Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/577

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
559
Magnus’s Børn.

Ved den nordre Dør af Mariekirken i Nidaros var der i Stenen indgravet tre Kors, ſom betegnede hvor højt enhver af dem kunde naa at kysſe. Det øverſte var Haralds og det laveſte Magnus’s; Olaf Kyrres var midt imellem begge[1]. Ogſaa den anglo-nordmanniſke Forfatter Ordrik vidner om Magnus, at han var ſterk og ſmuk, kjek, gavmild, behændig, redelig og ærlig[2].

Magnus havde, ſom ovenfor nævnt, været forlovet, eller ſom Ordrik vil vide, endog gift med Muirkertachs Datter Lafracot, hvilken Forbindelſe dog ej var af Varighed; han havde ligeledes, ſom man maa formode, været forlovet med Kong Mælkolms Datter Mathilde, og egtede endelig, Aaret før ſit ſidſte Tog til Irland, Margrete af Sverige, med hvilken han dog ikke havde Børn. Derimod efterlod han flere Børn, ſom han havde haft med andre Kvinder udenfor Egteſkab. De to ældſte Sønner, Eyſtein og Sigurd, havde han allerede faaet før ſin Faders Død; Eyſtein var nemlig fød 1088 eller 1089, og Sigurd 1089 eller 1090, hiin af en Kvinde af ringe Stand, hvis Navn ej anføres, denne af en Kvinde, ved Navn Thora. Den tredie Søn, Olaf, var fød henved 1100; hans Moder var Sigrid, en Datter af den ovenfor omtalte anſeede Thrønder, Saxe i Vik[3]. Foruden disſe, fremſtode længe efter hans Død to andre, der ligeledes paaſtode at være hans Sønner, nemlig Gilchriſt, eller, ſom han ſiden kaldtes Harald Gille, der kom fra Irland, og maaſkee kan have været Frugten af den Kjærlighedsforſtaaelſe i Dublin, ſom Magnus ſynes at antyde i ſit ſidſte Vers, og Sigurd, ſiden kaldet Slembidjaakn, hvis Moder Thora var en Syſter af Olafs Moder, og Datter af Saxe i Vik; hans Herkomſt blev almindeligviis betvivlet, og hans Optræden ſom Magnus’s Søn bragte ham omſider Døden, medens Gilchriſt derimod var heldigere, da han opnaaede at blive Konge. Magnus havde to Døtre, Ragnhild og Thora. Den førſte blev ſiden gift med Harald Keſja, en Søn af Danekongen Erik Ejegod; den ſidſte blev gift med den islandſke Preſt Loft, en Søn af den mægtige, lærde og af Litteraturen ſaa højt fortjente Sæmund Sigfusſøn den frode, om hvilken

  1. Magnus Barfods Saga Cap. 32, Snorre Cap. 18; Fagrſkinna Cap. 221.
  2. Ordrik, S. 767. Hans Ord lyde ſaaledes: Rex Magnus erat corpore, fortis et formosus, audax et largus, agilis et probus, et multà honestate conspicuus.
  3. Magnus Barfods Saga Cap. 32, Snorre Cap. 18; Morkinſkinna fol. 27 b. Fagrſkinna Cap. 241. Det er allerede ovenfor (S. 512) omtalt, hvorledes Ordrik (S. 767) viſtnok med Urette, ſiger at Eyſtein og Olaf vare fødde i lovligt Egteſkab, men at Sigurds Moder var en fangen engelſk Dame af høj Stand, og at han opfoſtredes af Thore „Ingheriæ filius“.