forkastede det, bleve Væringerne og nogle andre paalidelige Tropper opstillede kampfærdige i Gaderne; men Patriarchen overtalte dog Kejseren til frivilligt at frasige sig Tronen, og derved blev Krigen forebygget. Alexius besteg Tronen som retmæssig Kejser, og Væringerne kunde saaledes nu, uden at svige deres Løfte, paa ham overføre den Troskab, de hidtil havde viist hans Formand[1]. At Alexius efter saadanne Erfaringer om Væringernes Paalidelighed og ubrødelige Troskab indsaa Vigtigheden af at vedligeholde, og om muligt forøge deres Hengivenhed for sig og sin Æt, er hvad man af en Mand med hans Statsklogskab maatte vente; og det er derfor aldeles i sin Orden, at han maaskee i højere Grad end hans Forgængere har søgt at knytte Væringerne til sig ved Gavmildhed og Æresbeviisninger. Og saaledes medførte vistnok hine, fra Levanten tilbagevendende Nordmænds Udsagn om det herlige Liv ved hans Hof bogstavelig Sandhed, om de just ikke indeholdt noget andet, end hvad der allerede tilforn var en bekjendt Sag i Norden.
Til det Korstog, der nu skulde udgaa fra Norge, gjorde Sigurd og Eystein Udrustninger i stor Maalestok, og med betydelige Omkostninger. Men, fortæller Sagaen, „førend Sigurd opnaaede at kunne vælge saa udsøgte Folk til dette Tog, som han vilde, maatte han og hans Brødre i mangt og meget vinde Indbyggernes og den hele Almues Venskab, og da afskaffede Brødrene mange Tyngsler, Byrder og haarde Paalæg, som Konger og Jarler før havde lagt paa Folket, og forvandlede saaledes Trældom til Frihed, hvorved de skaffede sig stor Vennesælhed af hele Almuen“[2]. De Byrder, fra hvilke de befriede Folket, vare, som man af den ældre Frostathingslov kan see, netop Sven Alfivessøns forhadte Paalæg, for hvilke Thrønderne under Haakon Magnussøns Regjering en kort Stund havde været befriede, men som Magnus Barfod atter havde indført[3]. De Retterbøder, heder det i Frostathingsloven, som Kongerne Sigurd, Eystein og Olaf gave alle Lagnauterne (d. e. alle dem, der hørte til Frostathingsforeningen i Almindelighed) er først og fremst Fritagelse for alle
- ↑ Anna Komnena, II. 10—12, Side 62—68.
- ↑ Morkinskinna, fol. 25. a. Jvfr. Ágrip Cap. 45.
- ↑ I Hryggjarstykke og hos Snorre, hvor denne Afskaffelse af hine Paalæg omtales senere (Cap. 18) uden at sættes i Forbindelse med Korstoget, nævnes udtrykkeligt Sven Alfivessøns Indretninger, som de der bleve ophævede. Om alt dette, og Paalæggenes Betydning især for Thrøndelagen, se for øvrigt ovenfor, S. 470, 489, jvfr. I. 2, S. 852.
