Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/586

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
568
Eyſtein, Sigurd og Olaf Magnusſønner.

forkaſtede det, bleve Væringerne og nogle andre paalidelige Tropper opſtillede kampfærdige i Gaderne; men Patriarchen overtalte dog Kejſeren til frivilligt at fraſige ſig Tronen, og derved blev Krigen forebygget. Alexius beſteg Tronen ſom retmæsſig Kejſer, og Væringerne kunde ſaaledes nu, uden at ſvige deres Løfte, paa ham overføre den Troſkab, de hidtil havde viiſt hans Formand[1]. At Alexius efter ſaadanne Erfaringer om Væringernes Paalidelighed og ubrødelige Troſkab indſaa Vigtigheden af at vedligeholde, og om muligt forøge deres Hengivenhed for ſig og ſin Æt, er hvad man af en Mand med hans Statsklogſkab maatte vente; og det er derfor aldeles i ſin Orden, at han maaſkee i højere Grad end hans Forgængere har ſøgt at knytte Væringerne til ſig ved Gavmildhed og Æresbeviisninger. Og ſaaledes medførte viſtnok hine, fra Levanten tilbagevendende Nordmænds Udſagn om det herlige Liv ved hans Hof bogſtavelig Sandhed, om de juſt ikke indeholdt noget andet, end hvad der allerede tilforn var en bekjendt Sag i Norden.

51. Ophævelſen af Sven Alfivesſøns Paalæg.


Til det Korstog, der nu ſkulde udgaa fra Norge, gjorde Sigurd og Eyſtein Udruſtninger i ſtor Maaleſtok, og med betydelige Omkoſtninger. Men, fortæller Sagaen, „førend Sigurd opnaaede at kunne vælge ſaa udſøgte Folk til dette Tog, ſom han vilde, maatte han og hans Brødre i mangt og meget vinde Indbyggernes og den hele Almues Venſkab, og da afſkaffede Brødrene mange Tyngſler, Byrder og haarde Paalæg, ſom Konger og Jarler før havde lagt paa Folket, og forvandlede ſaaledes Trældom til Frihed, hvorved de ſkaffede ſig ſtor Venneſælhed af hele Almuen“[2]. De Byrder, fra hvilke de befriede Folket, vare, ſom man af den ældre Froſtathingslov kan ſee, netop Sven Alfivesſøns forhadte Paalæg, for hvilke Thrønderne under Haakon Magnusſøns Regjering en kort Stund havde været befriede, men ſom Magnus Barfod atter havde indført[3]. De Retterbøder, heder det i Froſtathingsloven, ſom Kongerne Sigurd, Eyſtein og Olaf gave alle Lagnauterne (d. e. alle dem, der hørte til Froſtathingsforeningen i Almindelighed) er førſt og fremſt Fritagelſe for alle

  1. Anna Komnena, II. 10—12, Side 62—68.
  2. Morkinſkinna, fol. 25. a. Jvfr. Ágrip Cap. 45.
  3. I Hryggjarſtykke og hos Snorre, hvor denne Afſkaffelſe af hine Paalæg omtales ſenere (Cap. 18) uden at ſættes i Forbindelſe med Korstoget, nævnes udtrykkeligt Sven Alfivesſøns Indretninger, ſom de der bleve ophævede. Om alt dette, og Paalæggenes Betydning iſær for Thrøndelagen, ſe for øvrigt ovenfor, S. 470, 489, jvfr. I. 2, S. 852.