Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/562

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
544
Magnus Olafssøn (Barfod).

staaelser bleven overtalt til at gaa over til Kongen, og herjede nu Roberts Besiddelser med Ild og. Sverd. Arnulf var ilet over til Irland for at hente sin Hustru og bringe Undsætning fra sin Svigerfader[1], men det var saa langt fra, at denne kunde skaffe nogen Hjelp til Veje, at han meget mere gjorde Regning paa Bistand af Arnulf og hans Nordmanner mod Magnus. Under disse Omstændigheder var det ikke mere end rimeligt, at begge Medbejlere om Overmagten paa Øen, Muirkertach og Donald O’Lochlan, tænkte paa at slutte Fred med hinanden, for med fælles Kræfter at kunne gjøre de fremmede Erobrere Modstand. Vi erfare ogsaa af de irske Annaler, at den forhen nævnte Prælat Donald virkelig fik stiftet Forlig mellem dem, der skulde vare eet Aar, og selv tog de af dem begge stillede Gisler til sig: men det viser sig af det følgende, at Forliget ej var oprigtig meent fra nogen af Siderne[2]. En irsk Hær, som man maa formode under Muirkertachs egen Anførsel, samlede sig i Dublin, for at modsætte sig Magnus, hvis Skibe allerede synes at have viist sig paa den irske Kyst, maaskee endog hist og her begyndt at herje[3]. Men det kom dog ikke til nogen. Fiendtligheder af Betydenhed. Der aabnedes Underhandlinger, sent endte med en Fredsslutning paa eet Aar, og et Giftermaal mellem Magnus’s Søn Sigurd og Muirkertachs Datter Biadmuin (Biadmynja). Hvilken af begge Parter begyndte disse Underhandlinger, siges ingensteds ret tydeligt. De irske Annaler fortælle kun, at Muirkertach sluttede Freden, og gav Magnus’s Søn Sigurd sin Datter til Egte med mange Kostbarheder og andre Gaver[4]. De væliske Krøniker melde

  1. De væliske Krøniker, hos Caradoc. Fra denne eller den strax følgende Tid skriver sig vel et Brev fra Muirkertach til Landfranks Efterfølger, den berømte Erkebiskop Anshelm i Canterbury, hvori han takker ham for den Hjelp, han har ydet ham og hans Svigersøn Arnulf (Anselmi epistolæ IV. 83.)
  2. Ulster-Annalerne og de fire Mestres Annaler. Hine omtale Forliget strax efter, disse strax før Forliget med Magnus; men da man erfarer at Fiendtlighederne i det næste Aar allerede begyndte sidst i Juli, og Forliget saaledes maa være udløbet lidt før, maa det og være sluttet i det seneste i Juli 1102, og til den Tid vare Underhandlingerne med Magnus endnu neppe begyndte.
  3. Der staar i Magnus Barfods Saga Cap. 34, at han strax herjede i Irland. Det er ej usandsynligt at dette har skeet førend han endnu kom til Man, især ved Farten gjennem det smale Sund ved Kantire, hvor hans Skibe kom lige under den irske Kyst.
  4. Ulster-Annalerne have: „Magnus, Konge af Lochlin, kom med en stor Flaade til Man, og der blev sluttet Fred paa et Aar mellem ham og Irlands Mænd“. Inissallens Annaler: „Muirkertach indgik Svogerskab med Frankerne (d. e. Arnulf og Nordmannerne) og Lochlinerne (d. e. Magnus og Nordmændene)“. De fire Mestres Annaler: „En irsk Har forsamlet i Athcliath (Dublin) for at modsætte sig Magnus og de Fremmede fra Lochlin, der