Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/570

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
552
Magnus Olafsſøn (Barfod).

og Solſkin: Vejen gik tildeels paa Stumper, over Myrer og Sumpe, omringede af Kratſkov. Endelig kom de ud af Kratſkoven og op paa en Bakke, hvorfra de havde en vid Udſigt. Her ſaa de i det Fjerne en Støvſky, ſom nærmede ſig. Nogle meente, at det var en fiendtlig Hær, andre, at det kun var deres egne Kammerater med det længe forventede Kvæg. Imidlertid ſtandſede de, og Stallaren Eyvind Alboge bad Kongen at ſee ſig for og tænke paa Raad. Kongen befalede ſtrax,at man ſkulde ſtille ſig i Slagorden for at være belavet paa Ufred. Da Støvſkyen kom nærmere, ſaa man dog, at det kun var Mændene med Kvæget, og vendte ſtrax om for at gaa tilbage til Skibene. Dette var omtrent ved Middagstid. Men, da de kom til de nys omtalte Myrer, og kun langſomt bevægede ſig frem paa Klopperne, der laa over de ſommeſteds meget dybe Sumpe, brød med eet en Mængde fuldt væbnede Irer frem fra alle Kanter af Krattet, angrebe Nordmændene og afſkare dem Tilbagetoget. Saaledes lyder i det væſentlige Sagaernes Beretning om Magnus’s ſidſte Tog op i Landet og om Maaden, hvorpaa han blev overfalden. Herved maa dog merkes, at medens de yngre Sagabearbejdelſer lade ham ſende ſine Mænd heelt til Kong Muirkertach for at paaſkynde Afſendelſen af Kvæget, og de ſiden udtrykkeligt tilføje, at det Kvæg, Mændene endelig bragte med ſig, var afſendt fra Muirkertach, „der holdt alle ſine Løfter til Kong Magnus“, findes ingen ſaadan Tilføjelſe i den ældſte Sagabearbejdelſe, der kun fortæller Sagen ſaaledes ſom ovenfor er meddeelt, uden at man kan ſee, om Kvæget virkelig var ſendt fra Muirkertach, eller om Nordmændene ſelv havde hjulpet ſig tilrette ved Plyndring. Det ſidſte bliver det rimeligſte, naar man overvejer den ſtore Afſtand mellem Kyſten af Dvina, hvor Magnus nu laa, og Kinkora i Nord-Munſter, hvor Muirkertach boede. Heller ikke bar det vel nogenſinde været Meningen, at Muirkertach ſkulde ſende hiint Kvæg lige fra ſit Hjem, men alene at han ſkulde give Ulſterboerne, der paa denne Tid ſtode under hans Herredømme[1], den Befaling, til beſtemt Tid at fremſkaffe Kvæget. Det bliver derfor rimeligt, at Magnus har afſendt hine Mænd, hvis Antal neppe kan have været ſaa ubetydeligt, for at paaſkynde Afleverelſen, og, om denne ikke ſkede med det Gode, da at bruge Truſler, eller endog ligefrem tage med Magt, hvad der behøvedes; under alle Omſtæn-

    har det. Thi Bartholomæusmesſedagen faldt i 1103 paa en Løverdag. Morkinſkinna lader Magnus tiltræde Toget op i Landet allerede Mesſeaftenen den 23de; det er dog kun nogle faa Timers Forſkjel. Magnus’s Dødsdag angives i Nekrologier til 24de Auguſt.

  1. Det er ſtrax ovenfor viiſt, hvorledes Muirkertachs Tog i Juli 1103 ſkede for at komme Ulſterboerne til Hjelp; i Aaret 1101, da han ſtormede Donalds Borg, tog han og, ſom det heder, Giſler af Ulſter, d. e. underlagde ſig Provinſen.