Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/562

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
544
Magnus Olafsſøn (Barfod).

ſtaaelſer bleven overtalt til at gaa over til Kongen, og herjede nu Roberts Beſiddelſer med Ild og. Sverd. Arnulf var ilet over til Irland for at hente ſin Huſtru og bringe Undſætning fra ſin Svigerfader[1], men det var ſaa langt fra, at denne kunde ſkaffe nogen Hjelp til Veje, at han meget mere gjorde Regning paa Biſtand af Arnulf og hans Nordmanner mod Magnus. Under disſe Omſtændigheder var det ikke mere end rimeligt, at begge Medbejlere om Overmagten paa Øen, Muirkertach og Donald O’Lochlan, tænkte paa at ſlutte Fred med hinanden, for med fælles Kræfter at kunne gjøre de fremmede Erobrere Modſtand. Vi erfare ogſaa af de irſke Annaler, at den forhen nævnte Prælat Donald virkelig fik ſtiftet Forlig mellem dem, der ſkulde vare eet Aar, og ſelv tog de af dem begge ſtillede Giſler til ſig: men det viſer ſig af det følgende, at Forliget ej var oprigtig meent fra nogen af Siderne[2]. En irſk Hær, ſom man maa formode under Muirkertachs egen Anførſel, ſamlede ſig i Dublin, for at modſætte ſig Magnus, hvis Skibe allerede ſynes at have viiſt ſig paa den irſke Kyſt, maaſkee endog hiſt og her begyndt at herje[3]. Men det kom dog ikke til nogen. Fiendtligheder af Betydenhed. Der aabnedes Underhandlinger, ſent endte med en Fredsſlutning paa eet Aar, og et Giftermaal mellem Magnus’s Søn Sigurd og Muirkertachs Datter Biadmuin (Biadmynja). Hvilken af begge Parter begyndte disſe Underhandlinger, ſiges ingenſteds ret tydeligt. De irſke Annaler fortælle kun, at Muirkertach ſluttede Freden, og gav Magnus’s Søn Sigurd ſin Datter til Egte med mange Koſtbarheder og andre Gaver[4]. De væliſke Krøniker melde

  1. De væliſke Krøniker, hos Caradoc. Fra denne eller den ſtrax følgende Tid ſkriver ſig vel et Brev fra Muirkertach til Landfranks Efterfølger, den berømte Erkebiſkop Anshelm i Canterbury, hvori han takker ham for den Hjelp, han har ydet ham og hans Svigerſøn Arnulf (Anselmi epistolæ IV. 83.)
  2. Ulſter-Annalerne og de fire Meſtres Annaler. Hine omtale Forliget ſtrax efter, disſe ſtrax før Forliget med Magnus; men da man erfarer at Fiendtlighederne i det næſte Aar allerede begyndte ſidſt i Juli, og Forliget ſaaledes maa være udløbet lidt før, maa det og være ſluttet i det ſeneſte i Juli 1102, og til den Tid vare Underhandlingerne med Magnus endnu neppe begyndte.
  3. Der ſtaar i Magnus Barfods Saga Cap. 34, at han ſtrax herjede i Irland. Det er ej uſandſynligt at dette har ſkeet førend han endnu kom til Man, iſær ved Farten gjennem det ſmale Sund ved Kantire, hvor hans Skibe kom lige under den irſke Kyſt.
  4. Ulſter-Annalerne have: „Magnus, Konge af Lochlin, kom med en ſtor Flaade til Man, og der blev ſluttet Fred paa et Aar mellem ham og Irlands Mænd“. Inisſallens Annaler: „Muirkertach indgik Svogerſkab med Frankerne (d. e. Arnulf og Nordmannerne) og Lochlinerne (d. e. Magnus og Nordmændene)“. De fire Meſtres Annaler: „En irſk Har forſamlet i Athcliath (Dublin) for at modſætte ſig Magnus og de Fremmede fra Lochlin, der