Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/588

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
570
Eyſtein, Sigurd og Olaf Magnusſønner.

at ſtille ſig i Spidſen. Hvorledes dette nu end forholder m, ſaa er det viſt, at de forhadte Paalæg fra Sven Alfivesſøns Dage ophævedes af Magnus Barfods Sønner ved eller ſtrax efter deres Tronbeſtigelſe ogſaa for de Egne af Landet, hvor de endnu vedvarede, og at dette ſkaffede dem en Popularitet hos det taknemlige Folk, ſom endog de betydelige Forſeelſer og Uelſkværdigheder, hvori Sigurd ſiden gjorde ſig ſkyldig, ikke ganſke ſynes at have kunnet udſlette.

52. Kong Sigurds Udruſtninger, Afrejſe og Ophold i England og Spanien.


Udruſtningerne til Korstoget bleve drevne med Lyſt og Omhyggelighed. Men da der til dette Tog alene kunde anvendes Frivillige, eller Mænd, hvis egen religiøſe Iver eller Lyſt til Æventyr havde bragt dem til at tage Korſet, medens man dog paa den anden Side kun ønſkede dygtige og udvalgte Folk, medtoge Forberedelſerne en lang Tid, hele fire Aar[1]. Men da var ogſaa en Flaade paa 60Skibe ſamlet og bemandet med 10000 udſøgte Krigere fra alle Egne af Landet, hvoriblandt mange Lendermænd og andre anſeede Mænd[2]. Deres Navne angives ej, men man maa formode at der blandt disſe Lendermænd ogſaa har været flere af dem, der nævnes ſom Deeltagere i Kong Magnus’s Veſterhavstog, thi Sigurd var endnu ſaa ung — kun 17 Aar — at han nok kunde behøve at have ældre, erfarne Raadgivere med ſig. Det var allerede aftalt, at Kong Eyſtein ſkulde beſtyre det hele Rige i Sigurds Fraværelſe. Toget gik ud fra Hordeland[3], ſandſynligviis fra Bergen, hvor Flaaden altſaa maa have ſamlet ſig. Før Afreiſen ſagde Sigurd til Eyſtein; „Nu er dette Tog, min Broder, omhyggeligt udruſtet med eders Hjelp og Biſtand, og det er nu ſaare ønſkeligt at vi maatte opføre os ſom det ſømmer ſig Stormænd, og at vi alle maatte vinde ſaa vel Hæder ſom Sjælebod“. „Det vil viſt gaa dig godt“,s var Eyſteins Svar, „thi du ſeer juſt ud til at

  1. Morkinſkinna og Fagrſkinna nævne kun tre Vintre; men da vi af fremmede, ſamtidige Forfattere vide, at Sigurd kom til Palæſtina 1110, og alle vore egne Sagaer lade ham tilbringe en Høſt, to Vintre og de mellemliggende Tider paa Rejſen derhen, maa han altſaa være dragen ud 1107 om Høſten. Dette angives ogſaa i de øvrige Sagaer, navnlig af Snorre.
  2. Antallet, 60 Skibe, angives ſaa vel i Kongeſagaerne (Sigurd Jorſalafarers Saga Cap. 2) ſom af den ſamtidige Fulcher af Chartres Cap. 36. Ei tuſende Mand nævnes af Albert af Aix, XI. 26; han nævner ellers kun 40 Skibe, men dette kan let ſkyldes Fejlſkrift eller Fejllæsning, nemlig „xl“ i Stedet for „lx“.
  3. Dette ſiges udtrykkeligt i Morkinſkinna.