney[4].

Førſt henimod Høſten ankom de til Gallicien eller Jakobsland i Spanien, hvor Sigurd beſluttede at tilbringe den anden Vinter. Han lod anholde hos den Hertug eller Greve, der beſtyrede Provindſen, om Tilladelſe hertil, ſaa vel ſom til at forſyne ſin Hær med den nødvendige Proviant, hvorimod han lovede at hans Mænd ſkulde opføre ſig ordentligt og føjeligt mod Indbyggerne. Hertugen ſamtykkede heri, og ſluttede Overeenskomſt med Sigurd, hvorved han forpligtede ſig til at holde et beſtemt Torv ſaaledes forſynet den hele Vinter, at Nordmændene der kunde

  1. Sigurd Jorſalafarers Saga Cap. 2.
  2. Sigurd Jorſalafarers Saga Cap. 3, hvor ogſaa Thoraren Stutfeld og Einar Skulesſøn anføres til Bekræftelſe. Sigurds Ophold i England omtales derhos af Villjam af Malmsbury, hans Samtidige V. 4100 Han kalder ham her „allerede i ſin førſte Ungdom værd at ſammenligne med de kjekkeſte“. Det er Villjam, der nævner om at Sigurd „forlangte Kongens Fred“ og „ſkjenkede meget Guld til Kirkerne“.
  3. Morkinſkinna, fol. 25. a.
  4. Dette ſiges ej i Sagaerne, men fortælles derimod af Villjam af Malmsbury, V. 410. Der ſtaar nemlig, at Sigurd om Vaaren forlod England, ſejlede ud paa Havet, ſiden beſøgte de baleariſke Øer, og drog derfra til Jeruſalem, efter alene at have miſtet eet Skib, der ved at lægge for ſildigt ud af Hav-