Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/568

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
550
Magnus Olafsſøn (Barfod).

guſt, 8 Dage efter deres Ankomſt did[1]. Men Enden blev dog, at de lede et ſtort Nederlag, og at en Mængde af dem bleve dræbte. Blandt de Faldne nævnes, foruden Kongen af Leinſter, ved Navn Muirkertach Mac Gillamoholmagh, og mange andre irſke Stormænd, ogſaa en Mængde af „de Fremmede“ fra Dublin, af hvilke tre Mænd ſærſkilt navngives, nemlig Thorſtein Eriksſøn, Paal Aamundsſøn, og „Beollan Armunn“[2]. Sejrherrerne vendte med Triumf tilbage, bringende med ſig et ſtort Bytte, hvoriblandt det kongelige Telt, Fanen og mange Koſtbarheder[3]. At Magnus var med paa dette Tog, eller, hvad der er rimeligſt, med ſin Flaade underſtøttede Muirkertach langs Kyſten, ſynes ſaa meget mere utvivlſomt, ſom „de Fremmede“ fra Dublin, med norſke Navne, altſaa vel enkelte af Nordmændene, udtrykkelig omtales blandt Deeltagerne, og Muirkertach desuden ikke i dette Aar gjorde andre Tog til Ulſter, hvori Magnus, ifølge Sagaernes udtrykkelige Udſagn, kunde deeltaget, end netop det her omtalte. Men da det er tydeligt nok at ſee, at dette Tog ganſke mislykkedes, bliver det følgelig aldeles urigtigt, naar vore Sagaer fortælle, at Magnus og Muirkertach tilſammen erobrede ſig et ſtort Stykke af Ulſter[4]. Hvad Magnus kunde ſiges at have underkaſtet ſig af Landet, var, ſom nys anført, Dublin med tilhørende Rige. Derimod er det øjenſynligt, at Nederlaget i Ulſter har ſvækket hans Magt ſaaledes, at han for det førſte har opgivet Tanken om at gjøre .flere Erobringstog, i det mindſte i dette Aar, der allerede var ſaa langt fremſkredet[5].

  1. Muirkertach havde ſaaledes tiltraadt Toget ſidſt i Juli.
  2. Disſe tre Mænd kaldes i de irſke Annaler „Thorstain mac Eric, Poll mac Amaind, Beollan armunn“. De to førſte Navns norſke Form gjenkjendes let; „Beollan“ derimod er vanſkeligere at beſtemme; man ſkulde ſnareſt gjette paa „Bolle“; Tilnavnet „armunn“ kunde næſten tages for „Aarmand“. Magnus Barfods Saga og Snorre lade Ulſtertoget foregaa allerede om Vaaren, men det er af de irſke Annaler tydeligt nok, at det ej tiltraadtes førend i Juli Maaned. Og tidligere kunde heller ikke den mellem Muirkertach og Donald ſluttede Stilſtand være udløben, ſe ovenfor. Imidlertid maa Magnus have befæſtet ſit Herredømme i Dublin, og vedblevet med at anlægge Borge.
  3. Ulſter-Annalerne, de fire Meſtres Annaler.
  4. „Han og Muirkertach holdt mange Slag i Ulſter, og vandt en ſtor Deel deraf“, heder det i Magnus Barfods Saga Cap. 25. Morkinſkinna ſiger „at Magnus foor vide om Ulſter og underkaſtede ſig Landet“; Fagrſkinna (Cap. 239), „at han herjede i Ulſter, vandt en ſtor Deel af Landet og tog Giſler derfra“. Hvad Giſlerne angaar, da kan det nok have ſin Rigtighed, iſær hvis han drog til Søs, medens Muirkertach drog til Lands, men derfor kan han dog ikke ſiges ganſke at have underlagt ſig Landet.
  5. Det var, ſom vi have ſeet, efter den 7de Auguſt. Da Magnus faldt den 24de, bliver det øjenſynligt at Nederlaget den 7de har tvunget ham til at tænke paa Hjemrejſen.