Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/535

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
517
Fegtningen i Angleſey-Sund.

ikke flere end 6 Skibe[1] til den væliſke Kyſt, og løb ind i Menai-Strædet eller Angleſey-Sund, ſnarere, ſom man maa antage, for at underſøge Forholdene og underhandle med Indbyggerne, end for ſtrax at begynde aabenbar Krig. Han lod derfor fæſte et rødt Skjold oppe ved Maſten, ſom Tegn paa at han nærmede ſig i fredelig Henſigt og ligeſom for at kjøbſlaa[2]. Men de nordmanniſke Krigere bleve desuagtet heel forfærdede ved at ſee de ſtore fremmede Skibe nærme ſig; der blev raabt til Vaaben, og en ſtor Hær ſamlede ſig under Anførſel af begge Jarler, for ved Vaabenmagt at hindre Magnus fra at lande. Der begyndte nu en heftig Kamp, ſom dog for det meſte blev fort med Skud- og Kaſte-Vaaben, da Nordmændene vare ombord paa Skibene, Nordmannerne ſtode paa Kyſten 3). Den fromme Magnus, Erlend Jarls Søn, var ombord paa Kongens Skib, da denne havde gjort ham til ſin Skutelſvend. Da Kampen begyndte, og de øvrige væbnede ſig, ſatte han ſig ganſke roligt ned i For-Rummet, uden at foretage ſig noget. Paa Kongens Spørgsmaal, hvad det ſkulde betyde, ſvarede han, at han havde intet udeſtaaende med de Mænd, mod hvilke man her ſkulde kæmpe, og at han derfor ej vilde deeltage i Striden. Kongen ſagde da, at hvis han ej torde ſlaas, ſkulde han gaa ned tinder Dækket og ikke ligge i Vejen for Folk, iſær da hans Troſkab nok ikke var at lide paa. Men Magnus tog en Pſalter, og blev ſiddende paa Dækket under hele Slaget, uden mindſte Dække mod Pile- og Skud-Regnen, idet han den hele Tid ſang Pſalmer. Han viſte ſaaledes, at det

  1. Saaledes Ordrik: „rubrum scutum, quod signum pacis erat, super malum navis erexit“. At det røde Skjold paa Maſten var Tegn paa den „Kjøbfred“, ſom ſkulde herſke mellem Indbyggerne i Landet og Beſætningen paa et nys ankommet Skib, ſaa længe den indbyrdes Handel ſtod paa, ſees af den gamle Bjarkø-Ret Cap. 173 (Norges gamle Love I. S. 335). Her ſtaar nemlig: „Alle de Pengebøder, der falde efter Sager, ſom opſtaa ombord, deles halvt mellem Styremanden og Kongen, undtagen Thegngjeld, der tilkommer Kongen alene paa det Sted, hvor de bryde ſin Saft fuldſtændigt, hvis denne Konge er chriſten — da nemlig Reidemændene ſkulle paatale alle Sager ved Bryggeſporden —, og de have et rødt Skjold oppe den hele Tid, da de ligge ved Land.
  2. Ordrik nævner ſom Stedet, i hvis Nærhed Kampen foregik, Klippen Dagannoth, hvor Hugo af Cheſters Statholder, Markgrev Robert af Rhuddlan, havde opført en Borg (S. 768 jvfr. 670).