Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/565

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
547
Forlig mellem Magnus og Muirkertach.

Dette udelukker imidlertid ikke Rimeligheden af at han kan have fort et falſkt Spil med Henſyn til Magnus, og navnligen ſynes man at maatte tro, at han har gjort ham det ſamme falſke Løfte for Sigurds Vedkommende, ſom han tidligere ſynes at have foreſpejlet Arnulf, nemlig at Giftermaalet med Datteren ogſaa ſkulde medføre Retten til at vorde hans Efterfølger paa Irlands Trone. Over alle disſe Forhandlinger hviler der ellers et ſaadant Mørke, og Beretningerne om dem ere ſaa mangelagtige, at man med Henſyn til deres nærmere Indhold alene kan tage ſin Tilflugt til Gisninger, der væſentligſt grunde ſig paa de efterfølgende Begivenheder; Forliget bekræftedes med Giſler, ſom begge Konger gjenſidigt ſtillede hinanden. Formanden for de Giſler, ſom Magnus ſendte til Muirkertach, var Skalden Giſl Illugesſøn; de ſkulle have fundet en god Modtagelſe og Behandling hos ham[1].

Da den oprørſke Jarl, Robert af Beleſme, hørte at dette Forlig var kommet i Stand, haabede han ſtrax at kunne faa Underſtøttelſe af Magnus, og ſendte Bud til ham med Anmodning derom; men Magnus vilde ikke indlade ſig herpaa[2], og Robert, ſom nu belejredes i Shrewsbury efter at have miſtet alle ſine øvrige Borge, og ingen yderligere Udvej øjnede, overgav ſig imod Løftet om at han og hans Brødre Arnulf og Roger maatte beholde Livet og uhindret forlade Landet[3]. Robert drog over til ſine Beſiddelſer i Maine; Arnulf opholdt ſig endnu, ſom vi have ſeet, hos Muirkertach, og har vel nu været ham mere til Byrde end til Nytte: en Omſtændighed, der heel vel forklarer Muirkertachs ſenere Opførſel imod ham. Imidlertid drog Magnus over til Irland, hvor han, paa Grund af Forbundet, blev venſkabeligt modtagen af Muirkertach. Vore Sagaer fortælle, at han ſtrax i Forening med Muirkertach indtog Dublin

    vore Sagaer ſom de irſke Annaler ſynes ene at give Ulſterboerne Skylden for Magnus’s Drab.

  1. Den utrykte Jon Agmundsſøns Saga. Denne meddeler herom følgende mærkelige Anekdote: i Følge med Giſlerne var en Nordmand, ſom ſagde at han kunde tale godt irſk og bed ſig til at hilſe Kongen i de øvriges Navn. Giſl tillod ham det, og han ſagde da: male diarik; men dette betyder paa vort Sprog „forbandet være du, Konge“. Da tog en af Kongens (d. e. Magnus,) Mænd Ordet, og ſagde: „Herre, denne Mand er kun Nordmandenes Træl“; hvortil Muirkertach ſvarede: algeira ragall, hvilket betyder paa vort Sprog: „den mørke Gaade er vanſkelig at kjende“ (úkunnug er myrkgáta). Disſe irſke Sprogprøver ere vel, ſom man maa formode, heel forvanſkede af ukyndige Afſkrivere, dog gjenkjendes tydeligt i den førſte, der vel retteſt burde ſkrives maledia rik Ordene mailleachd (udtalt omtr. maillehd ɔ: Forbandelſe og righ ɔ: Konge.
  2. De væliſke Krøniker hos Caradoc.
  3. Caradoc, l. c. Ordrik, S 808, 809; Chron. Sax., Florents, ved 1102.