Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/532

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
514
Magnus Olafsſøn (Barfod).

han fandt Irlands Kyſter ſaa vel forſvarede, at han for det førſte intet kunde udrette der[1]. Der omtales endog, at tre norſke Skibe bleve tagne af Ulſterboerne, og Beſætningen, over 120 Mand, dræbte[2]. Sandſynligviis var nu Ledingsfolkets Tjeneſtetid ude, og Kongens Troppeſtyrke ſaaledes betydelig aftagen. Uden at foretage ſig videre mod Irland, drog ham derfor lige til Man, hvor de indbyrdes fiendtlige Partier juſt havde leveret hinanden et blodigt Slag ved Sandvad, i hvilket begge Anførerne, Jarlerne Ottar og Macmaras, faldt, og med dem en ſaa ſtor Mængde Folk, at Øen næſten ſkal være bleven blottet for Indbyggere [3] Det maa derfor have været en let Sag for Magnus at underkaſte ſig den. Landende ved Holm Peel eller St. Patriks-Ø, beſaa han Valpladſen, hvor mange af de Faldne endnu laa ubegravne. Han fandt, heder det i den Manſke Krønike, ſaadant Behag i den ſmukke Ø, at han beſluttede at bo der, og opførte Borge, ſom endnu paa den Tid, Krøniken nedſkreves, benævntes efter ham, og hvortil Indbyggerne af det lige overfor liggende Galloway i Skotland maatte levere Tømmer. At han ſkulde have valgt Øen til ſit eget fremtidige Opholdsſted, er baade i ſig ſelv lidet rimeligt, og ſtemmer heller ikke med hvad der ſidenefter ſkede; men derimod er det ej alene højſt ſandſynligt, men maa endog, ifølge andre Forfatteres udtrykkelige Vidnesbyrd, betragtes ſom ganſke viſt, at han beſtemte Øen til ſin Søn Sigurds og de vordende Underkongers Hovedſæde, og i det Øjemed opførte endeel Kaſteller, hvori han lagde norſk Beſætning[4]. Den næſten ſamtidige engelſk-nordmanniſke Forfatter Ordrik fortæller„ at Magnus fik Folk til at nedſætte ſig paa den folketomme Ø og ſkaffede dem Huſe og andre Fornødenheder; her ſigtes aabenbart til hiin Opførelſe af Befæſtninger med norſk Beſætning; thi om Øen ſelv ved hiint ſtore Slag end havde lidt et nok ſaa ſtort Fol-

  1. Ordrik. l. c. At Magnus herjede paa Irland, ſiges udtrykkeligt ſaavel i Morkinſkinna og Fagrſkinna ſom i de øvrige vidtløftige Kongeſagaer og hos Snorre.
  2. Ulſter-Annalerne. Disſe Skibe vare rimeligviis Ledingsſkibe.
  3. Den Manſke Krønike. Det er, ſom ſtrax nedenfor vil ſees, Ordrik, der, tagende Munden alt for fuld, omtaler Øen ſom aldeles blottet for Indbyggere.
  4. Dette ſiges udtrykkeligt i de vælſke Krøniker, der gjengives ſaaledes hos Caradoc af Lhancarvan: „Magnus byggede paa Øen Man, ſom han havde erobret, trende Borge, og ſendte derefter Bud til Irland for at faa Kong Murkarts anden Datter til Huſtru for ſin Søn; da dette var opnaaet, udnævnte han ham til Konge i Man“. Dette gjelder vel kun Magnus’s ſidſte Tog; men man erfarer dog, ſom det ſtrax vil ſees, af Ordrik, at Magnus’s Beſtræbelſer for at ſikre Beſiddelſen af Man omfattede en længere Tidsperiode.