Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/571

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
993
Nordmændene svegne.

digheder maatte deres Ærende være Ulsterboerne højst forhadt, og i deres Øjne været betragtet som en Plyndring. Dette forklarer noksom de ulsterske Annalers Udsagn, at Magnus blev overfalden og dræbt af Ulsterboerne paa et Plyndringstog. Men man kan dog neppe antage, at Ulsterboerne have foretaget sig en Handling af den Betydenhed, som at overfalde den norske Konge, for, om muligt, at dræbe ham med hele hans Hær, uden Muirkertachs aabenbare eller hemmelige Befaling, eller i det mindste med hans Samtykke. Ja om end ingen Befaling, intet Samtykke var givet, og Ulsterboerne alene handlede efter egen Tilskyndelse, for at tage deres røvede Kvæg tilbage og hevne sig paa Nordmændene, burde dette dog have været forudseet af Muirkertach, som derfor vistnok med Flid har undladt at sende Magnus den uundværlige Proviant, og derved sat ham i den Nødvendighed, at tage sig selv til Rette og saaledes fremkalde de forbitrede Indbyggeres Hevn. Ordrik fortæller udtrykkeligt, „at enkelte glattungede og veltalende Mænd blandt Irerne svigagtigt kom til Magnus, skuffede ham med falske Løfter, og overtalte ham til, alene med faa Folk at forlade Skibene for at besee Provindsen og modtage dens Overgivelse, saa at han, stolende paa deres troløse Ord, fulgte sine Forførere to Mile op i Landet, hvor en uhyre Mængde Fiender laa i Baghold og bred frem fra deres Skjul“[1]. Kom nu end Magnus ikke ligefrem for at modtage Indbyggernes Hylding, saa var det dog hans Hensigt at modtage og inddrive Rekvisitioner, som Muirkertach ikke havde kunnet love ham, uden derved tilsyneladende at erkjende hans Overlegenhed og Ret til at forlange dem, og det er derfor let at forstaa, hvorledes Ordrik, om han end borte den hele Begivenhed i det væsentlige fortælle saaledes, som den forefindes i vore Sagaer, dog har kunnet opfatte og gjengive den paa den nys antydede Maade[2]. Det bliver altsaa dog nok temmelig vist, at der virkelig har været lagt en Plan til hans Undergang, og at han er bleven forlokket ved forræderske Løfter.

  1. Ordriks Ord (S. 812) tyde saaredes i Originalen: „Denique quidam faceti et eloquentes ad eum in dolo venerunt, et frivolis sponsionibus eundem deceperunt, et de navibus egredi ut provinciam viseret atque ad subjectionem sui reciperet, cum paucis pervaserunt. Ille vere perfidis male credulus, ferratos in litore cuneos reliquit et usque ad duo milliaria seductores secutus perniciem suam quæsivit. Ibi enim ingentes inimicorum catervas latitantes invenit, quibus de latebris prosilientibus, audax Northvigena fugere dedignatus proeliari fortiter coepit“.
  2. Den Manske Krønikes Forfatter viser sig her aldeles unøjagtig; den lader nemlig Magnus blive overfalden og dræbt paa et Rekognosceringstog, som han strax ved sin Ankomst til Irland foretog op i Landet fra Skibene. For øvrigt siger den, at han ved denne Lejlighed kun medbragte 16 Skibe. Maaskee han heller ikke har haft flere med sig til Irland, siden Forliget med Muirkertach allerede før hans Ankomst var afsluttet, men har ladet de øvrige blive tilbage ved Man.