Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/535

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
517
Fegtningen i Anglesey-Sund.

ikke flere end 6 Skibe[1] til den væliske Kyst, og løb ind i Menai-Strædet eller Anglesey-Sund, snarere, som man maa antage, for at undersøge Forholdene og underhandle med Indbyggerne, end for strax at begynde aabenbar Krig. Han lod derfor fæste et rødt Skjold oppe ved Masten, som Tegn paa at han nærmede sig i fredelig Hensigt og ligesom for at kjøbslaa[2]. Men de nordmanniske Krigere bleve desuagtet heel forfærdede ved at see de store fremmede Skibe nærme sig; der blev raabt til Vaaben, og en stor Hær samlede sig under Anførsel af begge Jarler, for ved Vaabenmagt at hindre Magnus fra at lande. Der begyndte nu en heftig Kamp, som dog for det meste blev fort med Skud- og Kaste-Vaaben, da Nordmændene vare ombord paa Skibene, Nordmannerne stode paa Kysten 3). Den fromme Magnus, Erlend Jarls Søn, var ombord paa Kongens Skib, da denne havde gjort ham til sin Skutelsvend. Da Kampen begyndte, og de øvrige væbnede sig, satte han sig ganske roligt ned i For-Rummet, uden at foretage sig noget. Paa Kongens Spørgsmaal, hvad det skulde betyde, svarede han, at han havde intet udestaaende med de Mænd, mod hvilke man her skulde kæmpe, og at han derfor ej vilde deeltage i Striden. Kongen sagde da, at hvis han ej torde slaas, skulde han gaa ned tinder Dækket og ikke ligge i Vejen for Folk, især da hans Troskab nok ikke var at lide paa. Men Magnus tog en Psalter, og blev siddende paa Dækket under hele Slaget, uden mindste Dække mod Pile- og Skud-Regnen, idet han den hele Tid sang Psalmer. Han viste saaledes, at det

  1. Saaledes Ordrik: „rubrum scutum, quod signum pacis erat, super malum navis erexit“. At det røde Skjold paa Masten var Tegn paa den „Kjøbfred“, som skulde herske mellem Indbyggerne i Landet og Besætningen paa et nys ankommet Skib, saa længe den indbyrdes Handel stod paa, sees af den gamle Bjarkø-Ret Cap. 173 (Norges gamle Love I. S. 335). Her staar nemlig: „Alle de Pengebøder, der falde efter Sager, som opstaa ombord, deles halvt mellem Styremanden og Kongen, undtagen Thegngjeld, der tilkommer Kongen alene paa det Sted, hvor de bryde sin Saft fuldstændigt, hvis denne Konge er christen — da nemlig Reidemændene skulle paatale alle Sager ved Bryggesporden —, og de have et rødt Skjold oppe den hele Tid, da de ligge ved Land.
  2. Ordrik nævner som Stedet, i hvis Nærhed Kampen foregik, Klippen Dagannoth, hvor Hugo af Chesters Statholder, Markgrev Robert af Rhuddlan, havde opført en Borg (S. 768 jvfr. 670).