Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/53

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
35
Slaget ved Helgenes.

at høre, ſamlede han ſtrax Folk og Skibe, ſejlede ned til Danmark, opſøgte Sven, og traf ham en Aften ved Helgenes i Molshered nordenfor Aaros. Her ſtod et heftigt Slag, der maa anſees for Hovedſlaget i den hele Strid mellem Magnus og Sven. Magnus havde færre Folk, men ſtørre og bedre udruſtede Skibe. Kongen ſkød ſelv med Haandſkud den hele Nat, og der faldt en Mængde af Svens Folk. „Svens Mænd“, ſiger Thjodolf, „ſtyrtede ved Helgenes for Spydene, og de ſaarede Krigere ſank i Havet“. Da Svens eget Skib var ryddet fra Stavn til Stavn, tog han Flugten. Alle hans øvrige Skibe bleve ligeledes ryddede og erobrede, og Magnus og hans Mænd gjorde derhos et rigt Bytte i Vaaben og .Klæder“. Saaledes praler Thjodolf Skald af, at han fra dette Slag hjembragte et gautſk Skjold, en Brynje og en Hjelm[1]. Sven og de af hans Folk, der vare

    Folk, Danmark bragtes til Lydighed og ſtraffedes, og Magnus, ſom det heder „post in illa regnavit“, hvilket alene kan forſtaaes ſom om han i nogen Tid, (ovenfor S. 9 er det viiſt at det var i et klar) herſkede i Rolighed. Saa vel Florents, ſom den ſamme Kodex af Chron. Sax. lade ogſaa Sven, i 1047 eller 1048 (d. e. 1044), forgjeves anmode Edward Confesſor om Hjelp. Men da det ſamme fortælles næſten med de ſamme Ord ogſaa i det paafølgende klar (1048 og 1049), hvor det langt bedre pasſer til Kontexten, maa man antage at det egentlig hører hjemme her, og alene ved en Fejltagelſe er kommet ind ved et tidligere klar. Hermed ville vi dog ej benegte Muligheden eller Sandſynligheden af at Sven virkelig ogſaa kan have bedet Edward om Hjelp mod Magnus. Men de nærmere Omſtændigheder, at Jarl Godwine raadede til at ſende ham 50 Skibe, men Leofric modſatte ſig dette, tilhøre dog aabenbart det ſenere Aar.

  1. Det “gautſke Skjold“ er her charakteriſtiſk: det viſer hvorledes Sven havde Hjelpetropper fra Gautland. Slaget ved Helgenes nævnes ej alene i Magnus den godes Saga, Cap. 40, Snorre, Cap. 34, Fagrſkinna, Cap. 145, Knytlingaſaga, Cap. 22, men ogſaa af Thjodrek (Cap. 5,) der alene nævner dette Slag — hvilket atter viſer at det var Hovedſlaget — og tilføjer, at Magnus derefter vandt Jylland, Fyn og Vendland. At Slaget foregik om Høſten og ved Nattetid, ſees tydeligt af Arnor Jarlaſkalds Vers, citeret i Magnus den godes Saga, Cap. 40, Snorre, Cap. 34, Fagrſkinna, Cap. 145, hvor det blandt andet heder at Magnus begyndte Slaget ved „det indtrædende Tusmørke“, og at det varede den hele „Høſtnat“. Thjodolf bevidner i Vers, der ligeledes anføres, hvorledes Svens Mænd faldt, at han ſelv maatte flygte fra ſit ryddede Skib, og at Magnus tog alle hans Skibe. Til dette Slag ſigter aabenbart ogſaa Florents af Worceſter ved 1047, hvor han ſiger at Magnus, i Spidſen for en ſtor og vældig Flaade, holdt Slag med Sven, og efterat mange tuſende Mænd vare faldne paa begge Sider, drev ham ud af Danmark, hvor han ſiden ſelv herſkede, og tvang Danerne til at udrede en ikke ringe Afgift“. I Ágrip, hvor alt dette fortælles meget forvirret, gaar Helgenes — Slaget forud for Slaget med Venderne. Da Sven, heder det, hørte i England at Magnus var bleven Konge i Danmark, ſamlede han en Hær, mødte ham ved Helgenes, men blev ſlagen og flygtede til Vendland, hvor han atter udruſtede en Hær og drog til Dan-