og en stor Deel af det tilliggende Landskab[1]. Men da de irske Annaler ikke omtale et eneste Krigsforetagende paa Øen selv i Aaret 1102 efter Magnus’s Ankomst, og da Muirkertach desuden allerede var i Besiddelse af Dublin siden 1094, i hvilket Aar han erobrede Staden og Gudrød Meranaghs Besiddelser i Leinster, endog, som det synes, ved Magnus’s Hjelp[2], er det aabenbart, at Sagabearbejderne her netop have haft denne Begivenhed under Magnus’s første Vesterhavstog for Øje, og forvexlet den med den fredelige Afstaaelse af Dublin med Distrikt, som upaatvivlelig udgjorde en af Hovedbetingelserne for Traktaten mellem Muirkertach og Magnus. Denne har vistnok ved sin Ankomst strax faaet Staden overgiven i sin Vold, og ej alene besat den med sine Folk, men paa sin sædvanlige Viis ogsaa opført Borge og lagt Besætninger andensteds rundt om i hele Landskabet, for først og fremst at sikre sig denne norske Hovedbesiddelse[3]. For øvrigt
- ↑ „De vandt begge tilsammen meget af Dublin og Dublinshire“. Magnus Barfods Saga Cap. 34, Snorre Cap. 25. Morkinskinna fol. 24. a. b. saa vel som Fagrskinna tale temmelig vidtløftigt om Dublins Indtagelse (om Høsten, tillægger Fagrskinna) uden dog at nævne Muirkertach. Magnus, heder det i Morkinskinna, sagde til sine Mænd: „I vide, at vi have gjort flere Tog vester til disse Lande (et merkeligt Udsagn, der middelbart bekræfter, hvad ovenfor er anført, at han allerede i 1093—94 hjemsøgte Irland); men at vi nu have et langt større Foretagende for os end før, da dette Land er saa rigt; sejre vi over Irerne, ville vi saaledes vente et herligt Bytte; især er denne Borg saare rig( Da svarede, heder det, Sigurd Sigurdssøn (maaskee den vise S. af Hvitastein,): „vi ville Alle gjerne udrette noget til eders Hæder, men tvivle meget, om I her ville vinde nogen Ære, da Landet er sterkt befolket og Indbyggerne svigagtige; saaledes gik det med eders Frænde Kong Harald, at Landet først blev ham overgivet, men han selv dog siden svegen. Det bedste havde derfor været, om I havde siddet roligt hjemme i eders Rige“. Kongen svarede da, at man maatte udføre hvad der engang var begyndt, og at man nok vilde have Fremgang, naar man kun viste Mod og Dygtighed. Borgen blev, siges der, omsider vunden, skjønt med mange Kneb.
- ↑ Se ovenfor S. 479.
- ↑ At Morkinskinna virkelig forvexler dette Tog med et tidligere, sees deraf, at den blandt de Mænd, der fulgte med Kongen, nævner Agmund Skoftessøn; imidlertid er det ikke saa urimeligt, enten at en Samtale, som den oven ane førte, kunde have været holdt mellem Magnus og en af hans Mænd ved Belejringen af en anden Borg under Toget Hos, eller at Magnus ikke aldeles uden Kamp fik hele Dublinsdistriktet med tilhørende Borge i sin Bold; men Belejringen af Dublin selv tilhører dog aabenbart 1094. At Magnus virkelig fik et Stykke af Irland, (der ej kan have været andet end Dublin m. m.) og sikrede sig det ved Befæstninger, sees saavel af Thjodrek Cap. 32, hvor der staar at han underkastede sig en Deel af-Den, som af Roger Hoveden (Savile S. 599) og Ordriks ovenfor anførte Udsagn, at Magnus indsatte coloni (hvilket her maa betegne Besætninger af Krigere) og byggede Borge og Byer i Landet, ligesom og Morkinskinnas og Fagrskinnas Beretning om, at han efterlod Besætning i Dublin, vidner om det samme. Derhos anføre Kongesagaerne et Vers af Magnus, kvædet under Slaget 1103, kort før hans Fald, hvoraf
