Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/578

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
560
Eystein, Sigurd og Olaf Magnussønner.

vi nedenfor komme til at handle nærmere. Thoras rette Herkomst var da endnu ubekjendt, og kom først senere for Dagen[1].

Magnus var, som vi have seet, selv Skald, og flere af hans Vers ere opbevarede i Sagaerne. Hans Bedrifter ere besungne i Draaper: af de islandske Skalde Gift Illugessøn, om hvilken der allerede ovenfor er handlet. Thorkell Hamarskald og Bjørn den krepphendte. Vers af disse Draaber anføres hyppigt i Sagaen til Bekræftelse paa Beretningens Troværdighed.

49. Eystein, Sigurd og Olaf Magnussønner Konger i Norge. Haakon og Magnus Jarler paa Orknøerne.


Da Sigurd Magnussøn var kommen hjem til Norge med Flaaden fra Vesterhavet, bleve han og hans Brødre strax tagne til Konger, skjønt Eystein kun var 14, Sigurd 13 og Olaf kun tre Aar gammel[2]. Sigurd fik, som Sagaerne udtrykke sig, den østre Deel af Landet at raade over baade med Hensyn til Vejtsler (Krongods-Indtægter) og Skatter; Eystein fik Throndhjem og den øvrige nordre Deel; man skulde heraf slutte, at Olaf fik den midtre Deel eller Gulathingsloven;imidlertid er dette ingenlunde afgjort, og der er endog sterk Formodning for, at han har faaet Oplandene eller en Deel deraf, siden vi efter hans Død, da hans Brødre havde deelt hans Part imellem sig, finde dem en Vinter begge tilsammen paa Oplandene, hvor de toge Vejtsler hver for sig, og hver havde sine Kongsgaarde, som dog laa ganske nær ved hinanden[3]. Da Olaf ved Tronbestigelsen endnu var et Barn, paatoge hans Brødre sig indtil videre Bestyrelsen af hans Trediedeel, og havde tillige Opsigt over ham selv. Denne Deling af Riget er den tredie, eller, naar vi regne den kortvarige Fællesregjering af Magnus Barfod og Haakon Thoresfostre, den fjerde, som fandt Sted siden Olaf den helliges Tid; og det var første Gang, at Riget var deelt mellem trende Konger. Delingen synes dog mere at have vedkommet Indtægterne, end Regjeringen selv. Uagtet det vistnok laa i Sagens Natur, at enhver Konge helst og oftest opholdt sig der, hvor hans Gaarde

  1. Sturlungasaga, II. 1. jvfr. Jon Loftssøns Enkomiast, Fornm. Sögur X. 432.
  2. Hryggjarstykke, Hrokkinskinna og Snorre omtale Olaf som 4 eller 5 Aar gammel; Morkinskinna og Fagrskinna derimod som treaarig, hvilket er rigtigere, siden hun ved sin Død, der indtraf 12 Aar efter Tronbestigelsen, siges at være 15aarig, og det af de selvsamme, der ved Tronbestigelsen kalde ham fire- eller femaarig.
  3. Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 26, Snorre Cap. 24.