Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/56

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
38
Magnus den gode.

Thorſtein for Landøreafgiften, hvad hans egen Perſon angik, men derimod ej hans Ledſagere; hvad han dog forargede ſig meeſt over, var at han rejſte til Dublin uden hans Tilladelſe: og til Straf derfor, og andres Afſkrækkelſe fra at begaa lignende Overtrædelſer, ſkulde Thorſtein være utlæg. Dette afholdt dog ikke Thorſtein fra Sommeren efter at rejſe til Norge.[1] Han landede i Throndhjem, hvor Kongen paa den Tid ej ſynes at have været tilſtede. Thorſtein ſtolede maaſkee paa, at Ingen vilde udføre Fredløshedsdommen over ham, førend Kongen kom tilbage. Imidlertid vilde Thrønderne dog, af Frygt for Kongens Vrede, ikke have noget med ham eller hans at beſtille, og ſaaledes ſad han Dag efter Dag ene og forladt i ſit Herberge med ſine Mænd. Han havde medbragt nogle ypperlige Stodheſte; dem havde han gaaende i en Hage paa Ilevoldene, og plejede dagligt at ſee til dem. Imidlertid kom Einar Thambarſkelve og hans Søn Eindride til Byen, hvor de opholdt ſig nogen Tid. En Dag, da Einar gik om for at fornøje ſig, kom han ogſaa tid til Ilevoldene. Her fik han Øje paa Thorſteins Heſte, ſom ſtrax behagede ham meget; han betragtede dem længe og roſte dem ſærdeles. Idet han vilde gaa videre, kom Thorſtein til, hilſte ham, og ſpurgte om han fandt Heſtene ſmukke. Da Einar bejaede dette, ſagde Thorſtein at han vilde forære ham dem. Einar vægrede ſig ved at modtage Gaven. „Du har dog ellers, det veed jeg, modtaget Gaver af ſlige Mænd ſom mig“, ſagde Thorſtein. „Viſtnok“, ſvarede Einar, „men nu vover jeg det ej, da Kongen er dig ſaa vred“. „Jeg faar da finde mig deri“, ſagde Thorſtein, og dermed ſkiltes de fra hinanden. Men kort efter kom ogſaa Endride forat ſee paa Heſtene. Han roſte dem meget, ſagde at han aldrig havde ſeet ſmukkere Heſte, og ſpurgte

    det førſte Sted optræder Gjaldkeren ſom Politi-Embedsmand, idet han paa et Møde opfordres til at udlevere Karl; her, paa det ſidſte Sted, er han Skatte-Indkræver: man kan ſaaledes allerede heraf gjøre ſig en Foreſtilling om hans Emdedsfunktioner.

  1. I Magnus den godes Saga, Cap. 45, hvor denne lille Fortælling, der fuldkommen har Sandhedens Præg, meddeles, ſiges det ikke tydeligt, i hvilket klar denne Begivenhed foregik. Da den imidlertid fortælles efter Beretningen om Krigen med Sven, ſynes det ſom om det var Sagaſkriverens Mening, at den foregik i hine klar, da Krigen førtes, eller ſtrax efter. Men da Kongen i alle disſe Diar alene tilbragte to Vintre, 1042—45, og 1045—46 i Norge, kan der ſaaledes kun være Spørgsmaal om disſe; og da det derhos er tvivlſomt, hvor vidt han tilbragte den ſidſte Vinter i Throndhjem, bliver kun 1042 tilbage at gjette paa. I dette klar kunne Einar og Eindride vare dragne hjem lige fra Kongehelle, uden at følge Magnus over til Jylland og Slesvig; i ſaa Fald kunne de vare ankomne til Throndhjem nogle Uger for Magnus, der neppe kom førend henimod Juul. Og i hine Uger kunne de ſaaledes have truſſet Thorſtein, og Eindride have indbudt ham til ſig. [Wikikildens note: Det fremgår ikke av den trykte teksten nøyaktig hva denne fotnoten henviser til.]