Øen, tydeligt aabenbarer sig, maa man formode, at Muirkertach denne Gang deels i Almindelighed har maattet anerkjende Magnus som sin Lensherre, deels særskilt har forpligtet sig til at overlade ham Dublin med tilhørende Distrikt, hvilket, lige saa vel som Man, hørte til de ældre norske Besiddelser paa den Kant, og desuden endog havde været forenet med Riget i Man, indtil Muirkertach fik Gudrød Meranagh fordreven. Derhos maa Muirkertach nu, som tidligere, have frasagt sig alle Fordringer paa Man og Syderøerne, og fremdeles, som før, have knyttet alle Indrømmelser og Afstaaelser til sin Datters Haand, saaledes at Afkaldet skede til Fordeel for den Mand, hun egtede. Første Gang, da Magnus fæstede Lafracot, var det ham selv, til hvem Afstaaelsen skede; og da Muirkertach desuagtet senere befattede sig med de Manske Anliggender, som om ingen Afstaaelse havde fundet Sted, var det ogsaa i sin Orden, at Forbindelsen hævedes. Denne Gang var det derimod Magnus’s Søn Sigurd, til hvis Fordeel Overdragelsen nu tilsyneladende fandt Sted, og denne Overdragelse var vel ogsaa den egentlige Aarsag til, at Magnus, sandsynligviis paa Bryllupsdagen, gav sin Søn Kongenavn. Den oftere nævnte anglo-nordmanniske Skribent Ordrik omtaler Muirkertachs Ferd, som om han hverken meente det oprigtigt med Arnulf eller med Magnus, men pønsede paa, ved given Lejlighed at svige dem begge[1]. Det er ogsaa, som det nedenfor vil sees, temmelig sandsynligt at Muirkertach har næret saadanne Planer, især med Hensyn til Magnus, der maa have været ham en særdeles uvelkommen Gjest, ligesom vi erfare, at han virkelig opførte sig svigagtigt mod Arnulf; men vore Sagaer hentyde dog ikke ligefrem paa noget Forræderi. Af disse, sammenholdte med de irske Annaler, sees det derimod, at Muirkertach har søgt at drage Nytte af Magnus’s Nærværelse, for ved hans Hjelp at kunne overvælde sin Modstander Donald, saa snart Fredsaaret var udløbet[2], og at Magnus maa have forbundet sig til at staa Muirkertach bi.
- ↑ Irenses igitur ei nimis inviderunt, et totis nisibuu infestare conati sunt, doloque seu vi pessumdare hostes machinati sunt … porro, congregati omnes (her sigtes til Samlingen i Dublin) formidabilem Magnum veriti sunt, nec proeliari cominus cum illo præsumserunt, sed de proditione nefaria in ipsum machinari studuerunt.
- ↑ Anderledes kan man nemlig ikke forklare enten vore Sagaers udtrykkelige Vidnesbyrd om Magnus’s og Muirkertachs Krigsforetagender i Forening, p eller de irske Annalers Beretninger om Muirkertachs Tog i 1103. Saavel
in Hiberniam introivit; ibique colonis callide constitutis, oppida et villas aliarum more gentium construi præcepit. Irenses igitur ei nimis inviderunt o. s. v (S. 812). Her er Spørgsmaalet, om Ordet ibique gaar paa Øerne eller paa Irland. Det sidste falder dog naturligst, især da Magnus’s Forsøg paa at kolonisere Øerne tidligere har været omtalt.
