og Solskin: Vejen gik tildeels paa Stumper, over Myrer og Sumpe, omringede af Kratskov. Endelig kom de ud af Kratskoven og op paa en Bakke, hvorfra de havde en vid Udsigt. Her saa de i det Fjerne en Støvsky, som nærmede sig. Nogle meente, at det var en fiendtlig Hær, andre, at det kun var deres egne Kammerater med det længe forventede Kvæg. Imidlertid standsede de, og Stallaren Eyvind Alboge bad Kongen at see sig for og tænke paa Raad. Kongen befalede strax,at man skulde stille sig i Slagorden for at være belavet paa Ufred. Da Støvskyen kom nærmere, saa man dog, at det kun var Mændene med Kvæget, og vendte strax om for at gaa tilbage til Skibene. Dette var omtrent ved Middagstid. Men, da de kom til de nys omtalte Myrer, og kun langsomt bevægede sig frem paa Klopperne, der laa over de sommesteds meget dybe Sumpe, brød med eet en Mængde fuldt væbnede Irer frem fra alle Kanter af Krattet, angrebe Nordmændene og afskare dem Tilbagetoget. Saaledes lyder i det væsentlige Sagaernes Beretning om Magnus’s sidste Tog op i Landet og om Maaden, hvorpaa han blev overfalden. Herved maa dog merkes, at medens de yngre Sagabearbejdelser lade ham sende sine Mænd heelt til Kong Muirkertach for at paaskynde Afsendelsen af Kvæget, og de siden udtrykkeligt tilføje, at det Kvæg, Mændene endelig bragte med sig, var afsendt fra Muirkertach, „der holdt alle sine Løfter til Kong Magnus“, findes ingen saadan Tilføjelse i den ældste Sagabearbejdelse, der kun fortæller Sagen saaledes som ovenfor er meddeelt, uden at man kan see, om Kvæget virkelig var sendt fra Muirkertach, eller om Nordmændene selv havde hjulpet sig tilrette ved Plyndring. Det sidste bliver det rimeligste, naar man overvejer den store Afstand mellem Kysten af Dvina, hvor Magnus nu laa, og Kinkora i Nord-Munster, hvor Muirkertach boede. Heller ikke bar det vel nogensinde været Meningen, at Muirkertach skulde sende hiint Kvæg lige fra sit Hjem, men alene at han skulde give Ulsterboerne, der paa denne Tid stode under hans Herredømme[1], den Befaling, til bestemt Tid at fremskaffe Kvæget. Det bliver derfor rimeligt, at Magnus har afsendt hine Mænd, hvis Antal neppe kan have været saa ubetydeligt, for at paaskynde Afleverelsen, og, om denne ikke skede med det Gode, da at bruge Trusler, eller endog ligefrem tage med Magt, hvad der behøvedes; under alle Omstæn-
- ↑ Det er strax ovenfor viist, hvorledes Muirkertachs Tog i Juli 1103 skede for at komme Ulsterboerne til Hjelp; i Aaret 1101, da han stormede Donalds Borg, tog han og, som det heder, Gisler af Ulster, d. e. underlagde sig Provinsen.
har det. Thi Bartholomæusmessedagen faldt i 1103 paa en Løverdag. Morkinskinna lader Magnus tiltræde Toget op i Landet allerede Messeaftenen den 23de; det er dog kun nogle faa Timers Forskjel. Magnus’s Dødsdag angives i Nekrologier til 24de August.
