Thorstein for Landøreafgiften, hvad hans egen Person angik, men derimod ej hans Ledsagere; hvad han dog forargede sig meest over, var at han rejste til Dublin uden hans Tilladelse: og til Straf derfor, og andres Afskrækkelse fra at begaa lignende Overtrædelser, skulde Thorstein være utlæg. Dette afholdt dog ikke Thorstein fra Sommeren efter at rejse til Norge.[1] Han landede i Throndhjem, hvor Kongen paa den Tid ej synes at have været tilstede. Thorstein stolede maaskee paa, at Ingen vilde udføre Fredløshedsdommen over ham, førend Kongen kom tilbage. Imidlertid vilde Thrønderne dog, af Frygt for Kongens Vrede, ikke have noget med ham eller hans at bestille, og saaledes sad han Dag efter Dag ene og forladt i sit Herberge med sine Mænd. Han havde medbragt nogle ypperlige Stodheste; dem havde han gaaende i en Hage paa Ilevoldene, og plejede dagligt at see til dem. Imidlertid kom Einar Thambarskelve og hans Søn Eindride til Byen, hvor de opholdt sig nogen Tid. En Dag, da Einar gik om for at fornøje sig, kom han ogsaa tid til Ilevoldene. Her fik han Øje paa Thorsteins Heste, som strax behagede ham meget; han betragtede dem længe og roste dem særdeles. Idet han vilde gaa videre, kom Thorstein til, hilste ham, og spurgte om han fandt Hestene smukke. Da Einar bejaede dette, sagde Thorstein at han vilde forære ham dem. Einar vægrede sig ved at modtage Gaven. „Du har dog ellers, det veed jeg, modtaget Gaver af slige Mænd som mig“, sagde Thorstein. „Vistnok“, svarede Einar, „men nu vover jeg det ej, da Kongen er dig saa vred“. „Jeg faar da finde mig deri“, sagde Thorstein, og dermed skiltes de fra hinanden. Men kort efter kom ogsaa Endride forat see paa Hestene. Han roste dem meget, sagde at han aldrig havde seet smukkere Heste, og spurgte
- ↑ I Magnus den godes Saga, Cap. 45, hvor denne lille Fortælling, der fuldkommen har Sandhedens Præg, meddeles, siges det ikke tydeligt, i hvilket klar denne Begivenhed foregik. Da den imidlertid fortælles efter Beretningen om Krigen med Sven, synes det som om det var Sagaskriverens Mening, at den foregik i hine klar, da Krigen førtes, eller strax efter. Men da Kongen i alle disse Diar alene tilbragte to Vintre, 1042—45, og 1045—46 i Norge, kan der saaledes kun være Spørgsmaal om disse; og da det derhos er tvivlsomt, hvor vidt han tilbragte den sidste Vinter i Throndhjem, bliver kun 1042 tilbage at gjette paa. I dette klar kunne Einar og Eindride vare dragne hjem lige fra Kongehelle, uden at følge Magnus over til Jylland og Slesvig; i saa Fald kunne de vare ankomne til Throndhjem nogle Uger for Magnus, der neppe kom førend henimod Juul. Og i hine Uger kunne de saaledes have trusset Thorstein, og Eindride have indbudt ham til sig. [Wikikildens note: Det fremgår ikke av den trykte teksten nøyaktig hva denne fotnoten henviser til.]
det første Sted optræder Gjaldkeren som Politi-Embedsmand, idet han paa et Møde opfordres til at udlevere Karl; her, paa det sidste Sted, er han Skatte-Indkræver: man kan saaledes allerede heraf gjøre sig en Forestilling om hans Emdedsfunktioner.
