Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/532

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
514
Magnus Olafssøn (Barfod).

han fandt Irlands Kyster saa vel forsvarede, at han for det første intet kunde udrette der[1]. Der omtales endog, at tre norske Skibe bleve tagne af Ulsterboerne, og Besætningen, over 120 Mand, dræbte[2]. Sandsynligviis var nu Ledingsfolkets Tjenestetid ude, og Kongens Troppestyrke saaledes betydelig aftagen. Uden at foretage sig videre mod Irland, drog ham derfor lige til Man, hvor de indbyrdes fiendtlige Partier just havde leveret hinanden et blodigt Slag ved Sandvad, i hvilket begge Anførerne, Jarlerne Ottar og Macmaras, faldt, og med dem en saa stor Mængde Folk, at Øen næsten skal være bleven blottet for Indbyggere [3] Det maa derfor have været en let Sag for Magnus at underkaste sig den. Landende ved Holm Peel eller St. Patriks-Ø, besaa han Valpladsen, hvor mange af de Faldne endnu laa ubegravne. Han fandt, heder det i den Manske Krønike, saadant Behag i den smukke Ø, at han besluttede at bo der, og opførte Borge, som endnu paa den Tid, Krøniken nedskreves, benævntes efter ham, og hvortil Indbyggerne af det lige overfor liggende Galloway i Skotland maatte levere Tømmer. At han skulde have valgt Øen til sit eget fremtidige Opholdssted, er baade i sig selv lidet rimeligt, og stemmer heller ikke med hvad der sidenefter skede; men derimod er det ej alene højst sandsynligt, men maa endog, ifølge andre Forfatteres udtrykkelige Vidnesbyrd, betragtes som ganske vist, at han bestemte Øen til sin Søn Sigurds og de vordende Underkongers Hovedsæde, og i det Øjemed opførte endeel Kasteller, hvori han lagde norsk Besætning[4]. Den næsten samtidige engelsk-nordmanniske Forfatter Ordrik fortæller„ at Magnus fik Folk til at nedsætte sig paa den folketomme Ø og skaffede dem Huse og andre Fornødenheder; her sigtes aabenbart til hiin Opførelse af Befæstninger med norsk Besætning; thi om Øen selv ved hiint store Slag end havde lidt et nok saa stort Fol-

  1. Ordrik. l. c. At Magnus herjede paa Irland, siges udtrykkeligt saavel i Morkinskinna og Fagrskinna som i de øvrige vidtløftige Kongesagaer og hos Snorre.
  2. Ulster-Annalerne. Disse Skibe vare rimeligviis Ledingsskibe.
  3. Den Manske Krønike. Det er, som strax nedenfor vil sees, Ordrik, der, tagende Munden alt for fuld, omtaler Øen som aldeles blottet for Indbyggere.
  4. Dette siges udtrykkeligt i de vælske Krøniker, der gjengives saaledes hos Caradoc af Lhancarvan: „Magnus byggede paa Øen Man, som han havde erobret, trende Borge, og sendte derefter Bud til Irland for at faa Kong Murkarts anden Datter til Hustru for sin Søn; da dette var opnaaet, udnævnte han ham til Konge i Man“. Dette gjelder vel kun Magnus’s sidste Tog; men man erfarer dog, som det strax vil sees, af Ordrik, at Magnus’s Bestræbelser for at sikre Besiddelsen af Man omfattede en længere Tidsperiode.