Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/588

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
570
Eystein, Sigurd og Olaf Magnussønner.

at stille sig i Spidsen. Hvorledes dette nu end forholder m, saa er det vist, at de forhadte Paalæg fra Sven Alfivessøns Dage ophævedes af Magnus Barfods Sønner ved eller strax efter deres Tronbestigelse ogsaa for de Egne af Landet, hvor de endnu vedvarede, og at dette skaffede dem en Popularitet hos det taknemlige Folk, som endog de betydelige Forseelser og Uelskværdigheder, hvori Sigurd siden gjorde sig skyldig, ikke ganske synes at have kunnet udslette.

52. Kong Sigurds Udrustninger, Afrejse og Ophold i England og Spanien.


Udrustningerne til Korstoget bleve drevne med Lyst og Omhyggelighed. Men da der til dette Tog alene kunde anvendes Frivillige, eller Mænd, hvis egen religiøse Iver eller Lyst til Æventyr havde bragt dem til at tage Korset, medens man dog paa den anden Side kun ønskede dygtige og udvalgte Folk, medtoge Forberedelserne en lang Tid, hele fire Aar[1]. Men da var ogsaa en Flaade paa 60Skibe samlet og bemandet med 10000 udsøgte Krigere fra alle Egne af Landet, hvoriblandt mange Lendermænd og andre anseede Mænd[2]. Deres Navne angives ej, men man maa formode at der blandt disse Lendermænd ogsaa har været flere af dem, der nævnes som Deeltagere i Kong Magnus’s Vesterhavstog, thi Sigurd var endnu saa ung — kun 17 Aar — at han nok kunde behøve at have ældre, erfarne Raadgivere med sig. Det var allerede aftalt, at Kong Eystein skulde bestyre det hele Rige i Sigurds Fraværelse. Toget gik ud fra Hordeland[3], sandsynligviis fra Bergen, hvor Flaaden altsaa maa have samlet sig. Før Afreisen sagde Sigurd til Eystein; „Nu er dette Tog, min Broder, omhyggeligt udrustet med eders Hjelp og Bistand, og det er nu saare ønskeligt at vi maatte opføre os som det sømmer sig Stormænd, og at vi alle maatte vinde saa vel Hæder som Sjælebod“. „Det vil vist gaa dig godt“,s var Eysteins Svar, „thi du seer just ud til at

  1. Morkinskinna og Fagrskinna nævne kun tre Vintre; men da vi af fremmede, samtidige Forfattere vide, at Sigurd kom til Palæstina 1110, og alle vore egne Sagaer lade ham tilbringe en Høst, to Vintre og de mellemliggende Tider paa Rejsen derhen, maa han altsaa være dragen ud 1107 om Høsten. Dette angives ogsaa i de øvrige Sagaer, navnlig af Snorre.
  2. Antallet, 60 Skibe, angives saa vel i Kongesagaerne (Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 2) som af den samtidige Fulcher af Chartres Cap. 36. Ei tusende Mand nævnes af Albert af Aix, XI. 26; han nævner ellers kun 40 Skibe, men dette kan let skyldes Fejlskrift eller Fejllæsning, nemlig „xl“ i Stedet for „lx“.
  3. Dette siges udtrykkeligt i Morkinskinna.