Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/559

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
541
Irſke Forhold.


Magnus behøvede dog neppe nogen glimrende Beſkrivelſe over Irlands Herligheder for at faa Lyſt til at erobre Øen: dertil kjendte han og Nordmændene den allerede ſer godt. Men det var, ſom man tydeligt kan ſee, hans Plan at underkaſte ſig alle de Lande i Veſterhavet, ſom Nordmændene i ſin Tid havde beſat og hvor der endnu fandtes norſke Kolonier; derfor maatte Raden omſider ogſaa komme til Irland, om han end ikke havde haft ſærſkilt Grund til at hevne ſig paa den irſke Konge. Muirkertach havde imidlertid bekriget ſin Fiende Donald O’Lochlan med afvexlende Held. Prælaten Donald, St. Patriks Efterfølger, ſøgte vel at megle Fred imellem dem, men det lykkedes kun for en kort Tid. Kong Donald O’Lochlan udvidede ſin Magt ved at underkaſte ſig Ulſter og tage en Søn af Kongen til Fange (1100); ſamme Aar gjorde Muirkertach, underſtøttet af de dublinſke Nordmænds Flaade[1], et Tog mod Donalds Lande, men maatte vende tilbage med uforrettet Sag, og Flaaden blev dreven tilbage med ſtort Tab. Aaret efter var Muirkertach heldigere, da det lykkedes ham at erobre Donalds Kongeborg Ailich, og forſtyrre den til Hevn for hans egen Kongeborg Kinkoras Ødelæggelſe ved Donald, tretten Aar tidligere[2], ſamt derpaa at tvinge de af Donald nys undertvungne Indbyggere af Ulſter til at ſtille ham Giſler. Han gjorde ſiden et hurtigt Rundtog gjennem hele Irland, hvis Indbyggere overalt ſynes at have faldet ham til Fode[3]. Men Donald tabte ikke derved Modet; han befriede den fangne ulſterſke Kongeſøn, ſluttede, ved Prælaten Donalds Mellemkomſt, Forbund med ham, og optraadte atter ſom Muirkertachs farlige Fiende. Dette har maaſkee bidraget til at gjøre denne, ſkjønt ſaa kort Tid efter ſin ſtore Sejr, føjeligere til at efterkomme Magnus’s Fordringer. Imidlertid ſøgte han ogſaa at ſtyrke ſig ved mægtige Forbindelſer udenfor Irland. Sin Datter Lafracot, ſandſynligviis den ſamme, ſom tidligere havde været bortfæſtet til Kong Magnus, gav han den oven omtalte Arnulf af Montgomery eller Pembroke, Broder af den for Magnus’s Haand faldne Hugo af Shropſhire, til Egte[4]. Kort Tid i Forvejen havde Villjam Erobrerens yngſte Søn, Henrik den 1ſte, efter Broderen, Villjam den 2dens, pludſelige

    ene ſigtes til Forberedelſerne til hans Tog og Rygtet om hans Ankomſt, der ſiden efter i de 4 Meſtres Annaler udtrykkelig omtales ved 1102, medens de ulſterſke Annaler i dette Aar lade ham komme til Man, ej til Irland.

  1. Der ſtaar i de fire Meſtres Annaler „de Fremmedes (Gall) ſtore Flaade“; Ulſter-Annalerne have: .„Flaaden fra Dublin“.
  2. Se ovenfor S. 478.
  3. De fire Meſtres Annaler, ved 1101.
  4. Ordrik S. 808.